Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Jeg håber, du dør af cancer, din lille lort”

Tonen i den offentlige debat er så ubehagelig, at det truer vores demokrati.

Det er december. Koldt som pokker udenfor. Varmt inde i det lille mødelokale, hvor Radikal Ungdom holder hovedbestyrelsesmøde. Det sidste i kalenderåret 2016.

Jeg skal til at præsentere min næste mediesatsning, da der tikker en besked ind på Facebook. ”Fuck du er da et kæmpe fjols”, står der. ”Tror ikke din mor og far elskede dig nok under opvækst... Håber du dør af cancer, din lille lort.”

Jeg taber kæben, chokeret og rystet. Hvordan kan man få sig selv til at tale så grimt til et andet menneske? Det er ikke første gang, jeg modtager en digital sviner, men den her skiller sig ud. Aldrig har nogen taget nederdrægtige gloser i brug for at udtrykke deres uenighed med mig. En trist milepæl er nået, tænker jeg. En sørgelig rekord overgået.

Selvom fænomenet i sig selv er ganske velkendt. Det er hverdagskost at blive udsat for verbale vederstyggeligheder, når man stikker næsen frem og blander sig i den offentlige debat. Uanset om man tilhører rød, blå eller violet blok, er de verbale slagsbrødre på plads, så snart man åbner munden. Klar til at give politiske animatorer tørt på, klar til at sprede galde på den digitale slagmark.

Jeg har hørt andre debattører sige, at man hurtigt udvikler et panser mod den slags. At de svinske kommentarer preller af på én som vanddråber mod en regnjakke, og at man lærer at anlægge et armslængdeprincip til de ubehagelige internetkrigere.

Det er sikkert også rigtigt til en vis grad. Men der må være noget af det, der trænger igennem panseret og kommer ind. Man bliver påvirket. Det gør jeg i hvert fald. Alt andet ville være umenneskeligt.

Og én ting er de skældsord, jeg har fået med på vejen som formand for Radikal Ungdom. En anden er den virkelighed, som mere veletablerede debattører står op til hver eneste dag. Den er endnu mere barsk og træls – specielt hvis man er kvinde. Jeg har den største respekt for, at de år efter år fastholder deres engagement i den offentlige debat på trods af alt det skrammel, de må tage imod fra det glubske kritikerpanel.

Tænk at det skal være sådan. Tænk at det er et vilkår i den offentlige debat, at man kan tåle at blive kaldt ”idiot”, ”pikhoved” og ”lort”. Tænk at man overhovedet skal have et panser, før man kan være med. Jeg synes, det er en af vor tids største demokratiske katastrofer.

For hvis ikke vi kan have en offentlig samtale, uden at man skal blive udsat for den ene sviner efter den anden, hvor meget er vores demokrati så værd? Hvis tonen er blevet så hård, at mange ikke har lyst til at give sin mening til kende, hvor velbevaret er vores højt elskede ytringsfrihed så egentlig?

Vi behøver ikke være enige om alt. Debat er sundt; det udfordrer vores tænkemåde og argumentation. Men jo mere uenige vi er, desto vigtigere er det, at vi udtrykker det på en ordentlig måde. Så forbliver fokus nemlig på den politiske substans, og vi lader alle dem, der har lyst, komme til orde – uden at de skal frygte for deres psykiske velbefindende.

Den svinske tone i den offentlige debat er en tikkende bombe under vores demokrati. Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at det kun er de allermest tykhudede borgere, der har lyst til at bevæge sig ind i holdningernes univers. Sådan må det ikke være i et folkestyre som det danske.

Der er brug for en mere sober tone, hvis vi vil holde fast i den samfundsform, der har gjort os til det fantastiske folk, vi er i dag. Der er brug for mere oprigtig diskussion og mindre ’jeg håber du dør af cancer, din lille lort’.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Victor Boysen (f.1993) er fhv. landsformand for Radikal Ungdom. Han lægger arm med royalister, nationalister og klimafornægtere. Han er ikke bange for at smide holdninger ind i debatten, som giver ham ørene i maskinen. Selv lover Victor at være ærlig, visionær og sparke efter bolden i stedet for manden.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her