En sidste historie fra nissen
Med ønske om fred på jorden mennesker imellem og bedre vejrudsigter fremover, var nissen rigtigt i julehumør. Men nu dukker nye fredsmuligheder op. Hos vore naboer i Sverige indopererer man nu chips for at lette identifikation og registrering om, hvem vi er, hvor vi er, og hvem der skal betale.
Nissen forestiller sig, at vi fremover indopererer chips på hjernebarken og styrer udviklingen henimod fred på jord. Dermed kan udviklingen tilgodese miljøet både i naturen og fordrageligheden imellem mennesker. Mennesker vil tvinges til at tænke globalt og en hensyntagen til at mindske overforbrug, store fødselsrater og alt, hvad der tjener os bedst.
Men hvorledes sikres, at kun velmenende kræfter får koden til styreprogrammerne? Nissen tror, at der kun kan blive tale om én fredsfyrste – ham vi kender.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter