<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Islam kan ikke forenes med demokratiet

Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet.

Hvis det er begrundet i en klar politik om, at virksomheden ønsker at fremstå religiøst neutral, og hvis virksomheden har et generelt forbud mod religiøse, politiske eller filosofiske symboler, så må virksomheden gerne forbyde kvindelige ansatte at gå med tørklæde eller fyre den ansatte, hvis de ikke smider tørklædet.

Dette har EU-domstolen slået fast i en ny afgørelse, og selvfølgelig har denne afgørelse skabt debat på de sociale medier. Diskussionen om Islam og demokratiet kan forenes, og om muslimerne kan integreres i det danske samfund, er endnu engang, heftigt blevet debatteret på de sociale medier.

Det er selvfølgelig ikke en ny debat. Islam, muslimer, demokrati, danske værdier kontra mellemøstlige, integration o.l. Emnerne er efterhånden blevet debatteret i flere årtier, og det vil de sikkert fortsætte med at blive. Uanset hvad man skriver eller siger i debatten, vil man finde modstandere, men lad os da alligevel hoppe ud i det.

Både herhjemme, men også i de mellemøstlige lande, er der sket en islamisk opblomstring. Religionens indflydelse er blevet meget større i løbet af de sidste 30-40 år.

Hvis vi tager et eksempel fra Danmark, så husker jeg tydeligt, at vi i min barndom/folkeskoletid, ikke snakkede om f.eks. tørklæde, halalkød, adskillelse mellem piger og drenge til svømning o.l. Det var i hvert fald overhovedet ikke så udbredt, som det er blevet i dag. Jeg gik i 10. klasse, da jeg for første gang mødte en pige med tørklæde på skolen. Besøger jeg min gamle folkeskole i dag, vrimler der med små piger helt ned til 2.-3. klasse, som bærer tørklæde, og Islam fylder langt mere, end den gjorde tidligere.

Det skal lige siges, at jeg er opvokset og har gået i folkeskole i 8210, Aarhus V, så det er ikke, fordi at der manglede folk med anden etnisk baggrund omkring mig. Enhver, der ligesom jeg, har boet i Danmark i over 30 år, vil kunne se, at religionen fylder mere i dag end tidligere.

Ser vi på de mellemøstlige landes tilstand, ja, så burde det også være tydeligt for enhver, at der også er sket en islamisk radikalisering i de respektive lande. Islam fylder meget mere både i det daglige billede, men også i forhold til det politiske system. På trods af islams øgede indflydelse i de respektive lande, har det ikke skabt mere fred og sammenhold i Mellemøsten. Tværtimod, så hersker der krig, kaos og stor splittelse i regionen, og den islamiske Ummah lader fortsat vente på sig. Til forskel fra i dag, så kunne de muslimske/arabiske lande som minimum samles og kæmpe imod Israel og dets allierede tilbage i 60’erne, hvor arabisk nationalisme og socialisme herskede. I dag kæmper de imod hinanden alle sammen i islams navn. Derfor kunne man helt legitimt spørge: hvad har den islamiske opblomstring egentlig bidraget med?

Som jeg flere gange tidligere har påpeget, så er det helt naturligt, at majoriteten i Danmark, altså den helt almindelige etniske dansker, bliver utryg og bekymret over Danmarks fremtid og lever højst sandsynligt med en følelse af, at Danmark som man kendte det, har ændret sig meget.

Samme følelse har tyrkerne, som er bekymrede i forhold til de fire millioner syrer, der er flygtet til Tyrkiet, eller på samme måde, som jordanerne eller libaneserne har været bekymret i forhold til de mange palæstinensere, der flygtede til deres respektive lande.

Sådan er vi mennesker, det er ikke et dansk fænomen, men bare menneskeligt.

Majoritetens bekymringer bliver naturligt nok kun forstærket, når der er så stor kulturel forskel imellem danskerne og den muslimske minoritet, og specielt når kravene fra minoriteten f.eks bliver bønnekald, at mænd og kvinder skal være adskilte på forskellige områder i samfundet, at kødet skal være halalkød i institutionerne, eller at der bliver udført social kontrol i visse miljøer, og lignende eksempler. Det er nemlig ændringer og forhold, der strider med den danske kultur og levevis. Danmark er trods alt et kristent land og har dertil hørende kultur og normer.

Størstedelen er selektive muslimer og vælger og fravælger, de religiøse regler som passer dem og som de kan efterleve

Derudover skal “vi” huske på, at uanset hvad, så er “vi” kommet hertil, og en smule ydmyghed må man gerne have.

Det betyder ikke, at “vi” bare skal finde os i alt, og aldrig råbe højt om noget som helst. Nej, der er selvfølgelig ingen grund til at føle sig underdanig, og bare finde sig i alt, men en smule taknemmelighed vil ikke skade.

Nu, hvor vi bor her i landet, så skal “vi” selvfølgelig være med til at definere og forme fremtidens Danmark. Det skal alle der bor i Danmark, men hvis man begynder at “kræve” eller vil have indført regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, ja, så må man også forvente en modstand fra majoriteten i dette land.

Her afslutningsvis bliver jeg også nødt til at sige, at jeg på ingen måde vil blande mig i, hvad folk tror på, eller hvordan de går klædt osv., men jeg vil vove at påstå, at størstedelen af dem, som kalder sig selv for muslimer og troende, i virkeligheden ikke helt tror på eller efterlever deres religion. Størstedelen er selektive muslimer og vælger og fravælger, de religiøse regler som passer dem, og som de kan efterleve.

Jeg er ret sikker på, at de fleste med muslimsk baggrund, kender mange som f.eks. ikke spiser svinekød, men til gengæld drikker alkohol og fester hver weekend. På samme måde, har mange af os helt sikkert en masse muslimske bekendte, som deltager i fredagsbønnen, men også lystigt har sex før ægteskab eller har en kriminel fortid o.l. Ligesom vi alle sammen sikkert har kendskab til muslimske kvinder, som bærer tørklæde og beder fem gange om dagen, men derudover bruger de en masse energi på at ”lege” syge, så de kan snyde sig til en førtidspension o.l. Jeg kunne nævne mange flere eksempler, og jeg er ret sikker på, at dem med muslimsk baggrund kender til tonsvis af lignende eksempler. Sådan er størstedelen af dem, som påstår, at de følger religionen og er “gode” muslimer.

Man kan sikkert også finde samme type selektive jøder, kristne mm.

Vi kunne fortsætte i dagevis med at diskutere dette emne, men hvis jeg skal prøve at svare på det første spørgsmål, som lystigt bliver debatteret på de sociale medier, så er mit svar: nej, Islam kan ikke forenes med demokratiet. Det er Guds ord og Guds lov, der skal efterleves i islam – og derfor ikke menneskeskabte regler og love som i et demokrati. Derfor kan de to “systemer” ikke integreres.

I forhold til det andet spørgsmål, om muslimerne kan integreres i det danske samfund, er mit svar: det kommer an på, hvad vi mener med integration. Hvis det “bare” er at følge dansk lovgivning, arbejde, betale skat, leve et stille og roligt liv uden at forstyrre andre, så kan folk med muslimsk baggrund selvfølgelig godt integreres. Der findes allerede tonsvis af integrerede muslimer i landet. Hvis der med integration menes, at man skal assimileres, ja, så bliver det meget svært for mange, inklusive mig selv.

Hvis integrationen skal lykkes, kræver det, at majoriteten og minoriteten mødes på midten, og det er jeg ikke helt sikker på vil ske.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere