Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den lille mand er for længst blevet passiv tilskuer til det hele

Vågn nu op, lille mand! Se dig omkring, og spørg dig selv, om du egentlig er tilfreds med det, du ser. Og er du ikke, så gør dog noget ved det.

Jeg har længe efterspurgt en reaktion fra den lille mand og kvinde i forbindelse med den økonomiske krise, som verden er vidne til, men i min søgen efter denne reaktion har jeg helt glemt, at den lille mand og kvinde for længst har accepteret at være passive og tilskuere, i forhold til hvordan samfundet og dermed også deres egen hverdag og fremtid skal se ud.

Den lille mand – og kvinde – har for længst accepteret, at systemet, som vi lever under, ikke kan ændres.

De har for længst købt idéen om, at deres rolle i demokratiet kun er at sætte et kryds hvert fjerde år og ellers bare overlade landets styring til 179 mennesker, som de i bund og grund ikke stoler på. De har købt fortællingen om, at Folketinget er folkets ting, og politikerne varetager folkets interesser.

Den lille mand løftede ikke en pegefinger, da en statsminister bragte landet ind i en ulovlig krig. Nej, tværtimod brugte den lille mand og kvinde den samme pegefinger til at stemme på den samme politiker og give ham to perioder mere på statsministerposten.

Den lille mand og kvinde har også forholdt sig tavse alle de gange, politikerne ændrede i deres dagpengesystem, så perioden er gået fra at være uendelig til i dag at være på to år – og med en betydelig lavere sats. Den lille mand og kvinde kunne ikke se vigtigheden af et stærkt dagpengesystem, og derfor mistede de den gradvist.

Ligeledes har de ikke brokket sig over, at de faktisk har været med til at bidrage med milliarder til samfundsøkonomien uden at få del i de gyldne håndtryk eller absurd høje lønninger, som blev delt ud på nogle få hænder. De har for længst accepteret, at de ikke var med i opsvingsfesten, og accepteret, at pensionsalderen konstant er steget, så de skal arbejde, til de er over 70 år.

De har bare været tilfredse med de almisser, som de har fået ved hver overenskomstforhandling, og altid købt fortællingen om, at det ”bare” er vilkårene i den danske model. Den lille mand og kvinde har accepteret et liv i hamsterhjulet komplet med ulvetimer, stressknopper og konstant forbrug og accepteret den stigende ulighed i vores samfund.

Hverken den lille mand eller kvinde har brokket sig over, at skiftende regeringer har forringet velfærden, så der i dag mangler hænder i børnenes daginstitutioner. På plejecentrene mangler der også hænder og tid til den enkelte ældre.

Psykiatrien er i frit fald, og sygehusene er hårdt pressede. Disse forringelser er sket, samtidig med at man hele tiden har fået fortalt, at vi som land kun er blevet rigere og rigere. Alligevel har den lille mand og kvinde ikke samlet modet til at stille spørgsmålet: Hvorfor bliver vores velfærd så konstant forringet?

Et nej til mere krig og ødelæggelse. Et nej til, at magthaverne ikke skal gældsætte vores børns fremtid. Et rungende nej til en øget militarisering og krigsretorik.

Den lille mand og kvinde har for længst accepteret rollen som arbejdere, der sælger deres arbejdskraft, og rollen som forbrugere, der køber de produkter, der bliver produceret. De har for længst gældsat sig med dyre realkredit- og banklån og dermed kun forstærket deres triste position som moderne slaver.

Den lille mand og kvinde tog mundbind på, holdt afstand til deres kæreste og nærmeste familie og venner, tog vaccinen og blev konstant testet, da magthaverne sagde, at det skulle de gøre. Uden at stille kritiske spørgsmål til magthaverne. Tværtimod blev den lille mand og kvinde vrede på de få, som turde at stille kritiske spørgsmål i forhold til magthavernes restriktioner.

Den lille mand og kvinde forholder sig heller ikke kritiske over for det, vi i disse uger ser i Ukraine og Rusland. Nej, de har faktisk bare købt historien om, at Putin er den onde, og Zelenskyj en frihedskæmper, og at vi i Vesten står for fred og demokrati. Det har de sågar gjort med fakler i hånden foran storskærmen.

Den lille mand og kvinde har ikke én eneste gang spurgt magthaverne om, hvorfor vi skal bruge 7 mia. kr. over de næste to år og dernæst yderligere 18 mia. kr. om året, når vi selv har brug for pengene i vores hårdt plagede velfærdssamfund. De har ikke spurgt politikerne, hvorfor kassen er tømt, og de kommende generationer konstant bliver gældsat.

Den lille mand og kvinde har for længst accepteret den triste tilstand, og det virker ikke til, at de har tænkt sig at ændre på den. Derfor kunne udfaldet ved den kommende folkeafstemning godt ende med at blive et ja tak til at droppe forsvarsforbeholdet. Jeg håber det ikke.

Jeg mener, at man altid skal bevare håbet og troen på fremtiden, ellers bliver livet træls at leve, og derfor vælger jeg at tro på, at den lille mand og kvinde vil agere anderledes denne gang og ikke bare følge strømmen. Et nej til mere krig og ødelæggelse. Et nej til, at magthaverne ikke skal gældsætte vores børns fremtid. Et rungende nej til en øget militarisering og mere krigsretorik.

Jeg håber inderligt, at den lille mand og kvinde, i hvert fald denne gang, har noget at skulle have sagt og vil gøre sin indflydelse gældende.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.