<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Arbejd, arbejd, arbejd, køb, køb, køb. Sig mig, er der ikke snart nogen, der stiller ind på en anden kanal?

Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret.

Det er mig fortsat en gåde, og uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor vi mennesker bare accepterer den fiktive virkelighed, som nogle har skabt for os. På samme vis har jeg heller ikke helt forståelse for, hvorfor det altid er den lille mand (ham, som ikke er en del af den økonomiske elite), som meget ihærdigt bl.a. forsvarer det nuværende økonomiske system og forsvarer, at en lille elite skummer fløden, imens resten får et lille stykke af samfundskagen.

Det er en smule underligt, at vi altid får fortalt, at det hele går meget godt, og at vi som land og samfund bliver rigere, men samtidig oplever vi, at f.eks. vores dagpengesystem er blevet betydeligt forringet. Eller selv om vi åbenbart bliver rigere og rigere, så har vi skabt et system, hvor folk bliver pisket igennem jobcentrene, hvis de skulle havne uden for arbejdsmarkedet. Sådan har systemet ikke altid været. Mærkeligt nok er det noget, der er kommet, samtidig med at vi også er blevet rigere som land. Kigger vi på dem, som er i arbejde, finder vi ret hurtigt ud af, at deres tilstand ikke er meget bedre. De lever sgu også i et evigt ræs og bliver bare pisket igennem arbejdsmarkedet, endda i konkurrence med en masse andre arbejdende homo sapiens.

Vores statsminister slog det meget fint fast, det skal sgu ikke være sjovt at gå på arbejde – VI SKAL BARE ARBEJDE!

Det er da besynderligt, at selv om vi som samfund bliver rigere, og alting går så godt, hvor vækst og velstand konstant bliver skabt, så lever vi i et system, hvor der i dag skal gå over 35 LO-arbejdere for at matche en topdirektørs løn kontra 1983, hvor dette tal var nede på syv.

Vi bliver rigere som land, men samtidig vokser den enkelte husstands gæld til bolig og realkreditlån mv. Vi bliver rigere, men alligevel er uligheden bare steget voldsomt i løbet af de seneste mange år. Man behøver absolut ikke at være ekspert i økonomi for at kunne se, at der er noget gevaldigt galt med, hvordan samfundskagen bliver fordelt.

På trods af denne kendsgerning, så er det fortsat den lille mand, som forsvarer det nuværende økonomiske system.

Skyldes det mon uvidenhed? Måske pga. mediernes manipulation af masserne? Er det fortællingen om, at kapitalismen er det eneste bæredygtige økonomiske system? Eller er det, fordi vi er blevet skræmte af politikernes og massemediernes skræmmekampagner om socialistiske og kommunistiske regimer, og derfor tror vi bare ikke på et alternativ til den nuværende fiktive virkelighed?

Som sagt, så er det mig fortsat en gåde.

Jeg ved godt, at der i befolkningen hersker en dyb polarisering, og der findes mange emner, hvor vi som befolkning er splittede, og denne splittelse skaber selvfølgelig ikke grobund for, at vi f.eks. kunne samles for at skabe et system, der er bedre til at fordele fællesgoderne i vores samfund, eller i forhold til at skabe et samfund, hvor mennesket ikke bliver betragtet som forbrugere og arbejdere o. l.

Jeg siger ikke, at forskellighed og debat ikke er godt. Selvfølgelig skal der være plads til forskellighed. Jeg mener dog, at på trods af vores forskellighed og på trods af de mange emner, som splitter os, så bør vi kunne samles i forhold til noget, som påvirker os alle sammen – nemlig det økonomiske system, og hvilket samfund vi ønsker os i forhold til det økonomiske system.

Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Tværtimod skal dette system konstant skabe vækst, og det kræver selvfølgelig, at alle tilgængelige ressourcer, både de menneskelige og jordens naturressourcer konstant bliver brugt, ellers vil systemet kort sagt bryde sammen.

Det er bl.a. derfor, at dagpengesystemet i årevis er blevet forringet, og vi har skabt et ydelsessystem, hvor folk bliver pisket igennem, og ydelserne er blevet forringet. Det er også derfor, vi konstant hører politikerne snakke om, at vi har vækst og fremgang i økonomien, og derfor, at vi skal have flere ud på arbejdsmarkedet, da væksten endelig ikke må stoppe.

Man kan nærmest ikke åbne en avis i disse uger, uden at der står noget om, at vi har mangel på arbejdskraft, eller hvor der bliver fortalt diverse historier om, at jobcentrene ikke kan få de ledige i job mv.

Det er kapitalismen, der skriger efter mere brænde – systemet er nemlig umætteligt.

Jeg ved, at mange af jer slet ikke tænker over alle de forringelser, der er blevet lavet i vores dagpengesystem eller i forhold til kontanthjælp og andre ydelser. I dag, når man er i arbejde og bare farer rundt i en hektisk hverdag, så har man hverken overskud eller ”brug” for at tænke over forringelserne.

Mange af jer tænker sikkert, at I aldrig vil få brug for at være på kontanthjælp eller modtage dagpenge. Den garanti findes bare ikke, kære venner. Der skal faktisk ikke ret meget til, inden noget kan gå galt i livet, og man derfor får brug for at blive ”forsørget”, fordi man netop har mistet arbejdsevnen mv. Livet kan meget hurtigt vende op og ned på hverdagen. Derfor bør vi alle sammen tage denne udvikling i forhold til forringelserne alvorligt.

Det her er et opråb fra en moderne slave til en anden, ikke andet

Derudover så skaber det bare dårlige rammer for lønmodtagerne, når f.eks. dagpengesystemet konstant bliver forringet. Om man vil det eller ej, så tvinger det bare de fleste lønmodtagere til at ”finde sig i lidt mere” på arbejdspladsen og giver dem også dårligere vilkår, når de f.eks. skal forhandle løn mv. De har jo ikke et andet system, som de kan ”falde tilbage på.”

Det passer systemet perfekt, vi skal nemlig ikke ”falde tilbage” på noget som helst, vi skal bare arbejde og forbruge.

Når alt dette er sagt, så bliver jeg også nødt til at sige, at alle disse forringelser og mange flere, som politikerne har vedtaget i løbet af årene, skyldes vores (vælgernes) passivitet. Vi reagerer simpelthen ikke, og vi har kort sagt bare købt den fiktive virkelighed, som siger, at vi bare skal løbe stærkere, skabe konstant vækst og velstand og forblive i hamsterhjulet med stressknopper mv.

Vi tror, at demokrati betyder, at vi hvert fjerde år stemmer på 179 politikere, og dem, vi stemmer på, pr. automatik vil skabe et bedre liv og samfund for os. Derudover kan vi egentlig bare læne os tilbage og være demokratiske til næste valg.

Sådan fungerer det ikke, kære venner. Politikerne plejer nemlig primært deres egne og magtelitens interesser. Derfor skal vi handle og ikke kun stemme hvert fjerde år.

Som jeg så ofte skriver i mine blogindlæg, så kræver det, at vi først og fremmest ønsker og tror på et alternativ til det nuværende ræs. Det er selvfølgelig et problem, hvis du i stedet for at læse budskabet i mit indlæg vælger at fokusere på en masse andre ting, f.eks. på mit tyrkiske navn, eller at jeg ikke ligner Uffe eller Ulrik.

Det her er et opråb fra en moderne slave til en anden, ikke andet.

Som sagt, der er meget, der kan splitte os, men det her evige ræs, som ikke er godt for hverken planeten eller det enkelte menneske, bør kunne forene os i kampen om at skabe et andet og bedre alternativ. Vi skal væk fra denne konstante skabelse af vækst og velstand. Vi skal væk fra idéen om, at mennesket bliver målt i data, tal og økonomi. Vi skal have andre humane værdier i spil i stedet for en vareliggørelse af alt. Det er nemlig muligt.

Lad mig starte debatten med et indlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere