Anerkend mit arbejde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som 23-årig fik jeg efter et længere afklaringsforløb tilkendt førtidspension. Jeg har atypisk ADHD og atypisk autisme. Jeg var heldig og fik job med løntilskud til førtidspensionister som husassistent i vaskeriet på det lokale kommunale plejehjem.

Jeg er utrolig glad for mit arbejde. Jeg sætter pris på at bidrage til, at servicen på plejehjemmet bliver udført godt. Jeg arbejder med plejehjembeboernes rene tøj. Jeg lægger tøjet pænt sammen, stryger, lave mindre tøjreparationer og bringer tøjet op til en af plejehjemmets afdelinger.

Med min sygdom kan jeg arbejde ni timer om ugen fordelt på tre dage. Jeg yder 100 pct. og arbejder på lige fod med mine kollegaer. Men jeg har brug for pause og ro i min hverdag. Da jeg startede, forventede jeg overenskomstmæssig løn. Men nej, jeg skulle blive klogere. Jeg fik at vide, at jeg kunne tilkomme det dobbelte af, hvad min arbejdsgiver kunne få i tilskud til mig. I dag får jeg 60 kr. i timen. Kommunerne har næsten fuldstændig frit valg mellem, om de vil give os løn eller ej. Kan det virkelig være rigtigt, at jeg som ansat på en arbejdsplads med overenskomst skal gå til en løn på 60 kr. i timen?

For mig vil det at få det samme i løn som mine kollegaer have en stor betydning. Jeg vil føle, at det jeg laver, når jeg er på arbejde, faktisk er lige så godt som mine kollegaers arbejde. Jeg vil også få en større frihed.

Jeg mener, at der burde være en overenskomst, som fuldt ud dækkede os som førtidspensionister. Kommunen burde anerkende vores arbejde, som er lige så meget værd som vores kollegaers.