Lizette Risgaards imponerende linedans

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

At være øverste interessevaretager for over en million lønmodtagere med varierende interesser kræver sin kvinde! Når LO nu kalder sig selv for en paraplyorganisation, er det let at se Lizette Risgaard for sig som en linedanserinde, som bruger sin paraply (burde måske være parasol) til at holde balancen, når det blæser.

Mange af LO-medlemmerne er både lønmodtagere, skatteydere og aktionærer. Den af regeringen m.fl. foreslåede erhvervs- og iværksætterpakke har vigtige konsekvenser for alle tre grupper. LO-medlemmer, som er aktionærer, fordi de opretter en aktiesparekonto, vil med pakken få bedre muligheder for at få forrentet deres penge.

De vil også som skatteydere få adgang til en lidt lempeligere beskatning af aktieafkast. På den anden side vil LO-lønmodtagere, som har gavn af offentlig støtte til aktiveringsindsatser, kunne blive ramt af de besparelser, som tænkes at bidrage til finansiering af pakken.

For LO-formanden er det et stort problem, at blandingsforholdet mellem offentligt ansatte og privatansatte varierer stærkt i de store fagforbund. I Foa med 191.000 medlemmer er størstedelen ansat i kommuner og regioner. Bl.a. formænd i denne og andre organisationer har da også fremsat kritiske kommentarer til pakken. Hos Dansk Metal, CO-industri og Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, som alle har mange medlemmer ansat i den private sektor, har tonen tidligere angående beslægtede emner været venligere. Her synes forståelsen for at fremme aktiekulturen i Danmark og for at give bedre betingelser for finansiering af iværksættervirksomheder at være større.

Det er vigtigt for lønmodtagere, at deres arbejdsgiver giver en god løn. Ansatte i private virksomheder kan derfor af nærliggende grunde have interesse i politiske initiativer, som styrker konkurrenceevnen, og som giver dem muligheder for investorfradrag og tildeling af medarbejderaktier m.v. Man kan egentlig godt forstå, at lønmodtagere, der f.eks. arbejder på hospitaler eller plejehjem, har sværere ved at se de positive virkninger af sådanne erhvervsrettede initiativer.

At regeringen samtidig i sin økonomiske politik har anlagt en sparekurs over for kommuner og regioner, ses af mange offentlige ansatte som stridende mod netop deres interesser i god løn og varig beskæftigelse. Det er således ikke svært at forstå, at Lizette Risgaard har stærkt brug for sin paraply, når hun skal holde balancen og arbejde for, at alle LO-lønmodtagerne – uanset hvor de arbejder – skal være rige, lige og trygge, som det siges på LO’s hjemmeside. Det er da lidt imponerende.