Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fagbevægelsen er svækket og mangler nye kræfter

Hvorfor har 82.000 medlemmer valgt at forlade fagforeningerne?

For noget tid siden var der en nyhed og efterfølgende en kommentar i Jyllands-Posten om, at de fire største fagforeninger er blevet rigere, samtidig med at tusindvis af medlemmer har valgt at forlade fagforeningerne i løbet af de seneste fem år. Det mere præcise tal er 82.000 medlemmer. Det er 3F, HK, Foa og Dansk Metal, der tilsammen har en formue på 13 mia. kr. Førertrøjen sidder 3F, som har mere end 5 mia. kr. at gøre godt med. Fokus i begge skriv var, at fagforeningerne er blevet rigere, og at det er godt for arbejdernes kamp, da man uden penge ikke kan føre en kamp imod arbejdsgiverne ved kommende overenskomstforhandlinger.

Jeg er også delvis enig i denne påstand, men jeg ville bare ønske, at man også havde fokuseret på, hvorfor 82.000 medlemmer har valgt at forlade fagforeningerne. Fagbevægelsen er skabt ved, at arbejderne har organiseret sig i en fælles kamp. Det har ikke været en nem kamp, men en nødvendig en af slagsen, og den kamp har skaffet de rettigheder, som vi nyder godt af i dag på godt og ondt. Hvis ikke arbejderne står sammen og er organiserede, kan man ikke vinde kampen imod arbejdsgiverne. Selvfølgelig er der brug for penge til at føre “krig”, men uden mandskab kommer man ikke langt. At 82.000 mennesker kan stå samlet og kræve flere goder eller rettigheder for arbejderne, er i min optik mere slagkraftigt end de mange milliarder kr.

Der er helt sikkert flere grunde til, at mange forlader fagforeningerne. Jeg mener f.eks., at fagforeningerne har sovet i timen. De gamle ræve, som har siddet på de tunge poster i fagbevægelsen i årevis, har ikke kunnet følge med tidens trend. I dag har vi en ny ungdom, som hellere vil bruge pengene på noget andet sjovt end at skulle betale kontingent til fagforeningen, og som ikke helt forstår vigtigheden i at være organiseret og at stå samlet om noget. Som jeg tidligere i år skrev i min kronik “Kapitalismen er ødelæggende og skaber passive individer”, så ser vi lidt samme mønster, når det kommer til vores demokrati. Vi tror, at alt er demokratisk, og at det kører på skinner, så længe vi bare bruger vores stemmeret hvert fjerde år. Men vi glemmer helt, at det demokratiske system kræver, at vi følger med i, hvad politikerne foretager sig, og at vi i ny og næ er villige til at trække i kamptrøjen og gå på gader og stræder for at demonstrere over en forkert ført politik. Derfor venter der en meget stor opgave for fagbevægelsen, som kræver nytænkning og massiv investering og derudover nye metoder for at vinde medlemmerne tilbage igen. Det er nemlig en helt anden type ungdom og befolkning, som de skal til at mobilisere.

Det bliver selvfølgelig ikke nemt for fagbevægelsen. Tidens trend er nemlig meget mere individualisme, hvor det enkelte individ kommer før fællesskabet. Selv om det kan lyde lidt banalt, så er der mange ting i vores hverdag, som i stedet for at forbinde os med hinanden skaber større kløfter mennesker imellem. Tag f.eks. internettet og smartphones som et fint eksempel. De fortalte os, at internettet og smartphones skulle binde os sammen ja, det er korrekt, at vi kan tale med venner eller bekendte på den anden side af jorden, men samtidig har vi glemt at snakke med hinanden inden for husets fire vægge. Vi har gravet os ned i vores smartphones og har nærmest glemt at kommunikere med vores nærmeste. Eller tag f.eks. den kollektive trafik, som også tidligere har været et godt redskab til at skabe dialog og fællesskab; i hvert fald et sted, hvor man mødte andre mennesker.

Men uanset om det er bussen eller toget, man bruger, så er den kollektive trafik ikke velfungerende længere. Den er blevet dyrere at bruge, og derudover er der ikke andet end bøvl med den. Det er selvfølgelig også klart, når området er blevet nedprioriteret, og der er blevet sparet på området igennem en årrække. Derimod har politikerne investeret meget mere i nye veje og privatbilismen, bl.a. derfor ser man biler overalt i dag. I 2018 var der »3.002.889 mio. biler på de danske veje, hvoraf 2.547.513 var personbiler«. Det er både rigtig mange biler på vores veje, men også mange penge, industrien tjener.

I en tid, hvor alting skal gå stærkt, og vi skal nå mange ting, så er det selvfølgelig nemmere med en bil, men ting har det bare med at hænge sammen og påvirke hinanden. De ovenstående eksempler, som jeg er kommet med, er i hvert fald ikke med til at rykke os tættere på hinanden. Tværtimod. Vi bliver flyttet væk fra hinanden, uden at vi aner det.

Derudover kan det være tilfældet, at nogle af de medlemmer, som har forladt fagforeningerne, har været af den overbevisning, at fagbevægelsen ikke har været dygtig nok til at forhandle de forskellige faggruppers løn og vilkår. Jeg er også delvist enig i dette. Hvis vi f.eks. kigger på OK18-forhandlingerne og ser på, hvad to vigtige faggrupper som sosu-assistenterne og sygeplejerskerne fik i kroner og øre, så blev det til en lille lønstigning på omkring 2.371 kr. for social- og sundhedsassistenterne og 2.658 kr. for sygeplejerskerne i løbet af de næste tre år. Hvis der tages højde for den forventede inflation, så svarer det til en reallønstigning på 820 kr. for social- og sundhedsassistenterne og 919 kr. for sygeplejerskerne. Det er, hvad der er blevet forhandlet hjem til disse to vigtige grupper. Det er sgu ikke godt nok, og da slet ikke i en tid, hvor vi hele tiden hører om gyldne håndtryk og vanvittige topchefslønninger. Derfor kan nogle måske mene, at de selv vil forhandle deres egen løn.

Fagbevægelsen er i hvert fald oppe imod helt nye kræfter, og det er nye tider. Som sagt, så bliver det ikke en nem kamp for fagbevægelsen, men nye kræfter og en ny strategi er uden tvivl tiltrængt de gamle ræve har udspillet deres roller. Men uanset hvad, så har vi brug for fagbevægelsen, og vi har brug for at stå samlet og organiseret. Vi skal huske, at ”del og hersk”-princippet gælder i alle henseender. Sammen står vi bare meget stærkere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles et personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.20, 19:08
Socialdemokraterne har bygget en usynlig, men meget høj mur omkring regeringen, som før eller senere bryder sammen. Og når den gør det, bliver det umuligt at bygge den op igen! Læs mere