Al den ballade, der har været med Trump og hans tilhængere, som stormede kongressen, har igangsat vigtige diskussioner: Var det rigtigt at udelukke Trump fra de sociale medier? Skal techgiganterne have magten til at lukke for folkevalgte politikeres talerør? Skal der slet ikke være censur og begrænsninger på de sociale medier? Hvornår skal ytringsfriheden indskrænkes? Skal alle holdninger og ytringer have lov til at blive luftet?
Det er en meget vigtig diskussion, som alt efter hvor man står i forhold til de ytringer, der bliver luftet, kan besvares på mange forskellige måder. Nogle vil måske mene, at det er helt på sin plads, at Trump bliver udelukket fra de sociale medier, da hans holdninger er absurde, og fordi han opildner sine støtter til at skade det amerikanske demokrati. En fair holdning at have. En række statsledere og politikere fra forskellige lande har givet udtryk for, at techgiganternes magt bør reguleres. De skal ikke have mulighed for at begrænse ytringsfriheden. Igen en fair holdning at have. Andre vil sige, at ytringer aldrig skal censureres. Fair nok.
En helt anden vinkel på diskussionen, som jeg i hvert fald ikke kan undgå at tænke på, er, at selvom man udelukker Trump eller andre fra de sociale medier, forsvinder holdningerne, tankerne, meningerne og ideerne ikke. De findes jo fortsat derude. Vi mennesker har vel altid haft forskellige holdninger, meninger o. lign., men forskellen på i dag og måske 30 år tilbage er vel, at vi i dag har de sociale medier, hvor holdningerne mødes, og dermed opstår polariseringen, splittelsen, eller den bliver i hvert fald tydeliggjort.
Hvad skal vi så gøre med holdningerne, meningerne og ideerne? Skal de bare lukkes ned?
Mange af os har sikkert flere gange via de sociale medier eller på nyhedskanalerne set og hørt, hvordan Trump-støtterne tror, at valgsejren er taget fra dem, eller at de ikke stormede kongressen, men bare indtog området, da det jo er folkets område. Måske har I også hørt dem sige, at det var venstreorienterede grupper, som infiltrerede Trump-støtterne og stormede kongressen. Hans tilhængere tror helt seriøst på, at Trump kæmper den fattige amerikaners kamp, at han helt oprigtigt tænker på amerikanerne.
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger?
Over 70 millioner amerikanere har stemt på Trump. De har hørt og set på ham i 4 år og alligevel bestemt sig for, at han er den bedste kandidat til at lede landet. Det kan godt være, at jeg har en kritisk holdning til det amerikanske valgsystem og finder det mangelfuldt, da det kun tillader, at man kan vælge mellem to partier/kandidater, hvilket udelukker mange mennesker fra at gøre deres stemme, mærkesag og politik tilgængelig. Grundet dette valgsystem bliver mange tvunget til at støtte et af de to partier, og måske kun fordi det andet parti ikke er et realistisk alternativ, men det er en anden diskussion, som vi måske tager på et andet tidspunkt.
Hvad gør vi med de 70 millioner, der støtter en mand som Trump? De forsvinder ikke bare ved, at man fx lukker for Trumps Twitter-konto.
Samme diskussion opstår også omkring andre politiske ledere eller andre betændte diskussionsemner.
Jeg har fx flere gange haft absurde diskussioner med Erdogan-tilhængere. Uanset hvilke argumenter jeg frembringer om, at Erdogan er udemokratisk og ikke har gjort livet bedre for millioner af tyrkere, samt at hans regering har ruineret den tyrkiske økonomi osv., kan jeg ikke trænge igennem til hans herboende tilhængere. For dem er Erdogan en stor, stærk muslimsk leder, der kæmper den lille mands kamp.
Ja, jeg kan vælge ikke at opholde mig steder, hvor disse mennesker kommer – altså fysiske mødesteder. Jeg kan bare ikke undgå, at de kommenterer på mine blogindlæg, når de bliver offentligt tilgængelige. Hvad er så løsningen?
Er den eneste mulighed at udelukke dem fra de sociale medier? Vil det få deres kærlighed til Erdogan til at forsvinde? Nej, det tror jeg næppe.
Derfor prøver jeg lige igen.
Vi mennesker har vel altid haft forskellige holdninger, meninger o. lign., men forskellen på i dag og måske 30 år tilbage er vel, at vi i dag har de sociale medier, hvor holdningerne mødes, og dermed opstår polariseringen, splittelsen, eller den bliver i hvert fald tydeliggjort.
Derfor er det store spørgsmål igen: Hvad gør vi med holdningerne, meningerne, ideerne? Skal de bare lukkes ned? Hvordan kan vi mødes på midten? Det gælder mange diskussioner. Herhjemme gælder det fx Covid-19, vaccinen og restriktionerne. Der er utallige områder, der skaber polarisering og splitter os.
Er det fordi, at vi slet ikke vil være enige eller finde lighedspunkter med hinanden? Behøver vi overhovedet at være enige? Eller er det nok bare at have respekt for, at nogen kan mene noget andet?
Jeg troede ellers, at det var meningen, internettet skulle binde os sammen og gøre menneskelig kontakt nemmere og sjovere, men det modsatte virker i den grad til at være tilfældet.
Derfor spørger jeg helt nøgternt, hvad stiller vi op med vores forskellige holdninger, meninger, ideer o. lign., som kun bliver tydeligere og tydeligere? Og i al splittelsen og polariseringen - hvad kan vi som mennsker samles og mødes omkring?
