Tænk dig om, før du ikke stemmer
Hvis mange førstegangsvælgere ikke møder op på valgdagen, er der stor risiko for, at de aldrig kommer til at sætte deres ben i en stemmeboks.
21/11 skal danskerne beslutte, hvem der skal sidde for bordenden i landets 98 kommuner og fem regioner. Det er her, retningen for de næste fire års lokale og regionale udvikling udstikkes. Hvad skal der ske med børnenes daginstitution? Hvilken oplevelse venter der mig, hvis jeg får brug for at tage på sygehuset? Vil der være et arbejde til mig i nærheden af, hvor jeg bor? Hvordan skal forholdene være på bedstemors plejehjem? Alle de nære ting, det der fylder i hverdagen – det er det, vi tager stilling til den 21. november.
I Danmark har vi en høj valgdeltagelse. Desværre ser vi valg efter valg, at færre stemmer til kommunal- og regionsvalget end til folketingsvalget. Mere end 8 af 10 vælgere går ned og stemmer til et folketingsvalg, men kun 7 af 10 vendte tilbage til stemmeurnen, da krydset sidst skulle sættes ud for kommunal- og regionalpolitikerne.
Vi ved, at dem, der bliver hjemme på sofaen, i højere grad er personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, folk uden uddannelse, nydanskere eller unge i 20’erne. Der er ulighed i valgdeltagelsen. I sidste ende er det hver enkelt persons eget ansvar at bruge sin demokratiske ret til at stemme, men som et samfund, der bryster sig af at være et af verdens bedste demokratier, bør vi have fokus på at ændre billedet.
Vi har alle et ansvar for at holde liv i demokratiet.
Det er bl.a. den store gruppe af unge, der ikke har tænkt sig at stemme, vi skal have fokus på. Demokratiske vaner grundlægges første gang, man står i stemmeboksen. Hvis mange førstegangsvælgere ikke møder op på valgdagen, er der stor risiko for, at de aldrig kommer til at sætte deres ben i en stemmeboks.
De unges lave valgdeltagelse skyldes ikke en manglende interesse for det samfund, som de er en del af. Tværtimod. Danske unge er enormt vidende om politik og samfundsforhold, men deres engagement forudsætter, at vi diskuterer politik på deres præmisser og om emner, der ligger dem på sinde.
Netop det har der i kommunerne og regionerne været stort fokus på frem mod valgdagen. Der er blevet afholdt flere end 100 debatarrangementer på erhvervsskoler, hvor de unge selv har sat rammen for, hvad der skulle diskuteres. Rundt i landet har unge selv været med til at udarbejde kampagner, skrive valgmagasiner og afholde prøvevalg. Der bliver sendt sms’er til førstegangsvælgere og gjort en stor indsats for at ramme unge på Facebook, Snapchat og Instagram.
Kampagner på de sociale medier og sjove slogans kan dog ikke gøre det alene. Derfor vil vi opfordre alle til at hjælpe til. Tag en god ven under armen og gå ned og stem. Mind din søster om, at hendes stemme kan være afgørende for udfaldet af valget. Spørg dine kollegaer og klassekammerater, om de har tænkt sig at stemme.
Vi har alle et ansvar for at holde liv i demokratiet. Det gør vi ultimativt den 21. november, når vi stemmer. Men vi gør det også den 22. november ved at engagere os i foreningslivet, i skolebestyrelsen, i beboerforeningen eller nogle af de mange andre lokale fællesskaber, der binder vores samfund sammen.
Så lad dette være en opfordring til alle danskere – unge som ældre: Brug din stemme til kommunal- og regionsvalget 2017 og få indflydelse på din hverdag og fremtiden i dit lokalsamfund.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter