Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Folket betaler glædeligt prisen for krisen

Det er ikke første gang, at vi er vidne til, at når de svageste grupper i samfundet skal have flere penge, så har politikerne meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

I disse uger kan vi se og læse om politikere og eksperter, der prøver at fortælle befolkningen om, hvordan man bedst kan hjælpe dem, som bliver hårdest ramt af inflationen og den økonomiske krise. Grøn check, ekstra check til pensionisterne, måske en check til førtidspensionisterne og SU-modtagerne mv.

Listen er lang, men der bliver trods alt ”kun” forhandlet om ca. 3 mia.

Politikerne og eksperterne prædiker konstant om, at man skal passe på med at sende alt for mange penge til de svageste grupper i samfundet for at undgå at forværre den allerede høje inflation. Vi hører også politikerne og eksperterne konstant snakke om, at hjælpen til de svageste grupper skal være finansieret.

Det er ikke første gang, at vi er vidne til, at når de svageste grupper i samfundet skal have flere penge/checks, så har politikerne meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Ligesom at finansieringsspørgsmålet altid bliver et tema, når pengene skal gå til dem, som allerede har allermindst.

Kære venner, kan I huske tilbage til finanskrisen omkring 2008? Kan I også huske de mange milliarder, der blev givet til bankerne i bankpakke et, to, tre, fire, fem og seks. Folkets-ting gik ind og sørgede for at redde bankerne med milliarder af kroner, som vi alle sammen skal tilbagebetale i mange år endnu. Det er desværre ikke første gang, at folket betaler for, at nogle få kan feste videre, derfor betaler folket selvfølgelig også glædeligt for bankpakkerne.

Det, man i bund og grund gør, er, at man tager fra de svageste for at kunne bidrage til de rigestes fest.

Kan I også huske de efterfølgende reform-amoktider? Dagpengereformen, skattereformen, efterlønsreformen, reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen mv. Alle reformer, der tog fra dem, som i forvejen har allermindst, og gav bl.a. skattelettelser til dem, som i forvejen har det ret godt.

Man behøver ikke at være ekspert eller cand.mag. for at kunne se, at der foregår et noget urimeligt og ulighedsskabende for øjnene af os alle sammen. Man kan altid pakke tingene ind i fancy reformer eller snakke om krise og kaos for netop at undgå alt for meget protest fra den brede befolkning. Det, man i bund og grund gør, er, at man tager fra de svageste for at kunne bidrage til de rigestes fest.

Hvis man går nogle år tilbage for at se, hvad vi har fået ud af de mange milliarder, som vi har betalt for at redde bankerne, har vi alle sammen så ikke været vidne til absurde direktørlønninger hos de kriseramte banker, som vi alle sammen har været med til at ”redde” med de seks bankpakker? Har vi alle sammen ikke også været vidne til vanvittige afskedsbonusser/gyldne håndtryk til korrupte bankdirektører, som vi har været med til at redde med de kæmpestore bankpakker?

Betyder dette ikke, at vi på den ene side har været vidne til, at vores velfærdssystem på mange områder er blevet betydeligt forringet med vanvittige reformer, samtidig med at vi bl.a. har reddet bankerne med milliarder, som vi fortsat skal betale af på i mange år endnu for at få afviklet lånene?

Når en ydmyg blogger som mig skriver om disse absurditeter, så bliver man spurgt om, hvor pengene skal komme fra, eller også kommer hele socialisme- og kommunistsnakken på banen.

Det hele står ret klart og tydeligt. Det er blevet så slemt med uligheden i dette land, at de 10 pct. rigeste danskere i dag ejer over 50 pct. af den samlede nettoformue i Danmark, imens de fattigste 50 pct. af befolkningen kun ejer 5 pct. De 10 rigeste danskere ejer tilsammen over 450 mia. kr. Det er godt nok mange penge.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har de 10 pct. rigeste siden 2010 øget deres indkomst efter skat og inflation med 25 pct. Hos de 40 pct. med de laveste indkomster, steg indkomsten kun med 5,9 pct. i samme periode. Bare i 2019 steg indkomsten for de rigeste 10 pct. med 5,4 pct.

Dette betyder, at »de rigeste indkomster på bare ét år tog et spring på cirka 35.000 kr., så de i gennemsnit har en årlig indkomst efter skat på 684.000 kr. Det er fire en halv gange mere end de laveste 40 pct., der i gennemsnit har en indkomst på 159.203 kr«.

Væksten i indkomsterne hos den rigeste procent er endnu mere absurd. Hos denne gruppe er den nemlig steget med 48 pct. efter skat og inflation i samme periode. For at være med i denne gruppe skal man have en disponibel indkomst på cirka 916.000 kr. Er det ikke absurd?

Denne ulighed er bl.a. opstået via de store skattelettelser, som politikerne i folkets-ting i årtier har stået bag. F.eks. har vores kære politikere fra 2002-2019 siddet i folkets-ting og gennemført indkomstskattelettelser for 64,7 mia. kr. Bare i Lars Løkkes regeringstid fra 2015 til 2019 blev der gennemført skattelettelser for over 27 mia. kr.

I disse måneder er vi udsat for samme hokuspokus. Vores regering bruger endnu engang flere milliarder på våben og krig og gældsætter vores børns fremtid, men når man skal uddele ca. 3 mia. kr. til de svageste grupper i vores samfund, så skal vi lige passe på, at inflationen ikke stiger yderligere og sørge for, at det hele er fuldt ud finansieret.

De milliarder, som der er pumpet ud i samfundet i årevis, og som tydeligvis har gavnet de allerrigeste i landet – ja, dem skal vi helst ikke snakke om, selv om de har været med til at skabe denne enorme ulighed og kæmpe boble i økonomien, som nu er ved at briste, og som folket i sidste ende skal betale for.

Fred være med det. Folket har tidligere været med til at betale prisen for krisen, så hvorfor skulle vi ikke også gøre det denne gang? Måske er vi så heldige, at tingene kan ændres til næste folketingsvalg.

Længe leve folkestyret, længe leve demokratiet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.