<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kronprins Frederik – bliv hjemme fra vinter-OL i Beijing

Jeg er den første der ville ønske, at sport og politik ikke blev blandet sammen. Men realiteten er, at det er de. Og det har de været længe. Derfor er det afgørende, at Danmark får formuleret en international idrætsstrategi.

Om lidt over et halvt år afvikles der vinter-OL i Beijing. Helt præcist fra den 4. februar til den 20. februar 2022. Indtil nu har der ikke været den store offentlige debat om, hvordan den danske regering og den Internationale Olympiske Komités medlem, Kronprins Frederik, skal håndtere at næste års vinter-OL finder sted i et land, der ikke bare generelt undertrykker og masseovervåger sin befolkning, men lige nu desuden er anklaget for folkemord på et af landets muslimske mindretal, uighurerne.

Jeg er den første der ville ønske, at sport og politik ikke blev blandet sammen. Men realiteten er, at det er de. Og det har de været længe.

Undertrykkelsen af uighurerne foregår i en skala, så det næste ikke er til begribe. Sidste år kunne den engelske avis The Guardian fortælle, at Kina er fortsat med at udbygge deres internerings- og arbejdslejre. Avisen havde gennem satellitbilleder identificeret 380 nye lejre og vurderede at der var 14 nye byggerier i gang. Der er vel at mærke tale om tal, der er et år gamle. I alt vurderer avisen, at ca. 3 millioner af de i alt ti millioner muslimer, er indespærret i disse arbejdslejre – eller som den amerikanske regering kalder dem: koncentrationslejre. Den amerikanske regering er lige så klar i mælet, når de skal betegne det der sker: Folkemord.

Læg dertil Kinas massive og vedvarende undertrykkelse af den oprindelige buddhistiske befolkning i Tibet. Og senest, at landet har tilsidesat alle retsprincipper og menneskerettigheder i deres ambition om, én gang for alle, at marginalisere, kriminalisere og isolere den demokratiske bevægelse i Hong Kong. På under et år har Kina forvandlet Hong Kong fra et retssamfund til et ikke bare autoritært samfund, men et de facto diktatur.

Både blandt mine kollegaer på Christiansborg og i medierne, har der indtil nu primært været fokus på, om Danmark skulle boykotte – enten i en blød eller hård form – VM i fodbold i Qatar. I starten blev denne diskussion skudt til hjørne af både regeringen og DBU. Men på grund af et vedvarende massivt pres fra de danske fodboldfans, er diskussionen om en gradbøjet boykot nu en reel mulighed. Senest blev dette dokumenteret på sidste uges åbne samråd på Christiansborg med deltagelse af både kulturministeren og udenrigsministeren.

Men Qatar bliver afviklet efter vinter-OL i Beijing. Derfor er det påfaldende, at stort set ingen – hverken på Christiansborg eller i medierne – indtil nu har diskuteret, hvad regeringen, DIF og Kronprinsen skal stille op med, at vinter-OL bliver afviklet i et land der ikke på nogen måde står tilbage for Qatar, hvad angår undertrykkelse, forfølgelse og folkedrab. Tværtimod.

Det er ikke kun i Danmark, at diskussionen om vinter-OL står i skyggen af Qatar-diskussionen. Givetvis fordi langt de fleste lande går på politiske æggeskaller, når det gælder Kina. Men givet også fordi, der endnu ikke findes hverken folkelig opmærksomhed eller pres, som det, de danske fodboldfans på eksemplarisk vis har udvist i forbindelse med Qatar. Hvordan skal vi få løbet denne vigtige og nødvendige vinter-OL-diskussion i gang?

Hvad er egentlig den politiske smertegrænse, når det gælder profilen på et givet værtsland. Kort sagt: Hvilke krav skal en værtsnation leve op til, for overhovedet at kunne byde ind på et internationalt sportsarrangement? Og det uanset om vi snakker Qatar, Hviderusland, Rusland, Kina, Brasilien eller et helt sjette værtsland. Men vigtigst her og nu: Hvad pokker gør vi i forhold til Kina?

Kan man forestille sig, at regeringen gik forrest i denne diskussion? Næppe. I hvert fald ikke endnu. Hvad så med DIF. Njaaa. Hvad så med kronprins Frederik? Nok slet ikke. Men hvem vil og kan så påtage sig dette ansvar? Tilbage er vel kun medierne, os folkevalgte, Amnesty og fra idrættens verden en organisation som Play the Game.

Jeg har selv netop modtaget et imødekommende, men også karakteristisk vagt formuleret, svar fra kulturministeren på mine seneste tre spørgsmål om vinter-OL i Beijing. Spørgsmål, der gik på, om regeringen ville sende officielle repræsentanter – herunder også repræsentanter fra Kongehuset – til vinter-OL? Om man vil opfordre virksomhederne til at trække deres sponsorater tilbage fra legene? Og endelig om, hvordan den Internationale Olympiske Komite vil sikre ytringsfriheden for atleterne og de internationale journalister.

Ministerens svar kan med venlighed koncentreres ned til: ”Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til regeringens eventuelle deltagelse ved vinter-OL i Kina” over ”det er virksomhedernes eget ansvar og deres egen beslutning, om de vil være sponsorer for vinter-OL” til ”regeringen er ikke medlem af IOC, men vi forventer, at vores idrætsorganisationer gør, hvad de kan, for at præge udviklingen i den rigtige retning”.

De tre spørgsmål jeg stillede kulturministeren, har en lang række andre parlamentarikere fra flere europæiske lande, Canada, USA, Australien og New Zealand også stillet til deres respektive kulturministre og regeringer. Alle er vi medlemmer af det internationale parlamentariske netværk, IPAC, der arbejder med Kina og menneskerettighedsrelaterede spørgsmål.

På vores sidste IPAC-møde, blev vi enige om at gøre alt hvad vi hver især kan, for at skabe en bredere offentlig debat om det kommende vinter-OL i Beijing. Vores holdning og anbefaling er klare: Vi opfordrer vores respektive regeringer til at svare pænt nej tak til invitationen til at sende officielle repræsentanter til Beijing. Ligeledes opfordrer vi kraftigt sponsorer til at genoverveje deres sponsorater af legene. Og endelig kræver vi, at den Internationale Olympiske komite kan garantere ytringsfriheden for både journalister og atleter under legene.

Jeg er den første der ville ønske, at sport og politik ikke blev blandet sammen. Men realiteten er, at det er de. Og det har de været længe. Derfor er det afgørende, at Danmark får formuleret en international idrætsstrategi. Der tydeliggør hvilke kriterier der skal være indfriet, før vi kan tillade os at sætte vores idrætsudøvere i et helt urimeligt moralsk og etisk dilemma. Om det er at bede vores fodbodspillere løbe ind på stadioner, der er bygget ovenpå ligene af over 6000 bygningsarbejder-slaver, som det er tilfældet i Qatar. Eller deltage i et kæmpe politisk PR-show i Kina – et land der lige nu begår folkedrab på deres egen befolkning.

Jeg ved, at det er en svær og følsom diskussion. Men vi bliver nødt til at tage den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Uffe Elbæk (f. 1954) er rigtig meget forhenværende: iværksætter, rektor, direktør, byrådsmedlem, bestyrelsesformand, kulturminister og ikke mindst partileder. Dog er han endnu nuværende anarkistisk og kulturradikal blogger, medlem af Folketinget og Frie Grønne.
Seneste blogs
Af Steffen Husted Damsgaard
22.06.21, 17:41
Decentrale uddannelser er nøglen til vækst og udvikling i hele landet. For det er en kæmpe barriere, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det Læs mere
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.21, 10:00
Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.06.21, 00:00
Der er og bliver forsat brugt flere milliarder kr. på bl.a. erstatning til minkavlerne, på hjælpepakker, coronatestkits og -centre, vaccineprogrammer, overvågningsudstyr og krigsmateriale og skattelettelser til de rigeste danskere, men når det kommer til sygeplejerskerne, så kan man ikke finde flere penge, og nogle spørger endda, hvor pengene skal komme fra - det er noget vås. Læs mere