Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kvinder misinformeres om risici ved kejsersnit

Der synes ikke at være dokumentation for, at det planlagte kejsersnit er mere risikofyldt end den vaginale fødsel.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Jeg er cirka halvvejs i min graviditet, da jeg første gang fortæller min jordemoder, at jeg ønsker at føde ved planlagt kejsersnit. På det tidspunkt har jeg truffet beslutningen. Det er ikke grebet ud af den blå luft. Tværtimod har jeg i månederne forinden sat mig grundigt ind i fordele og ulemper ved henholdsvis vaginal fødsel og planlagt kejsersnit.

Jordemoderen informerer om, at der er risici forbundet ved kejsersnit, og siger, at hun anbefaler vaginal fødsel. Jeg lytter, men der er ikke noget af det, hun siger, jeg ikke allerede ved.

Den hyppigste komplikation ved kejsersnit er infektion. Derudover vil vi helst ikke skære i raske kvinder, siger hun. Jeg har hørt disse argumenter før. Jeg har læst dem på hospitalernes hjemmesider. Det er, som om alle glemmer, at alternativet, vaginal fødsel, heller ikke ligefrem er en spabehandling.

Jeg spørger til mulige komplikationer ved vaginal fødsel. Hvilke risici er der forbundet med den? Jeg fortæller om mine veninder, der har født vaginalt. En tisser stadig i bukserne et halvt år senere, en kan ikke have sex, uden at det gør ondt. Er det normalt? Jordemoderen ryster på hovedet. De fleste fødsler går fint, siger hun.

Nogle uger senere sidder jeg over for en læge. Når man beder om planlagt kejsersnit, skal man igennem to samtaler med en læge, der sikrer, at man tager beslutningen på et oplyst grundlag, som det hedder. Lægen fortæller mig det samme som jordemoderen. De anbefaler vaginal fødsel, siger han. Det er det sikreste. Jeg spørger ham igen for at være sikker: Er vaginal fødsel sikrere end kejsersnit? Han bekræfter.

Det, han fortæller mig, er korrekt, men samtidig misvisende. Det er nemlig ikke det planlagte kejsersnit, der er farligere end en vaginal fødsel. Det er det akutte kejsersnit.

Senere, efter at jeg har født min søn ved et vellykket, planlagt kejsersnit, finder jeg tallene i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2016 (LUP). Her spørges de fødende kvinder til, hvorvidt der opstod komplikationer under fødslen. Det gjorde der i 27,7 pct. af vaginale fødsler, ved 86,2 pct. af akutte kejsersnit og ved blot 7,7 pct. af planlagte kejsersnit.

Det oplyste grundlag, som jeg skulle træffe min beslutning på, er således ikke oplyst, og jeg har spekuleret meget over, hvorvidt der bevidst manipuleres med tallene. Er der en dagsorden, jeg ikke kender? En anden mulighed er, at det store fokus på naturlighed skaber en kultur, hvor der ikke stilles de nødvendige spørgsmål.

Et argument, jeg ofte er stødt på, er, at den vaginale fødsel er at foretrække, fordi den er naturlig. Det har folk jo lov til at mene. Jeg er af den overbevisning, at enhver kvinde har ret til at føde på den måde, der er rigtig for hende. Men for at hver enkelt kvinde, og især førstegangsfødende, kan træffe denne beslutning, kræver det adgang til objektiv information om både vaginal fødsel, planlagt og akut kejsersnit.

Det nytter ikke at lægge tallene for planlagt og akut kejsersnit sammen og håbe, at vi ikke opdager det. Den akutte hændelse vil altid være mere risikofyldt end den planlagte, men det akutte kejsersnit opstår jo ikke i forlængelse af det planlagte kejsersnit. Det opstår typisk i forlængelse af den vaginale fødsel, som er gået galt. Det sker ved cirka 10 pct. af vaginale fødsler.

Ifølge tallene i LUP opstod der komplikationer i 86,2 pct. af de akutte kejsersnit – det er således procenter, der fratrækkes den vaginale fødsel og bevirker, at komplikationsandelen lander på 27,7 pct. Statistik er taknemmelig.

Det har forvirret mig meget, at der insisteres på denne misinformation. Fødende kvinder i Danmark har ret til at få foretaget et kejsersnit, hvis det er det, de ønsker.

Jeg møder op til de to samtaler med lægen, hvor jeg til første samtale bekræfter, at jeg ønsker et kejsersnit, og til næste samtale bekræfter, at jeg stadig ønsker det. Dernæst kan der fastsættes en dato.

Vores samtale har ikke karakter af oplysning. Den har karakter af overtalelse. Hans agenda er, at jeg skal overbevises om at føde vaginalt. Jeg er lydhør, men jeg savner dokumentation. Han henviser til data, som jeg aldrig får bekræftet. Jeg holder fast i min beslutning, fordi jeg dybest set ved, at det er rigtigt for mig, men han formår at gøre mig frustreret og usikker.

Han er en autoritet, og jeg vil gerne respektere hans faglighed, men det, han siger, kan han ikke underbygge, og det gør mig nervøs.

Siden min graviditet har jeg lagt mærke til, hvordan hans ord gentages på de sociale medier og i pressen. Kejsersnit er noget, man skal undgå, lader man forstå, men ingen sætter sig ned og undersøger, om det forholder sig sådan.

Jeg er endnu ikke stødt på dokumentation for, at det planlagte kejsersnit er mere risikofyldt end den vaginale fødsel. Og bare fordi det bliver gentaget ukritisk nok gange, bliver det ikke sandt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Pluralismen i mediebilledet er ikke truet af DR

Holger K Nielsen
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes.

Blog: Odense og andre kommuner må oppe sig

Eva Kjer Hansen
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet.

Blog: Asien begynder i Rosengård i Malmø

Jens-Kristian Lütken
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på.

Debat: Et stærkt og aktivt diplomati er afgørende for småstaten Danmark

Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab
En fremtidig udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi bør lægge op til debat om det betimelige i det diplomatiske underskud i Danmark.
Annonce
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her