Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hjælpemidler til handicappede er ikke tilstrækkeligt tilpasset den enkelte – og står ubrugte hen

Brugerne har en oplevelse af, at kommunerne primært er fokuseret på at spare penge.

»Et hjælpemiddel er som ens arm, og hvem har lyst til at få en andens arm.« Sådan udtrykker en borger sig i en stor undersøgelse om tildelingen af hjælpemidler, som Dansk Handicap Forbund har foretaget blandt 337 brugere.

Det er ret præcist udtrykt. For har man et handicap, er hjælpemidlet nemlig meget mere end bare et hjælpemiddel. Det er en direkte forlængelse af brugerens krop, og det helt rigtige hjælpemiddel kan betyde forskellen mellem at føle sig normal eller fremmedgjort.

Det praktiske hjælpemiddel i hverdagen er det, der kan sikre, at man eksempelvis kan lave mad med specielle køkkenredskaber, bage med børnene med en speciallavet rulle og aflevere dem i skole på sin el-crosser. Derfor er det heller ikke helt enkelt at bytte et hjælpemiddel ud med et andet.

Tag nu for eksempel en kørestol. Den er først brugbar i det øjeblik, den er specielt tilpasset til den bruger, som skal bruge den. Derfor er den rigtige kørestol valgt ud fra grundige siddestillingsanalyser, der sikrer, at den enkelte ikke oplever følgeskader og evt. forværring af sin tilstand på grund af hjælpemidlet. Derfor er faglig viden og et tydeligt individuelt fokus helt nødvendigt.

Den individuelle fokus fylder desværre alt for lidt i dag, og økonomi fylder for meget. Det kan vi konstatere på baggrund af undersøgelsen fra Dansk Handicap Forbund. Hele 65 pct. af de 337 brugere har valgt at gå helt uden om kommunen og har selv betalt for hjælpemidlet. Det er et stort problem, fordi det skaber ulighed, da det jo ikke er alle, der selv har råd til at betale for hjælpemidlet.

Brugerne vælger, som de gør, fordi de har en oplevelse af, at kommunerne primært er fokuseret på at spare penge på den korte bane frem for at investere i det rigtige hjælpemiddel fra starten og dermed spare penge på den lange bane.

Hvis den enkelte person med handicap får det rigtige hjælpemiddel fra starten, viser undersøgelsen, at personen er mere tilbøjelig til at komme ud og blive en del af det omgivende samfund og få det hverdagsliv, som han eller hun ønsker sig med øget livskvalitet til følge.

Omvendt viser undersøgelsen, at hele 23 pct. af brugerne har hjælpemidler stående, som de ikke bruger, fordi hjælpemidlet ikke er tilstrækkeligt tilpasset den enkelte. Det er ærgerligt for den enkelte, og det er spild af offentlige kroner. Derfor er der god økonomi i at bevilge det rigtige hjælpemiddel fra begyndelsen.

Til at vurdere de konkrete behov er der brug for den rette faglighed i kommunerne. Undersøgelsen viser, at den enkelte bruger er langt mere tilfreds med et hjælpemiddel, når der ligger en ergoterapeutisk vurdering til grund for valget.

Det hænger sammen med, at ergoterapeuter i kraft af deres uddannelse har fokus på, hvordan den enkelte bruger bedst muligt kan planlægge og udføre sine daglige gøremål med de rette arbejdsstillinger og hjælpemidler, og at disse passer ind i det liv, den enkelte lever.

Et brugbart hjælpemiddel skal ud over at være tilpasset den enkelte også gerne have et flot design. Et hjælpemiddel, hvor æstetikken er gennemtænkt, betyder, at brugerne ikke føler sig udstillet, men oplever at blive set som den person, vedkommende er. Et æstetisk flot hjælpemiddel kan dermed for den enkelte betyde forskellen mellem normalitet og fremmedgørelse.

Det er meget vigtigt at have sig for øje, når man visiterer hjælpemidler. For vi kender det fra vores egen hverdag. Hvis vi har det godt med den måde, vi tager os ud på, har vi det bedre med os selv og bliver mindre tilbageholdende. Måske derfor er der ifølge undersøgelsen fra Dansk Handicap Forbund mange, der går uden om kommunen, når de har brug for hjælpemidler.

De ønsker naturligvis det, der fungerer, og det, de har det bedst med. Det skal ikke være betinget af, om kommunen vil give penge til det. Så hellere selv vælge og selv betale.

Det siger sig selv, at sådan et system ender med at vende den tunge ende nedad og øge uligheden i adgangen til hjælpemidler. Det har aldrig været meningen, og det kan vi ikke være tjent med.

Et hjælpemiddel er en nødvendighed, og det må kommunerne ikke glemme, når de visiterer det. En krone sparet på den korte bane er ikke nødvendigvis sparet på den lange bane. Indsatsen skal ses over en lang årrække og altid med det enkelte individ i centrum.

Vores velfærdssamfund skal være kendetegnet ved, at vi hjælper de borgere, der har behov for det, med at få et så aktivt liv som overhovedet muligt – hele livet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kuppet mod Europa. Kuppet mod det fælles

Elsebeth Gerner Nielsen
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling.
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her