Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fem initiativer, der i morgen kunne revitalisere Mediedanmark

Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier

Medieordførerne på Christiansborg er for længst begyndt på de indledende opvarmningsøvelser – også selv om vi godt ved, at vi skal om på den anden side af nytår, før kulturministeren skyder medieforhandlingerne i gang.

Det er derfor, vi medieordførere lige nu på kryds og tværs mødes med repræsentanter for medierne – både de gamle og de nye – for at blive klogere på, hvad der er de største mediepolitiske udfordringer. Ofte giver disse møder inspiration til både klummer, kronikker og prøveballoner. Eksempelvis nærværende.

Og det er altså også på høje tid, at der sker noget. For problemerne står i kø. En ting er, at de lokale og regionale medier har brug for akut hjertemassage. Men måske endnu mere presserende er det, at vi får opdateret kvalitets- og støttekriterierne for, hvem der kan modtage mediestøtte fremover.

Tag blot dette eksempel, hvor støttekriterierne spænder ben for ikke mindst de nye medier. Berlingske Media har netop opkøbt Radio Loud og omdøbt kanalen til 24syv. Hvilket i sig selv er helt surrealistisk. Men det er ikke problemet. Nej, problemet er, at Berlingske Media – for øvrigt helt efter bogen – ved at købe Radio Loud har fået adgang til 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte til at drive en dab-kanal for unge.

Ledelsen i Berlingske ved selvfølgelig godt, at det er op ad bakke at få unge til at lytte til dab-radio. Men med 65 mio. kr. årligt i støtte kan Berlingske udvikle nye radio- og podcastformater til unge.

Umiddelbart lyder det jo fornuftigt nok. Så hvad er problemet?

Problemet er, at Berlingske går i direkte konkurrence med en masse små aktører på mediemarkedet, som gennem de seneste år har knoklet for at udvikle podcasts til netop den målgruppe. Vel at mærke for egen regning.

Derfor er det ikke underligt, hvis de ser støtten til Berlingske som ren konkurrenceforvridning. Det er – vil jeg gerne understrege – ikke Berlingskes problem og ansvar, men i den grad de gældende mediestøttereglers. Og dermed medieordførernes problem og ansvar. Problemet peger – igen igen – tilbage til os på Christiansborg. Jeg håber derfor også, at vi i de kommende medieforhandlinger har modet til reelt at gentænke mediestøtten.

Hvis det stod til mig, burde mediestøtten omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier. Og så skal vi for øvrigt have gjort Danmark til et medie- og demokratilaboratorie, hvor vi viser verden, hvordan det er muligt at gå op imod fake news og presset fra de globale techgiganter. Det sidste ud fra præmissen, at mediepolitik er demokratipolitik, og demokratipolitik er mediepolitik.

Jeg har nedenfor oplistet fem konkrete initiativer, der i morgen ville kunne være med til at vitalisere Mediedanmark inden for den økonomiramme, der er i dag. De er selvfølgelig ikke svaret på alle udfordringer, men de er et gevaldigt ryk i den rigtige retning.

For det første skal vi have omlagt mediestøtten. Den samlede mediestøtte var sidste år 388,8 mio. kr., heraf gik omtrent 5 pct. til innovationspuljen. Her må opgaven være at flytte penge fra produktionsstøtte til innovationsstøtte. Jeg så gerne, at en tredjedel af mediestøtten gik til nye medier og udvikling af mediebranchen.

Samtidig skal der være et titel-loft på 10 mio. kr. per medie, så pengene i højere grad tildeles de mindre – det vil i praksis sige de nye og lokale medier. Derudover skal kravet om egenfinansiering og kravet om tre fuldtidsansatte for nye medier revideres.

For det andet skal vi have afskaffet omnibuskravet. Omnibuskravet betyder, at medier, der får støtte, for eksempel skal skrive om både politik og kultur og producere nyheder. De skal altså dække et bredt spektrum af stofområder. Det er en åbenlys hindring for nichemedier, som fylder mere og mere i det danske mediebillede.

For det tredje skal mediestøtten være platformsneutral. Det vil sige, at støtten skal være uafhængig af, om der produceres skrift, lyd eller video.

For det fjerde skal medienævnet og sekretariatet styrkes. Eller sagt mindre diplomatisk: Se nu at få ansat fagmedarbejdere og udnævnt eksperter til nævnet, der svarer til, hvordan medieverden i dag rent faktisk ser ud.

Endelig for det femte: Mere regulering af techgiganterne. Tiden er mere end moden til, at vi som samfund får stillet større og langt mere konsekvente krav til techgiganterne. Blandt andet, at de skal bruge en vis procentdel af deres omsætning i Danmark på at regulere og overvåge indholdet på deres platforme, så der bliver færre hadefulde ytringer og mindre spredning af fake news. Og lad os ikke mindst se at få indført en skat på deres omsætning her i landet. Det kan kun gå for langsomt!



Andre læser

Mest læste

Del artiklen