<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

89'er-generationen har fejlet. Nu er det op til de unge at arrangere verden på en anden måde end bare vækst, vækst, vækst

Alt i vores nuværende samfund er baseret på tanken om vækst og velstand. Skaber det ikke flere penge, så kan det ikke bruges. Og i forhold til vores politiske system: Har vi egentlig bare købt idéen om, at vi lever i et demokrati og derudover ikke behøver at forholde os til resten?

Nogle af jer har sikkert bemærket 89’er-generationsdebatten, som har floreret i nogle uger. 89’er generationen, som er blevet nutidens magthavere, bliver bl.a. kritiseret for at have skummet fløden, festet og svinet planeten til, og nu efterlader de så regningen til næste generation. Derudover indebærer debatten også en diskussion om, hvilken fremtid de unge ønsker. Skal de ligesom generationerne før dem f.eks. bare jagte rigdom og succes, eller er det noget helt andet, de vil stræbe efter? ”Hvilke værdier skal være dominerende i deres fremtid” og lignende spørgsmål er blevet heftigt debatteret.

En meget spændende og vigtig debat af flere grunde:

Først og fremmest fordi det er vigtigt med et frisk pust og nogle nye øjne til at analysere vores nuværende samfund og verden. Derudover mener jeg, at vi helt generelt mangler en opposition, et politisk parti eller en politisk bevægelse, som præsenterer og kæmper for et alternativ til det nuværende system. Her tænker jeg på et alternativ til både det økonomiske og politiske system.

Alt i vores nuværende samfund er nemlig baseret på tanken om, at det skal skabe vækst og velstand. Skaber det ikke flere penge, så kan det ikke bruges. Og i forhold til vores politiske system, så har vi egentlig bare købt idéen om, at vi lever i et demokrati, og derudover behøver vi ikke at forholde os til resten.

Hvis vi f.eks. kigger lidt nærmere på det nuværende politiske system, så er det nemt at finde en masse fejl og mangler. Vores højtpriste demokrati er i bund og grund skruet sådan sammen, at vi hvert fjerde år stemmer på 179 politikere, som primært plejer deres egne og magtelitens interesser. Vi efterlader styringen af landet til disse mennesker og skulle vi i ny og næ kræve, at de ændrer eller vedtager en ny lov i Folketinget, så skal vi i første omgang samle 50.000 underskrifter og dernæst håbe på politikernes barmhjertighed.

Derudover har vi friheden til at forsamle os og ytre os, bl.a. på de sociale medier eller som blogger på JP, så længe vi ikke opfordrer til vold og drab og lignende.

Det er nogenlunde så meget demokrati, vi har.

Det er selvfølgelig også mere, end hvad de har i Saudi-Arabien, men skal saudierne være vores målestok?

Når det f.eks. handler om demokratisk medbestemmelse eller medejerskab på vores arbejdspladser, så halter vi gevaldigt bagefter. Eller i forhold til mere ligelig og demokratisk fordeling af samfundets goder, ja, på det områder halter vi også bagefter. Uligheden i vores samfund er nemlig kun voksende. Der er mange områder, hvor vores demokrati kan forbedres, men hvor er de kritiske stemmer? Jeg hører dem i hvert fald ikke.

Det bringer mig videre til den manglende opposition i forhold til det nuværende økonomiske system. På dette område mangler vi også nogle stemmer, som kæmper for store ændringer og præsenterer et alternativ til det nuværende kapitalistiske system. Vi ser i ny og næ Enhedslisten eller SF komme med et udspil om at beskatte de rigeste noget mere, men de bliver også hurtigt og voldsomt angrebet af mainstreammedierne, og derudover mangler deres udspil bare mere handlekraft. Det er, som om partierne ikke helt selv tror på ændringer.

Det er tydeligt at se, at politikerne kun agerer inden for det økonomiske systems grænser. Alt, hvad de foretager sig, bliver med et kapitalistisk syn på økonomien. De bevæger sig ikke uden for systemets grænser. Store reformer, som virkelig kan ændre fordelingen af goderne i samfundet eller som vil have stor økonomisk betydning i den lille mands pengepung og hverdag, virker ikke til at være første prioritet hos politikerne i folkets ting.

Bl.a. derfor er denne debat om generationernes ansvar og fremtidens samfund enormt vigtigt.

De unge skal nemlig selv være med til at forme deres fremtid. Det er nu, at de er unge tror på fremtiden og har en masse drømme og idéer.

Os, der ikke længere er teenagere, ej heller i starttyverne, kan med garanti huske tilbage til de dage, hvor man virkelig troede på, at alt var muligt. Vi kunne blive, hvad vi ville, og vi var klar til at erobre verden. Vi var nemlig unge og troede på forandringer og vores evner. Med alderen forsvinder denne gejst og tro på egne evner.

Man får flere forpligtelser, mere planlægning i hverdagen, og livet bliver bare mere trivielt. Man tror ikke rigtigt på, at tingene kan forandres. Derudover sidder mange af os desværre fast i dyre bolig- og realkreditlån, og vores bevægelsesmuligheder er betydeligt indskrænket.

Derfor skal fremtiden formes af de unge, og jeg håber da ikke for de unges og planetens skyld, at deres verden vil være domineret af vækst- og velstandsnakken, ligesom vores nuværende er.

En anden virkelighed kan nemlig godt skabes. Det hele starter med, at vi tror på den. Lad ikke andre bilde jer noget andet ind.

Jeg håber, at de vil skabe en verden, hvor de ikke hele tiden får fortalt, at de skal stræbe efter at blive den bedste, stærkeste, største, rigeste mv. Deres økonomiske system bliver forhåbentlig ikke ligesom det nuværende system, som motiverer borgerne til at forbruge, uanset hvad konsekvenserne måtte være. Jeg ønsker for de kommende generationer, at de får skabt en verden, hvor mennesket ikke bliver målt på pengepungens størrelse, men mere på, hvor mange menneskelige værdier vedkommende besidder.

De skal forhåbentlig leve i et system, der motiverer dem til at være et bedre menneske, behandle naturen og andre levende væsener med omsorg og respekt og ikke bare se med økonomiske briller på alt. Jeg vil anbefale dem at holde sig langt væk fra det nuværende system, som skaber samvittighedsløshed og grobund for, at mennesker skal konkurrere med hinanden og være klar til at gøre alt for at opnå succes og økonomisk gevinst.

Deres verden må ikke som den nuværende blive en vareliggørelse af alt. De må ikke, ligesom generationerne før dem, reducere mennesket til at blive målt i data, tal og økonomi. De vælger forhåbentlig at trække i håndbremsen og ikke bare suse afsted, ligesom generationerne før dem har gjort.

Jeg håber inderligt, at de unges verden vil være mere human, fredelig og retfærdig. Forhåbentlig en verden, hvor ingen gyldne håndtryk eller absurde lønninger eller privilegerede mennesker, der fødes ind i rigdom, kan få lov til at eksistere, samtidig med at naboen ved siden af er tvunget til at gå sulten i seng.

De unge skal ikke lade nogen som helst fortælle dem, at deres mantra skal være penge, velstand og vækst, ligesom den har været hos generationerne før dem. De skal tro på, at der kan skabes et alternativ, og bryde med den fiktive fortælling om, at forbrugs- og præstationssamfundet er de eneste samfundsformer, der giver mening for mennesket, og som det skal stræbe efter.

En anden virkelighed kan nemlig godt skabes. Det hele starter med, at vi tror på den. Lad ikke andre bilde jer noget andet ind.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Karsten Lauritzen
26.10.21, 13:00
Godt en måned før danskerne går i stemmeurnerne til kommunal- og regionsrådsvalg fremlagde Socialdemokratiet et voldsomt omkostningstungt boligudspil, der skal skaffe flere almene boliger i de største byer. Pris: 10 mia. kr. Hvem skal betale? Det skal lejerne i resten af landet. Det er da ikke særligt solidarisk. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
26.10.21, 08:25
Når fodboldkampe bliver brugt som skalkeskjul for arrangerede slåskampe mellem primitive individer, så er det på tide at få vist dem, at de tager helt fejl. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.21, 22:25
Hvorfor har racismeforskerne ikke sagt det højt for længe siden? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.10.21, 16:35
Radio Loud skifter navn til 24syv. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.21, 08:45
En dag vil historikere sammenligne det 21. århundredes dommedagsbasuner med middelalderens og undre sig over, hvor velstanden dog blev af. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
23.10.21, 22:00
Mere end 180.000 sundhedspersonale har betalt med deres liv under covid-19-pandemien Læs mere
Af Nauja Lynge
23.10.21, 21:38
Selvstændighed for Grønland er dagdrømmeri ifølge tidligere formand for selvstyrekommission, men måske skal vi se nærmere på, hvorfor disse dagdrømmerier fortsat sætter dagsordenen. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere