Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Det handler altid om børnene

Hvert år oplever cirka hvert tredje barn, at dets forældre må gå fra hinanden. I 10 pct. af sagerne er konfliktniveauet mellem forældrene så højt, at det kræver en særlig indsats fra det offentlige. Lige nu arbejder politikerne på en reform af familieretten, og det er altafgørende, at der tilføres midler til området. For børns tarv koster.

Når forældre går fra hinanden, kan det have store konsekvenser for børnene. Særligt hvis forældrene ikke kan eller vil etablere et samarbejde om deres fælles barn eller børn.

Heldigvis finder de fleste par ud af at samarbejde efter parbruddet, men omkring 10 pct. af de tilfælde, der involverer børn, er så komplekse og kan have et så højt konfliktniveau, at der kræves en særlig indsats fra det offentlige.

Derfor må den ny lovgivning på familieområdet, som der i disse uger forhandles om, have som sin fornemste prioritet at hjælpe og motivere forældrene til at samarbejde om de børn, de har fået sammen.

Derfor må den ny lovgivning på familie- området, som der i disse uger forhandles om, have som sin fornemste prioritet at hjælpe og motivere forældrene til at samarbejde om de børn, de har fået sammen.

For her fejler det eksisterende system. Ja, faktisk kan det i nogle tilfælde være med til at optrappe konflikten mellem de stridende forældre, fordi f.eks. nægtelse af udlevering af barnet fra bopælsforælderen og falske påstande sjældent får konsekvenser for den obstruerende forælder. Derved tilskyndes andre forældre til på samme måde at konfliktoptrappe til skade for endnu flere børn.

Ifølge undersøgelsen ”Forældrekonflikter efter samlivsbruddet” (Mai Heide Ottosen, Vive 2017) kendetegnes en række af de mest komplekse sager af faktorer som vrede, gensidig mistillid til den anden forælders omsorgskapacitet, en historie med partnervold eller misbrugsproblemer.

Disse sager kræver, at vi hjælper forældrene til at få rigtigt øje på børnene og på, hvad konflikten og det manglende samarbejde gør ved dem.

At hver forælder indser sin mulighed for at sætte barnets behov foran sine egne og får hjælp til at forstå, hvad disse børnebehov er. Uanset hvilken historie og hvilke følelser, der er imellem forældrene selv.

I dag er der for det meste kun ressourcer til en halvhjertet konfliktmægling og lidt børnesagkyndig rådgivning.

Og det er ikke godt nok. For sagerne har både store konsekvenser og store omkostninger for samfundet, forældrene og ikke mindst børnene.

Flere undersøgelser viser, at risikoen for dårligere uddannelse, psykiske lidelser, mere kriminalitet og andre udslag af dårlig trivsel vokser betydeligt for børnene, hvis de bliver kastebolde i en langvarig konflikt.

At beskytte børnene, og at kunne hjælpe dem og deres forældre bedst muligt igennem tiden efter skilsmissen, kræver ressourcer.

Disse forældre skal for det første identificeres i en fart.

For den tid, der går, inden de og deres børn får tilbudt hjælp, er lig med tid, hvor barnet befinder sig i krise midt i forældrenes konflikt.

Derefter skal der sættes intensivt ind med kompetent mediation og skilsmisserådgivning, så der kan etableres et ordentligt og trygt samarbejde om barnet. I sager, hvor dette viser sig umuligt, bør der for begge forældre iværksættes en forældrekompetenceundersøgelse, der igen skal være grundig, men gennemføres uden unødvendig ventetid.

Uanset hvad, handler det om at sikre børnenes fysiske og psykiske velfærd samt retten til regelmæssig og direkte kontakt med begge forældre, om nødvendigt som overvåget samvær.

Denne ret er for de fleste børn en integreret del af barnets trivsel, som kun bør kunne tilsidesættes, hvis samværet strider imod barnets tarv. Det må ikke længere kunne betale sig for den ene forælder at øve psykisk vold imod den anden ved at isolere barnet fra vedkommende.

Denne gang skal en ny lov om det offentliges hjælp til brudte familier gerne ramme plet. Det indebærer kompetent og hurtig sagsbehandling med barnets tarv i fokus. Sådan noget koster, men hvis ikke der er vilje til at sætte de nødvendige midler ind på at sikre de faglige kompetencer og en rimelig sagsbehandlingstid, skal vi nok ikke bilde hinanden ind, at en familieretsreform får større gavnlig effekt.

Og halvgjort arbejde vil koste både samfundet, forældrene og børnene dyrt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.