Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem bliver Ekstra Bladets næste favorit-kriminelle?

Ansættelsen af Inger Støjberg som fast klummeskribent siger mest af alt noget om bladets moralske kompas.

I dagens udgave af Ekstra Bladet kan jeg over en hel side læse, hvordan Inger Støjberg åbenbart nu ønsker at være den politiske stemme for den ”hvide mand midt i 40’erne, gift med en dame på samme alder, passer sit arbejde, er glad for sine børn og ikke mindst sin labrador”. Selvom hun selvfølgelig med det samme understreger, at hun da synes at ”det er flot, hvis man som transkønnet, opvokset i en dysfunktionel familie og med aner i Peru tør stille sig op og synge foran Blachman i X-Factor”.

Der er vel ikke mange, som bliver overraskede over dette seneste eksempel på Inger Støjbergs evne til at sparke nedad med de sylespidse, højhælede sko.

Det overrasker i hvert fald ikke mig, der har haft hende som kollega på Christiansborg, indtil et flertal af hendes nu tidligere kollegaer fandt hende uværdig til at sidde i Folketinget. Hvilket som bekendt skete umiddelbart efter, at rigsretten havde idømt hende 60 dages ubetinget fængsel for de kriminelle handlinger, hun udførte i sin tid som minister.

Men hvad der alligevel overrasker mig – og jeg er ellers vant til lidt af hvert fra Ekstra Bladet - er den redaktionelle beslutning om at tilknytte Inger Støjberg som fast klummeskribent, inden hun har været i fængsel og udstået sin straf. Er det virkelig Ekstra Bladets holdning, at det er det rigtige signal at sende i første omgang til avisens læsere og lige derefter alle os andre: At bladet glad og fro prioriterer spalteplads til en kriminel, umiddelbart efter vedkommende har modtaget sin dom?

Umiddelbart kan man kun tolke denne redaktionelle prioritering, som at Ekstra Bladet er bedøvende ligeglad med rigsrettens dom. Inger Støjberg lever trods sin dom åbenbart fuldt ud op til de kvalitetskriterier, bladet stiller til en god klummeskribent.

Så meget for rigsretten. Så meget for Ekstra Bladet. Inger Støjberg er i hvert fald blevet modtaget med åbne arme og underskriver sig nu med signaturen ”forhenværende minister”. Det lyder selvfølgelig også flottere end nuværende freelanceskribent eller kommende frihedsberøvet.

Lige for at slå det fast: Jeg synes, at enhver kriminel skal have en chance mere, når de er færdige med at udstå deres straf. Præcis som det eksempelvis er tilfældet med Ekstra Bladets egen chefredaktør Henrik Qvortrup. Han udstod sin straf og er nu tilbage som chefredaktør. Fra denne magtfulde position kunne han så i en anden artikel dele sine personlige erfaringer med Inger Støjberg om, hvordan det er at være tvunget til at gå rundt med en fodlænke.

Det at Ekstra Bladets har ansat Inger Støjberg, siger for mig mest af alt noget om bladets moralske kompas. Og lige derefter: At bladets motiv for ansættelsen ikke kan tolkes anderledes, end at bladet – igen, igen - har set en oplagt mulighed for at tjene lidt hurtige penge; for Inger Støjberg sælger aviser. At bladet så i samme ombæring også lige kan fodre den indre svinehund med fordomme om transkønnede og mennesker med en anden hudfarve end den, der ses mest af i Inger Støjbergs tidligere valgkreds, er jo bare SÅ meget Ekstra Bladet.

Jeg er spændt på, hvem bladets næste favorit-kriminelle bliver, som skal have stillet spalteplads til rådighed? Man skal ikke have meget fantasi for at se for sig, hvordan chefredaktionen sidder rundt om mødebordet og tjekker dagens by- og landsretsdomme. Og hvordan den ene redaktør overbyder den anden med, hvem den næste klummeskribent kunne være. Hvad med en, der er dømt for økonomisk kriminalitet? Eller narkohandel, rufferi eller måske noget så almindeligt som at have kørt for hurtigt på de jyske motorveje? Mennesker med erfaring fra det rigtige liv… fortsæt selv filmen.

Ekstra Bladet har som bekendt fået nyt motto: ”Når ingen andre tør”. Måske var grunden til, at ingen andre medier ansatte Inger Støjberg, ikke at de ikke turde. Måske var det ganske enkelt fordi, det er en virkelig dum idé. I hvert fald, hvis man vil tages seriøst som medie.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.