Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Genoptræningsgaranti kræver fokus på kvalitet

Patienterne skal have sikkerhed for, at man får den rigtige genoptræning, uanset om det er et privat eller kommunalt tilbud.

Stort set alle patienter har gavn af at blive genoptrænet så hurtigt som muligt efter udskrivning fra hospitalet. Derfor er det glædeligt, at regeringen har sat fokus på en hurtig genoptræning.

Regeringen foreslår konkret, at patienter skal have en ret til genoptræning hos en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde et genoptræningsforløb, senest syv dage efter at man er blevet udskrevet fra et sygehus med en genoptræningsplan i hånden.

Det er i den forbindelse afgørende, at patienterne vejledes i og får tilbudt den genoptræning, som passer til netop deres behov. Nogle patienter skal tilbydes helt ukompliceret monofaglig genoptræning af eksempelvis en fysioterapeut eller ergoterapeut, mens andre har mere komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og har brug for en tværfaglig indsats med flere faggrupper involveret. At øge antallet af aktører i form af en række private leverandører sikrer ikke i sig selv, at patienterne får den rette genoptræning.

For at sikre kvaliteten og tilgængeligheden i genoptræningen skal de private leverandører være i stand til at kunne levere samme vifte af tilbud til patienten samt den samme geografiske dækning, som kommunerne kan i dag på genoptræningsområdet. Hvis de ikke kan det, ender de med at blive en ringere udgave af de kommunale tilbud.

Patienterne skal have sikkerhed for, at man får den rigtige genoptræning, uanset om det er et privat eller kommunalt tilbud.

Det er især i forhold til patienter med komplicerede genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, f.eks. hjerneskadede, at der er grund til bekymring over det frie valg af en privat leverandør.

Hvert år indlægges ca. 20.000 personer med et akut hjernetraume, en blødning eller blodprop i hjernen. Når de bliver udskrevet efter hospitalsindlæggelsen, er der ofte behov for en tværfaglig indsats og et tæt samarbejde med kommunens øvrige tilbud som hjemmepleje, praktisk hjælp, boligændringer og hjælpemidler.

Også andre patientgrupper – som eksempelvis ældre medicinske patienter og borgere med demens – kan have lignende behov for en tværfaglig indsats.

Hvis private leverandører skal løse den komplicerede genoptræning, skal det sikres, at indsatsen er sammenhængende og tæt knyttet til kommunernes samt regionernes øvrige tilbud.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Arbejdsgiverne er nogle hyklere

Anders Vistisen
Nye tal viser, at virksomheder fortier sandheden om mangel på arbejdskraft.

Blog: Søren Papes islamistiske knæfald

Lars Boje Mathiesen
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år.

Debat: Den genopstandne Berlusconi er valgets store joker

Karin Riis-Jørgensen, senior advisor hos kommunikationsfirmaet Kreab, tidligere MEP (V), København K
Den tidligere italienske premierminister, som for længst var erklæret død og begravet politisk, er genopstået.
Annonce
Annonce
Biler
Kritik af Kia: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her