Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vestens evige hykleri og dobbeltmoral bliver udstillet i Syrien

Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over.

I en leder i JP er Syrienkrigen igen blevet et tema. Lederen skriver bl.a.: ”Intet sted udstilles Vestens nedtur tydeligere end i den forfærdelige borgerkrig i Syrien. I den samler sig alle de tendenser, som i disse år i øvrigt går Vesten imod”. I lederen skrives ydermere: “Det er ikke alene en falliterklæring for Vesten, at ni års blodig krig skal få det udfald”, og fortsætter: “Assad tilbage ved magten i hele Syrien vil være en åbenlys skandale og et tilbageslag for alt, hvad Vesten burde stå for”.

Hold kæft, hvor er Vestens hykleri og dobbeltmoral til at brække sig over. Nu, har jeg brugt lederen som et eksempel, men samme holdning er udbredt i de vestlige medier og blandt politikerne.

Jeg har tidligere skrevet det, men bliver igen nødt til at gentage mig, da menneskets hukommelse ofte har det med at svigte. Af samme grund kan politikerne og magthaverne igen og igen vaske deres hænder og løbe fra deres kriminelle handlinger, ja, uden at det har en konsekvens.

Først og fremmest må vi lige konstatere en ting: Uanset, hvad man synes om Bashar al-Assad, så er manden Syriens legitime leder. Han er flere gange blevet valgt af folket og har folkets støtte. Sådan er det bare! Når det så er sagt, så bliver jeg også nødt til at sige, at selvom de vestlige medier og deres islamiske allierede i Mellemøsten har gjort alt for at fremstille krigen som en krig imellem den syriske befolkning og den onde diktator Assad, så er sandheden en anden. Nemlig, at krigen har bølget mellem den syriske regering, den syriske befolkning og de nationale kræfter på den ene side og de vestlige magter, Israel og deres islamiske støttere/tjenere i Mellemøsten på den anden side. Dette bliver vi også nødt til at slå fast.

Ligesom vi bliver nødt til at slå fast, at tilbage i 2011-2012, da krigen begyndte, støttede de vestlige statsledere oprørerne og ønskede Assad fjernet så hurtigt som muligt. Dengang var der heller ingen, som stoppede de vestlige Syrienkrigeres færden fra Europa til Syrien. Tværtimod blev de højst sandsynligt hjulpet af de vestlige efterretningstjenester. Flere tusinde psykopater rejste til Syrien for at vælte Assad, heriblandt minimum 125 krigere fra Danmark. Ej heller var der nogen, der spurgte ind til, hvorfor CIA trænede og bevæbnede disse krigere i Jordan og Tyrkiet. Eller hvorfor Vestens gode ven, Erdogan, støttede Syrienkrigerne med våben, husly og træning.

Jeg erindrer heller ikke, at der var kritik af Israel for at bidrage med lægehjælp til sårede IS-krigere fra Syrien eller kritik for at have behandlet IS-krigere på israelske hospitaler. Tværtimod, så brugte man alle midler for at få fjernet Assad.

Forberedelserne til denne krig går helt tilbage til maj 2003, efter mødet mellem Colin Powel og Assad, hvor Powell truede Assad med bål og brand, hvis ikke han stoppede sin støtte til Hamas og Hizbollah og derudover afsluttede sit venskab med Iran og stoppede med at tilbyde skjul til flygtende ledere fra det faldne irakiske regime.

Man ønskede kort sagt, at Assad skulle agere som USA ønskede. Dette nægtede Assad og har efterfølgende betalt en meget høj pris for det.

Selvom det står klart, at denne krig er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie.

Den evige snak om vestlige værdier, som der i lederen skrives om, bliver altid nævnt, når der skal tegnes et billede af de gode imod de onde. Man glemmer dog altid at inddrage sandheden om, hvordan Vesten har samarbejdet med en diktator som Saddam Hussein, fået ulovlige kampagnemidler fra Muammar Gaddafi, danset glædesdans med saudiaraberne, væltet folkevalgte regeringer rundt om i verden, fordi de ikke ville makke ret, oprettet og støttet fanatiske islamiske terrorgrupper m.m. Listen er lang. Vestens historie er fyldt med grusomheder og skulle nødigt åbnes op, men i stedet kan man bare farve befolkningen med snakken om vestlige værdier, især når befolkningen er så tilbøjelig til at æde det hele råt.

Denne krig handler ikke om vestlige værdier, men udstiller endnu en gang Vestens hykleri og dobbeltmoralske politik. Det ville klæde lederen og ligesindede at fortælle befolkingen sandheden bag denne krig i stedet for samme løgn om vestlige værdier.

Der er dog én ting, som lederen i JP har ret i, nemlig at Vesten har tabt denne krig, og den kendsgerning er svær at sluge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
07.04.20, 10:22
Jeg er dødtræt af de partier, som mener, kunstnerne skal have bedre vilkår end alle andre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
07.04.20, 07:57
Det er godt for folkesundheden, at statsministeren har fokus på hygiejnen. Men utroligt, at det skal være nødvendigt at lære os at være renlige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.04.20, 23:30
Markedsøkonomien er – med alle sine mangler – den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor også mere fred og fordragelighed. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.04.20, 22:22
Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt ind i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.04.20, 12:54
Partiet ønsker statsstøtte til aktionærer. Og viser dermed sit sande ansigt - og hvem, de mener, der skal slippe for at være med til at betale for krisen. Læs mere
Af Isabella Arendt
06.04.20, 10:35
KD vil gøre op med den helt grundlæggende fejl i systemet, at alle arbejdsløse bliver betragtet som lønmodtagere og dermed afhængige af, at andre giver dem et job. Vi har brug for et system, hvor man først og fremmest ses som et ansvarligt menneske, der selv kan skabe sin indtægt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
06.04.20, 02:00
Klimakrisen er den absolut største og mest katastrofale udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for. Men efter coronaen ved vi nu, at vi kan løse den. Det kræver blot, at vi vil. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Kriser har sine ofre - og vi er ikke forpligtet til at holde hånden under dem, der alligevel ikke ville klare sig. Eller rigmændene. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere