<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi er alle sammen tabere i Israel-Palæstina-konflikten

Der foregår noget umenneskeligt og noget meget forkert for øjnene af os alle sammen, vi ved det godt, vi er slet ikke i tvivl, men alligevel vælger vi bare at se passivt på. Selv om vi har vænnet os til denne evige konflikt, og at den bare er blevet en naturlig del af Mellemøstens historie, er den stadig en skamplet.

Vi er i disse dage, endnu en gang, vidne til voldelige sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensiske voksne mænd og små drenge. En evig krig, som måske aldrig en ende vil få. Denne gang er urolighederne startet, efter at mere end 70 palæstinensiske familier i det østlige Jerusalem er blevet truet med udsættelser fra deres hjem.

Er det første gang, at det sker? Nej, det har foregået i årtier.

Medmindre man er farvet af racistiske eller religiøse årsager, er der ingen tvivl om, at israelerne er de skyldige i denne konflikt. Et folk er blevet frarøvet dets land og bliver behandlet umenneskeligt. Det er en konflikt mellem to meget ulige parter. Jeg ville have samme holdning, hvis rollerne var byttet om, og palæstinenserne behandlede israelerne umenneskeligt.

Der er mange, som påstår, at Hamas er skyld i palæstinensernes problemer. Det er noget vrøvl. Ligesom det ikke er konstruktivt at mene, at Israel har carte blanche til at gøre lige, hvad det vil for at forsvare sig selv. Det er absurd!

Der foregår noget umenneskeligt og noget meget forkert for øjnene af os alle sammen, vi ved det godt, vi er slet ikke i tvivl, men alligevel vælger vi bare at se passivt til. Selv om vi har vænnet os til denne evige konflikt, og at den bare er blevet en naturlig del af Mellemøstens historie, så er den fortsat en skamplet på menneskets historie.

Mennesket, som har opdelt sig i forhold til nationalitet, religion, hudfarve, holdninger, meninger mm. Vores historie er fyldt med død og ødelæggelse, men alligevel er det som om, at vi ikke lærer af den. Vi bliver ved med at pege fingre ad andre og opdele os i “gode” og “onde,” “rigtige” og “forkerte” mennesker.

Det er ikke kun mennesker i Israel og Palæstina der mister livet i denne konflikt. Nej, vi alle sammen er tabere i denne krig. Vi ser nemlig passivt på, imens der foregår umenneskelige gerninger for øjnene af os alle sammen.

Som altid er der i denne konflikt muslimske præsidenter og konger, som råber op og fordømmer Israel kun for at vinde støtte på de hjemlige fronter. Jeg tror dog ikke, at vi skal forvente, at muslimske lande finder en løsning på denne konflikt. De er nemlig alle sammen i lommerne på de vestlige stormagter, og derudover er palæstinensernes kamp ikke længere deres fælles sag.

Måske er grunden til Mellemøstens elendige forhold den stigende islamisering og radikalisering af samfundene.

På samme måde løser det heller ikke noget at gennemgå hele konflikten på ny, eller snakke om, hvorfor Israel ikke vil acceptere en tostatsløsning, eller beskylde Israel for i sin tid at have skabt Hamas for netop at svække den sekulære palæstinensiske befrielsesorganisation PLO. Disse diskussioner løser ikke konflikten.

Til gengæld kan vi konstatere, at denne konflikt udstiller Vestens hykleri og dobbeltmoral, de muslimske lederes svaghed – og alle vi andres passivitet.

Gad vide, om de kommende generationer vil se tilbage på denne konflikt, ligesom med klimakrisen, med en undren og vrede over, hvorfor de tidligere generationer ikke fik løst denne krise, eller om Israel-Palæstina-konflikten for evigt vil blive siddende som en skamplet?

Det kræver ærlige og neutrale briller, hvis denne konflikt skal løses. Den kan ikke løses, så længe vi betragter den ene part som mere legitim og anerkender dennes handlinger og eksistens, samtidig med, at vi kun stiller krav og ser tvivlsomt på den anden part. Så længe der ikke ses ligeværdigt på begge parter, kan denne konflikt ikke løses.

Vi er alle sammen tabere i denne krig. Vi ser passivt på, imens der foregår umenneskelige gerninger for øjnene af os alle sammen.

Jeg håber, at de kommende generationer vil lære af vores fejl og forstå at leve i fredelig sameksistens.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.21, 12:22
Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end kvinder i resten af verden? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
16.09.21, 08:56
Danskerne går baglæns i ligestillingsdebatten – hvorfor går de ellers ind for, at kvinder skal pakkes ind, og er imod tvungen barsel til mændene? Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.09.21, 20:25
Først og fremmest burde der ikke herske nogen tvivl om, at vi i det kapitalistiske system, som vi lever under, bliver betragtet som arbejdere, der sælger vores arbejdskraft, og forbrugere, der køber de produkter, der bliver produceret – ikke ret meget andet. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.21, 13:21
Hvem tænker på børnenes tarv, når det gælder øremærket barsel til mænd? Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.09.21, 10:14
Vil vi have fuld valuta for DA og FH's forslag om øremærket barsel, skal der fuld løn og ingen anciennitetsbestemmelser ind i overenskomsterne. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.09.21, 09:00
Vejen er banet for stormagter, som kiler sig ind og kræver plads i noget, som i værste fald kan ende i en ny kold krig. Hvorfor italesætter regeringen ikke splittelsen i rigsfællesskabet? Læs mere
Af Gitte Seeberg
14.09.21, 15:20
Nyt barselsforslag er et klart skridt mod mere ligestilling. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.09.21, 14:20
Naturtalibanerne påstår, at en gammel losseplads er uvurderlig natur. Men vandsalamanderen må flytte sig nogle hundrede meter, så der kan blive plads til, at også politibetjenten og sygeplejersken har råd til at stifte familie i København. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.21, 11:00
10 gode grunde til at prise måltidet. Få problemer er nemlig så store, at de ikke kan løses over et godt måltid. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.09.21, 10:34
Frihedskampen for familierne skal ikke handle om at binde, tvinge og øremærke, men om at sikre dem så meget frihed i deres eget liv som overhovedet muligt. Læs mere