*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sæt muslimerne fri!

Venstrefløjen har en historisk chance for at sætte muslimerne fri – i mere end en forstand.

Politiken har lige afvist en kronik, jeg skrev til dem i påskeferien. Ærgerligt, for jeg ville gerne have inddraget Politikens læsere i en debat omkring dens indhold. Men jeg vil også rigtig gerne dele den med jer, så her har I den:

SÆT MUSLIMERNE FRI

I kølvandet på dokumentaren Moskeerne bag sløret har Pia Olesen Dyhr (SF) i en kronik i Politiken udtalt, at det er ”en falliterklæring, at vi i 2016 stadig oplever, at individuel frihed underlægges patriarkalske familiemønstre og religiøse dogmer. Desværre har der været (…) en tendens på venstrefløjen til at ignorere undertrykkelse, hvis den var begrundet i religion eller kultur. Det er så forkert. Vi skal aldrig acceptere nogen former for undertrykkelse.”

Med disse ord har venstrefløjen har en historisk chance for at sætte muslimerne fri – i mere end en forstand.

Der har i mange år været en tendens til at tænke om ”muslimer” som en ”minoritet”, dvs. som en mere eller mindre ensartet gruppe adskilt fra ”majoriteten”. Som jeg har gjort opmærksom på i flere publikationer (se for eksempel kapitlet ”Multikulturalisme og sekularisme: To vinkler på terrorforebyggelse og integration” i bogen Danmark og de fremmede) kan selve opdelingen i majoritet og minoritet have den uheldige sideeffekt, at man ikke ser den mangfoldighed af politiske og religiøse holdninger, der findes blandt muslimer. I min undersøgelse At være muslimsk kvinde i Danmark medvirker muslimer og eks-muslimer med så forskellige politiske og religiøse holdninger, at det ikke giver mening at kategorisere dem i samme kasse – undtagen på et punkt: at de alle må forholde sig til den sociale kontrol fra andre muslimer, hvad enten de ønsker det eller ej. De, som ønsker at bryde fri af den sociale kontrol, hjælper vi ikke ved at sætte dem i samme kategori som dem, der undertrykker dem. Så jeg kan kun opfordre til at befri muslimerne fra minoritet/majoritets-kategoriseringen, fordi det forhindrer os i at møde muslimer som borgere med rettigheder og pligter på lige fod med alle os andre. Endvidere hindrer det os i at indkredse præcist, hvor og hvornår ovennævnte patriarkalske og religiøse undertrykkelsesmekanismer sætter individets grundlæggende friheder og menneskerettigheder ud af spil.

Den mangfoldighed, jeg har mødt blandt de ”menige” muslimer, der har deltaget i mit feltarbejde, genfindes til gengæld ikke i samme grad i moskemiljøet. I min undersøgelse Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund i Danmark medvirker kun mainstream moskeer og studiegrupper, så det er altså ikke de radikale moskeer, jeg baserer mine konklusioner på, for de ville slet ikke medvirke. På baggrund af deltagerobservationer, mange uformelle samtaler og optagede interviews med 50 udvalgte respondenter, konkluderer jeg at

”Denne undersøgelse bekræfter tidligere studiers konstatering af, at shari’a af imamerne ses som en uadskillelig del af islam. (...)  Flere undervisere fremhæver, at ”Koranen er muslimernes grundlov”, og derfor skal overholdes, om end applikationen af for eksempel straffelov og krigens love ikke har praktisk betydning, så længe der ikke er en islamisk regering i Danmark. (...) En anden del af shari’a angår civilretlige spørgsmål som ægteskabslovgivning. Her er der i samtlige indsamlede data, fra interviews og undervisningsmateriale, fra den tyrkiske Diyanet til det Muslimske Broderskab, enighed om at kommunikere, hvorfor kvindens stilling som defineret af shari’a er bedre for kvinden end ligestilling mellem kønnene, som dette begreb fortolkes i dansk lovgivning.."

Hvad skyldes dette demokratiske og menneskeretslige efterslæb blandt imamerne – også blandt imamer, der ellers har givet sig selv et image som moderate? Er det fordi imamerne er uuddannede og ikke kan navigere i forhold til lovgivningen og normerne i Danmark? Så enkelt er det ikke.

Hvis jeg betragter de 20 imamer og Koranskoleundervisere, som medvirker i mit studie, viser følgende billede sig: 16 ud af de 20 medvirkende imamer/koranskolelærere er uddannede på islamiske universiteter og læreanstalter rundt om i verden. Dem kan man altså ikke beskylde for at være google-imamer, der ikke har kendskab til islamisk jura og teologi. Men er det så fordi, de nok er lærte i islamisk doktrin, men mangler forståelse for det moderne samfunds videns-og erkendelsesniveau? Det vil man heller ikke kunne argumentere ud fra min undersøgelse. Ud af de medvirkende 20 imamer/koranskolelærere, er 13 i besiddelse af verdslige uddannelser. To er uddannede som folkeskolelærer. De sidste 11, altså over halvdelen af de 20 medvirkende, har en universitetsuddannelse, og heraf har 2 en ph.d.-grad. I alt kombinerer 10 ud af 20 en verdslig, dansk uddannelse med en islamisk teologisk-juridisk uddannelse. Som det fremgår af mit feltstudie, bruger man i flere moskeer også muslimske seminariestuderende, universitetsstuderende eller lærere fra muslimske friskoler som hjælpelærere i Koranskole- undervisningen. Men det bliver de indlærte dogmer ikke nødvendigvis mere liberale af – ofte tværtimod.

Ligeledes var man i flere af moskeerne meget bevidst om de værdiforskelle, der var mellem det danske samfund og den version af islam, man kommunikerede videre til de unge. Pakistanske imamer på forkyndervisum blev grundigt briefet ved deres ankomst, den tyrkiske imam brugte bøger produceret af den tyrkiske stat specifikt til tyrkiske muslimer i Europa, en marokkansk imam benyttede undervisningsmateriale udviklet til arabisktalende unge i Vesten, og flere moskeer brugte materiale på engelsk, udviklet i Saudi-Arabien, men møntet på ikke-arabisk talende muslimer i Vesten. Et ofte mødt tema, både i litteraturen og i respondenternes udsagn, var netop at muslimer skulle lære, hvad man ifølge islam må tage til sig fra vestlige samfunds love og normer, og hvad man skal holde afstand til.

Problemet er altså ikke, at imamer og Koranskoleundervisere ikke kender det danske samfund, dansk lovgivning og danske normer, for det gør en stor del af dem. Problemet er, at de afviser de elementer, der ikke er forenelige med shari’a. Jeg mødte hos flere imamer/koranskoleundervisere en stærk bevidsthed om at have valgt en lovreligion, hvis lovgivning er verdslig lovgivning overlegen. Som sagt er denne holdning ikke begrænset til de mere ortodokse moskeer, den kan også findes i moskeer, der kaldes moderate. For eksempel sagde en respondent fra en sufi-moske:

Det, som kristne kalder teologi, det er en meget lille del af islam. Islam er meget mere end det,islam er samfundslove, jura, medicin, viden om universet. Islam er alt, fra lovgivning til takt og tone, hvordan man bygger et liv op, hvordan man skal opføre sig i sit ægteskab, kvinders rettigheder, alt i den menneskelige tilværelse.

Vi har altså at gøre med voksne mennesker, som har tilvalgt en juridisk-politisk-religiøs ideologi, og som står ved det. Men står man sammen med venstrefløjen, når man tilvælger den ideologi? Lad os gennemgå forskellige punkter fra dokumentaren, som jeg kan genkende fra mit feltarbejde.

Må forældre slå deres børn? Ja, ifølge de sekvenser, TV2-dokumentaren viste fra Grimhøjmoskeen. Ja, ifølge to af de imamer, jeg interviewede i min undersøgelse. Ja, ifølge en af de bøger, jeg indsamlede i moskeerne. Men nej, ifølge den danske forældreansvarslov § 2, Stk. 2. :Barnet (…) må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.”

Er vi så ude i en ”danskerne mod muslimerne”-situation? Nej, for Marie Krarup fra Dansk Folkeparti har fornylig udtalt at hun også synes ”det kan være ok med en lille ørefigen eller et lille rap over fingrene”. (http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-02-16-marie-krarup-det-kan-vaere-ok-at-give-et-barn-en-lille-oerefigen). Hun er hermed på linje med den katolske pave Frans, som i 2015 ligeledes har forsvaret forældres ret til at slå deres børn. Når revselsesrettens afskaffelse har været diskuteret i forskellige lande verden over, har det da også typisk været den religiøse højrefløj, der argumenterede for, at man skulle bibeholde forældres ret til at slå deres børn. Så vi har altså ikke en muslimer-mod-ikke-muslimer-situation, men en ”konservativ højrefløj mod de andre”. Her positionerer de nævnte imamer sig altså på linje med Marie Krarup, paven og diverse konservative højrefløjskristne verden over.

At diskriminere mod kvinder i familieretslige anliggender, at sende en voldsramt kvinde tilbage til den voldelige mand, at sige at hun skal stå seksuelt til rådighed for sin mand, også når hun ikke har lyst, vækker ligeledes minder om de mest ultrakonservative kristne bevægelser. Flerkoneri, og at den første kone ikke har ret til skilsmisse, hvis hendes mand tager flere koner, har ikke nogen umiddelbar pendant i den kristne tradition (undtagen hos mormonerne). Men det udgør en så åbenbar diskrimination og fornægtelse af kvinders grundlæggende rettigheder, at det må siges at være uforeneligt med venstrefløjens idealer om kvindefrigørelse og lige rettigheder.

Stening, som jo er del af sharia, har ingen dansk imam mig bekendt distanceret sig fra. Man får altid forklaringer om, at den straf selvfølgelig kun skal appliceres i en rigtig islamisk stat, og at den kun vil være brugt meget sjældent. At have svært ved at forholde sig kritisk til dødsstraf er også en holdning, man typisk finder på de politiske yderfløje. Vi kender det fra USA, hvor det er de mest konservative stater, som holder fast i dødsstraf. Igen finder vi imamerne side om side med den konservative højrefløj. I øvrigt, stening er ikke bare dødstraf, det er også tortur. At have svært ved at forholde sig kritisk overfor brugen af tortur kender vi fra den yderste højrefløj i lande som Chile, hvor nogle borgere stadig identificerer sig med den fascistiske ideologi, som retfærdiggjorde tortur under Pinochet. Jeg beklager, men vi er her unægtelig trådt ind i fascismens semantiske felt.

At der ideelt set er dødsstraf for frafald i islam, er heller ikke kun afgrænset til Grimhøjmosken. Det findes også i materiale brugt i en Minhaj ul-Qur’an-moske, jeg besøgte, ligesom det findes i materiale brugt i Dansk Islamisk Center, hvis tre imamer i en kronik i Jyllands-Posten har opfordret til dialog og udvikling af en dansk islam. Jeg beklager endnu engang, men når man idealiserer, at man myrder mennesker på grund af deres overbevisning, så er vi godt på vej over i totalitære ideologier, hvad enten disse ideologier er venstre-eller højreorienterede (kommunisme, fascisme, nazisme).

Summa summarum, vi befinder os altså på et højrefløjskontinuum, som går fra illiberal religiøs konservatisme til regulær fascisme. Jeg beklager endnu engang, det er heller ikke rart for mig at skulle sige det. Jeg ved godt, at det er svært at få accepteret en rationel analyse af tingenes tilstand. Den yderste højrefløj afviser det, for de vil ikke sammenlignes med muslimer, og venstrefløjen afviser det, fordi venstrefløjen traditionelt har set sig som muslimernes beskytter. Endvidere ser man den yderste højrefløj som det absolut onde, og ”muslimer kan jo ikke være onde”, så derfor må man afvise analysen.

Men hvem er det man beskytter, ved at ignorere facts, der peger på, at mange moskeer står for et værdisæt, der ligger på et spektrum fra illiberal konservatisme til fascisme? Og hvem er det, man prisgiver? Man prisgiver de mennesker, som er vokset op i disse miljøer, men som i deres personlige udvikling er nået til et punkt, hvor de har taget humanismens menneskesyn til sig. Et par stykker medvirker i min undersøgelse At være muslimsk kvinde i Danmark, og jeg har mødt mange flere på min vej. Det, som slår mig, er den eksistentielle ensomhed, de ofte lever i. Denne eksistentielle ensomhed skyldes blandt andet venstrefløjens uofficielle alliance med religiøse islamiske kræfter, en alliance, som fuldstændig fremmedgør de muslimer, som gerne vil frigøre sig fra, hvad de oplever som undertrykkelse fra samme religiøse miljøer. Venstrefløjen har gjort dem politisk hjemløse ved ikke at støtte dem i opgøret med de ultrakonservative og på visse punkter fascistoide holdninger, der findes i nogen islamiske miljøer. Jeg har mødt liberalt indstillede indvandrere og efterkommere, som stemmer Dansk Folkeparti, ikke fordi de deler Dansk Folkepartis holdninger, men for at danne en modvægt til, hvad de ser som venstrefløjens støtte til de islamiske miljøer, som undertrykker dem. Ligeledes har jeg mødt konservative islamister, som stemmer på venstrefløjspartier, ikke fordi de på nogen måde deler venstrefløjens værdigrundlag, men fordi de mener, det fremmer deres patriarkalske og religiøse dogmers sag.

Det paternalistiske forhold, man på venstrefløjen har haft til muslimer som gruppe, er usundt for såvel venstrefløjen som for muslimerne i Danmark. Et eksplicit opgør med de patriarkalske og religiøse dogmer, som dyrkes i en bredere skare af moskeer, kan ganske vist have som konsekvens, at venstrefløjen mister stemmer fra de muslimer, hvis værdier reelt hører til på den yderste højrefløj. Til gengæld vil vi beholde stemmerne fra de progressive muslimer, som går op i samvittighedsfrihed, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene, miljø og bæredygtighed, mere end de går op i shari’a eller bogstavelig læsning af Koranen – for de findes, tro mig! Og der bliver flere og flere af dem. Det vil frigøre så meget energi at tage det opgør, og det vil give en base til de muslimer, som ønsker at bryde ud af den religiøse højrefløjsekstremisme, de er vokset op med. Det vil også betyde, at muslimer i højere grad vil begynde at fordele deres stemmer ud over det politiske spektrum, i overensstemmelse med deres reelle holdninger. Ja, venstrefløjen vil miste nogle muslimske stemmer. Men det vil formentlig opvejes af, at man får de venstrefløjsvælgere tilbage, som er flygtet til Dansk Folkeparti i frustration over venstrefløjens berøringsangst overfor religiøse dogmer.

Pia Olesen Dyhrs kronik kan være starten på en ny tid i europæisk politik. Det mener jeg virkelig. Hvis SF, og måske også Enhedslisten og Socialdemokratiet, vælger i handling at følge op på kronikkens ord, vil det bidrage til at frigøre de humanistisk indstillede borgere med muslimsk baggrund, som jeg vurderer, der er et stigende antal af. Men det vil faktisk også frigøre de konservative muslimske miljøer, som endelig vil kunne stå ærligt ved, hvem de er og hvad de mener. De vil ikke mere behøve at pakke deres ideologi ind i humanistiske floskler, for at få venstrefløjen til at vende det blinde øje til ideologiens anti-humanistiske indhold. Det er uværdigt for alle parter, og det har stået på alt for længe. Det foregår i alle vesteuropæiske lande, og jeg ved, at der i hvert fald på den franske venstrefløj er store spændinger forbundet med det. Ved at tage opgøret, og vælge ligestillingens og de universelle menneskerettigheders parti, kan den danske venstrefløj være med til at vise vejen for en ny udvikling i europæisk politik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Tina Magaard (f. 1970) er lektor på Aarhus Universitet, på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi. Tidligere konsulent for Integrationsministeriet og islamismeforsker ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet samt Center for Multireligiøse Studier, Aarhus Universitet. Nuværende forskningsprojekt fokuserer på integration på arbejdspladsen.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her