<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Måske er der alligevel ikke så stor forskel på højrefløjen og muslimerne 

Det ser i hvert fald ud til, at en stor gruppe muslimer åbenbart har patent på Islam, og hvad man må sige, eller hvad man helt skal undgå at tale om. På den anden side har de fremmedfjendske patent på danskheden.

Jeg har efterhånden været skribent/debattør/blogger eller kald det, hvad du vil, i 3 års tid, og jeg må indrømme, at det til tider kan være meget trættende. Mit formål med at skrive er ikke at få likes eller ros. Det er selvfølgelig fedt, når læserne kan lide det, jeg skriver, og når jeg samtidig får lidt ros med på vejen, men det samme gør sig helt sikkert gældende for alle, der skriver eller på anden vis skaber et produkt, som andre får lov til at bedømme. Folk, som siger det modsatte, tror jeg, lyver. Vi har da alle sammen brug for en smule anderkendelse. 

Når det så er sagt, så er det vigtigste formål med mit skriveværk selvfølgelig ikke at modtage ros og ris. Det handler primært om at få budskabet ud til læserne i håbet om, at det kan give dem noget at tænke over. Hvis mit skriv kan rykke en smule på læserens grundholdning og sætte lidt gang i vedkommendes tanker og ideer, vil jeg mene, at jeg er nået langt med mit værk. 

Jeg har dog med tiden erfaret, at der bare er nogle mennesker, som man ikke kan trænge ind til. Underligt nok er det både de fremmedfjendske etniske danskere og den gruppe mennesker, som de hader allermest, nemlig muslimerne. 

Selvom jeg ikke er fan af, at mennesker skal puttes i kasser og få sat mærkater på m.m., da jeg mener, at ingen er ensog alle fortjener at få lov til at definere deres eget ståsted og holdninger, så ved jeg også godt, at vi mennsker har brug for en smule kassetænkning - at få sat navne på tingene for at få en bedre forståelse for dem. Derfor bliver vi i dette tilfælde nødt til at omtale grupperne som homogene: altså de fremmedfjendske som en homogen gruppe og muslimerne som en anden homogen gruppe. 

Hvis vi i første omgang antager, at de lidt over 63 tusinde, som stemte på Stram Kurs ved sidste valg i 2019, plus de lidt over 83 tusinde, som stemte på Nye Borgerlige, og de lidt over 308 tusinde, som stemte på Dansk Folkeparti, ved samme valg, kan defineres som fremmedfjendske. Eller lad os definere dem som danskere, der er bekymrede for Danmarks fremtid og derfor ønsker muslimerne ud af landet, fordi de ødelægger Danmark, som de kender det. Eller ved du hvad, lad os da bare kalde en spade for en spade og holde os til definitionen “de fremmedsfjendske”. 

Uanset hvad vi kalder dem, så har jeg erfaret, at en stor andel af de 454 tusinde mennesker ikke er til at rokke på. Min erfaring viser mig, at lige meget hvad jeg skriver eller siger, så vil jeg altid være en muslim eller tyrker i disse menneskers optik. Det er fuldstændig ligegyldigt, om jeg skriver et kritisk indlæg om Erdogan eller Islam; der bliver ikke lyttet. Okommentar som f.eks. “problemet er jeres profet Mohammed,” “du bliver aldrig dansker” eller “rejs hjem til din leder Erdogan” er meget hyppige. Disse mennesker har åbenbart patent på danskhed, religion og hvad der er det rigtige kontra det forkerte. Jeg gentager igen: Det er en stor andel af denne gruppe. Det er selvfølgelig ikke dem alle sammen - men en betydelig andel. 

Det er utroligt svært at debattere eller rokke på folks holdninger, når det foregår på et sådan niveau. Derfor kommer jeg aldrig igennem på de fronter. Jeg er og vil altid være en muslim, fremmed eller tyrker i deres optik, uanset hvad jeg skriver eller siger. 

Utroligt nok ser jeg samme reaktion blandt de fremmedfjendskes fjende nummer et, nemlig muslimerne. 

Skulle jeg vove at skrive noget kritisk omkring Islam eller Erdogan, ja, så kan jeg være sikker på, at jeg vil blive kaldt “vantro”, “den nye Nasser Khader”, at “jeg ikke kender til Islam”, at jeg bare vil “score en fed politisk karriere ved at svine muslimerne til m.m. Folk er kreative, når det kommer til at svine andre mennesker til, så tro mig, når jeg siger, at jeg har prøvet at blive kaldt lidt af hvert. 

Utroligt nok bliver man ekskluderet fra den “muslimske gruppe” eller den “tyrkiske gruppe”, hvis man skriver islam- eller Erdogan kritiske indlæg. Iblandt de fremmedfjendske er man allerede ekskluderet, og man bliver altid betragtet som muslim og tyrker, ligegyldigt hvad man skriver om.

Det er da en smule tragikomisk. På samme måde som det er tragikomisk, at begge fløje, altså både muslimerne men også de fremmedfjendske, ikke kan finde ud af at debattere, men på forhånd har besluttet, at man hverken er en rigtig muslim eller en rigtig dansker. De har allerede besluttet sig for at kalde dig det ene eller det andet. I hvert fald så længe, at du er uenig med dem. De kunne starte med at lytte og prøve at forstå personen, som de “debatterer” med.  

Gad vide, hvorfor de to grupper har dette punkt tilfælles, når man ellers skulle tro, at de er hinandens modsætninger. Hvis nogle derude sidder med svaret, så må I endelig gerne give lyd fra jer. 

Det ser i hvert fald ud til, at en stor gruppe muslimer åbenbart har patent på Islam, og hvad man må sige, eller hvad man helt skal undgå at tale om. På den anden side har de fremmedfjendske patent på danskheden og har på forhånd besluttet, hvem der kan defineres som dansker eller ej.

Her afslutningsvis kan jeg ikke undgå at nævne, at selvom en muslimsk mand f.eks. har en absurd kriminel fortid eller fortsat har kriminelle aktiviteter kørende og har mangel på morale og etik, så skal der ikke meget mere til end at deltage i fredagsbønnen en gang imellem eller bruge islamiske udtryk som “Insallah” og “Masallah for at blive betragtet som en god muslim. Det samme gør sig gældende for en muslimsk kvinde. Tørklædet er nok til at rense hendes nuværende eller tidligere synder. Disse typer findes der rigtig mange af, og de har taget patent på religionen, og på hvad det indebærer at være en rigtig tyrker, araber, somalier m.m., uanset om de har noget at have det i. 

Jeg er ret sikker på, at man blandt de mange fremmedfjendske danskere også kan finde en del, som ikke altid har ageret moralsk korrekt eller handlet efter, hvad der er bedst for Danmark og det danske samfund, men de agerer alligevel som danskhedens krigere. Brodne karfindes vel på begge fløje, uanset etnicitet eller tro. 

Måske handler det bare om, at det i sidste ende er dem, som råber højest, der vinder kampen om definitionen, hvem der er rigtig og forkert?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere