Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Inger, jeg ved godt, at min forbrydelse er helt utilgivelig

Jeg har smagt på de forbudte frugter, så jeg kan da ikke forvente at få lov til at blive her i Edens Have.

Kære Inger Støjberg. Lad mig begynde med at sige undskyld. Jeg håber, at du tror mig, når jeg siger, at jeg skammer mig sådan. For jeg har gjort noget utilgiveligt. Jeg har giftet mig. Ikke med en solid dansk kvinde. Nej, det er meget værre. Jeg har giftet mig med en udlænding. Og ikke engang bare med en EU-borger.

Nej, min synd er langt mere alvorlig end dét. Jeg har giftet mig med en brasilianer. Og endnu værre er det, at jeg ovenikøbet har bragt hende og hendes to børn til Danmark, så vi kan leve vores familieliv her, hvor min 16-årige søn fra et tidligere ægteskab også bor.

Vi har valgt Danmark: Men nu skal min kone forlade os og rejse til USA

Jeg er så ked af det. For jeg ved jo godt, at det må vi helst ikke. Jeg ved jo godt, at vi danske mænd (og kvinder) allerhelst skal afholde os fra at blive forelskede i udlandet. Men jeg mødte hende, da jeg var på forretningsrejse i Portugal for at sælge nogle af vores gode danskfremstillede produkter og derigennem bidrage lidt til den danske vækstkurve.

Så var hun der pludselig. Denne lokkende og fristende gudinde fra det forbudte land. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal bede om tilgivelse, Inger Støjberg. Hvordan kunne jeg dog være så svag, spørger du måske. Men hun tilbød mig at smage på sine solmodne forbudte frugter. Og jeg smagte på dem. Det gjorde jeg. Det indrømmer jeg. Jeg tænkte jo ikke, at jeg derved mistede retten til at leve i Edens Have.

Nu kan jeg da godt forstå, at min straf må være, at vi skal leve vores ægteskab i usikkerhed for, om vi kan få lov til at blive her i Edens Have. Eller om vi skal finde et andet sted at bo, når hendes visum skal forlænges.

Så var hun der pludselig. Denne lokkende og fristende gudinde fra det forbudte land.

Jeg tænker også, at med alt det, jeg indtil nu har solgt til udlandet i min funktion som salgs- og eksportchef og betalt i skat af min personlige indkomst, har jeg sikkert nok allerede betalt for min universitetsuddannelse. Og så er mit mellemværende med Danmark vel i bund og grund ophørt?

Der er vel ikke behov for, at jeg, eller min universitetsuddannede hustru, skal bidrage mere til Danmarks ve og vel? Jeg vil nu ellers gerne. For jeg kan godt lide at bo i Danmark. Men jeg ved jo også godt, at når nu jeg på den måde er lokket til at smage de forbudte frugter, så kan jeg da ikke forvente at få lov til at blive her i Edens Have og samtidig blive ved med at spise af frugterne. Nej, så må jeg vælge. Det ved jeg jo godt.

Jeg ved godt, at min forbrydelse er helt utilgivelig. Jeg ved godt, at jeg nu risikerer at blive landsforvist. Men det har jeg da også fortjent, har jeg ikke, Inger Støjberg? Den usikkerhed må jeg leve med. For jeg er blevet fristet af en af de lokkende og farlige udlændinge.

Så er det da klart, at de 44 år, jeg har boet som lovlydig og pligtopfyldende borger i Danmark, siden jeg blev født i 1973, ikke vægter noget som helst imod sådan en synd. Dét må være min straf.

Forbrydelse og straf hænger jo unægteligt sammen. Og så må det da være helt rimeligt, at vi ikke kan forvente at bo i mit fødeland. Det land, hvor jeg er født af pæredanske forældre og opvokset i en midtjysk forstad. Hvor jeg har studeret og arbejdet hele mit liv.

Inger Støjberg, jeg forstår da godt, hvis du ikke synes, at vi har fortjent at bo her – men så må vi jo bare håbe, at min elskedes hustrus hjemland vil tage imod mig, hvis det ender med, at jeg bliver landsforvist.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Vejen fra selvforsynende til fattig er hård. Til gengæld er den kort.

Louis Jacobsen
på en dag hvor Danmark udses til, i 2050, at sætte Europa rekord i seneste pensionsalder skal vi huske dem der ikke når så langt. I dag kan det være mig der klemmer armen af i en lift på arbejdet. I morgen kan det være dig der får en stress-relateret nedsmeltning og bliver uarbejdsdygtig.

Blog: Pluralismen i mediebilledet er ikke truet af DR

Holger K Nielsen
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes.

Blog: Odense og andre kommuner må oppe sig

Eva Kjer Hansen
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet.
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her