Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg skrev om eliten, men så blev middelklassen sur

Selvom jeg i mit indlæg talte om den rige hvide mand, så fik jeg endnu engang middelklassens hvide mands vrede at smage.

Forleden skrev jeg et indlæg om, hvordan den hvide mand har opdelt verden imellem sig. Endnu engang har reaktionerne været voldsomme.

Hvis jeg skal være fuldstændig ærlig, så kan jeg sgu ikke lade være med at tænke på, om det overhovedet giver mening at fortsætte med at skrive. For uanset, hvad jeg skriver, så vil der være en stor gruppe etnisk danske sociale mediebrugere, der er så vrede, at det ikke er til at trænge ind til dem. Det er, som om de kun er fokuseret på mit tyrkiske navn og min tyrkiske baggrund. Emnet, jeg skriver om, er nærmest sekundært eller ligegyldigt. De går efter manden og ikke bolden. Uanset, hvad jeg skriver om, så bliver Erdogan, Det Osmanniske Rige, islam og racisme bragt i spil.

Selvom jeg på intet tidspunkt har rost eller givet udtryk for, at jeg støtter Erdogan eller er praktiserende muslim. Ja, nu er der sikkert allerede nogen, som vil sige, at jeg går i offerposition, men næh nej. Jeg er altid klar til konstruktiv kritik, men ikke angreb på min person. Og jeg vil ikke stå til regnskab for Erdogans eller 1,3 milliarder muslimers handlinger.

Min store overraskelse i alt dette er nok, at jeg som lille dreng troede, at den brede befolkning i de mellemøstlige lande var naive, dumme og ikke-belæste mennesker, som ukritisk troede på, hvad imamerne, politikerne og medierne fortalte dem. Jeg har dog med tiden indset, at denne befolkningsgruppe også findes her i Danmark. Ja, faktisk i alle lande. Denne form for snævertsynethed og nativitet eller dumhed findes også herhjemme. Vi har en stor gruppe etniske danskere, som oprigtigt tror på, at muslimerne er Danmarks eneste problem, og som oprigtigt tror på, at Mellemøsten ikke er meget andet end islam og diktatur.

Selvom jeg i mit indlæg talte om den rige hvide mand, så fik jeg endnu engang middelklassens hvide mands vrede at smage. Jeg synes faktisk, at jeg havde skrevet det klart og tydeligt, at det er eliten, som skummer fløden, men sørgeligt nok, så er det en lavere samfundsgruppe, som bliver provokeret og går til angreb.

Men kære medborger, der er ikke den store forskel mellem os to, i hvert fald ikke økonomisk. For at gøre det mere forståeligt for dig, så kan du prøve at tænke på skibet i Hollywoods berømte ‘Titanic’-film. Hvis vi to havde været med på det skib, så ville du være at finde nederst i hierakiet sammen med mig. Eliten ville sidde på øverste klasse og nyde den bedste udsigt, mad, og hvad der ellers fulgte med. Imens kunne vi to få lov til at slås og nøjes med vores elendige tilværelse.

Hvis jeg skal prøve at gøre det lidt mere nutidsagtigt, så er hverken du eller jeg blandt de ti rigeste danske familier, som tilsammen har en formue på over 300 milliarder kr. Vi to er heller ikke blandt de topchefer, der får millioner i gyldne håndtryk. Dermed er vi heller ikke de 10 pct. rigeste danskere, som ejer over 48 pct. af den samlede nettoformue i Danmark. Det er ikke os, der har midlerne til at presse politikerne via. lobbyister – ligesom vi så ved nedsættelsen af arveafgiften for familieejede virksomheder. Det er heller ikke os, der har fået milliarder i skattelettelser igennem de seneste 16 år.

Nej, vi to er ikke andet end arbejdere, som sælger vores arbejdskraft, og forbrugere, som køber varerne, der bliver produceret i dette system. Vi to kan få 3 ugers karantæne og blive jagtet af A-kasser og jobcentre, hvis ikke vi vil eller kan arbejde. Nej, vi to kan sgu nøjes med små procenter i lønstigning (OK18). Og selvom vi bidrager med milliarder til samfundsøkonomien, så er det bare ikke os, der får de gyldne håndtryk eller absurdhøje lønninger. Vi er ikke dem, der har en onkel i København. Nej, vi to kan få lov til at bruge et helt liv på arbejdsmarkedet for så at købe os til en alderdom med lidt frihed.

Derfor, kære medborger, ja, uligheden stiger, og jordens ressourcer bliver i højere grad samlet i få menneskers hænder, men dem skal din vrede endelig ikke rettes hen imod. Nej, magthaverne og deres undersåtter ønsker, at din vrede skal gå udover en bestemt befolkningsgruppe. Du skal da endelig ikke brokke dig over den stigende ulighed. Velfærden, som år for år bliver forringet, politikerne, som du ikke stoler på. Din vrede må endelig ikke kanaliseres over på de 10 procent rigeste danskere, som tilsammen ejer over 48 pct. af landets formue, eller for den sags skyld de 10 rigeste danskere, der tilsammen har en formue på over 300 milliarder kr. Nej, du skal helst tro på fortællingen om, at muslimerne er Danmarks største problem. Du skal hjernevaskes til at tro på, at bare hvis vi kunne sende muslimerne hjem, ja, så ville alting være langt bedre.

Du tror desværre oprigtigt på, at hvis vi ikke brugte de 30 milliarder på folk med anden etnisk baggrund, som politikerne fortæller os, at de koster staten, så ville pengene bruges på velfærden eller på flere goder til dig og mig. I dette system er dette scenarie ikke en mulighed. Pengene bliver altid kanaliseret over til de mest velhavende, og det samme ville ske med de 30 milliarder kr.

“Hey hey, lytter du?”

Jeg er bare bange for, at alt det, jeg skriver, ryger ind ad det ene øre og ud ad det andet. Du er sikkert allerede i gang med at sammenligne Danmark med Tyrkiet. Eller også snakker du sikkert allerede om islam, Erdogan eller Det Osmanniske Rige. Øv, det gik heller ikke denne gang. Hvordan hulen skal jeg trænge ind til pøbelen, inden det går helt galt?

“Kom nu, tænk Utku”.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
22.01.20, 10:46
Roundup er til gavn for både biodiversitet og klimaet, og et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler med glyfosat er båret af følelser, ikke fakta. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere
Af Henrik Højlund
21.01.20, 15:14
Mattias Tesfayes udtalelser om, at noget står over Gud, er tåbelige. Et samfund, som tror, at dets egne demokratisk vedtagne værdier er de højeste værdier og sandheder, ender med at udøve en form for skjult diktatur. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.01.20, 20:45
Dollarmilliardærerne ejer ikke størstedelen af den globale formue, men 2,4 pct. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.01.20, 14:52
En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.01.20, 14:52
Nationalkonservative EU-modstandere fylder i debatten, men har ikke opbakning i befolkningen Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.01.20, 11:12
Politikerne kan ikke sidde den nuværende udvikling, hvor Facebook vurderer og blokerer, overhørig, og det kan blive farligt. Læs mere