*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muslimer mod stening

Min undersøgelse blandt muslimske piger og kvinder viser en langt større variation i holdninger end jeg fandt blandt imamerne. Alle holdninger er mulige. Det er vigtigt at være bevidst om det, så man ikke fremmedgør dem, man måske selv er enig med

En læser har i kommentarfeltet spurgt, hvorfor jeg opfordrer til at lade være med at generalisere. Hvad enten spørgsmålet var ironisk ment eller ej, kan nedenstående være med til at illustrere hvorfor. Nu retter jeg nemlig blikket væk fra moskeerne og den islamiske litteratur, og ”ud i samfundet”, mod et bredt udsnit af muslimske piger og kvinder. Jeg har hentet de nedenstående udsagn fra min rapport At være muslimsk kvinde i Danmark, som vedrører informanternes holdning til, om hvordan utroskab skal straffes. I selve rapporten oplyses det ikke, hvem af respondenterne, der kommer eller ikke kommer i moskeerne, men det vil jeg inddrage lidt her, ud fra hvad jeg kan se i mit råmateriale.

De medvirkende i denne undersøgelse udgør et bredt udsnit af muslimske piger/kvinder i Danmark, af forskellig etnisk oprindelse, forskellig social profil, med og uden tørklæde og med bopæl i forskellige danske byer. Flertallet er piger under uddannelse, på gymnasium eller universitet, og en del blev af studievejledere og lærere udpeget som rollemodeller. Der er også muslimske ressourcepersoner med, som selv er undervisere eller vejledere.

Og nu bliver det rigtig interessant, for her får vi hele viften af holdninger dækket, fra hende, der synes, utroskab er en privatsag, der ikke kommer andre ved, til hende, der uden at blinke fastslår stening som den rette straf, også i tilfælde, hvor der ikke er belæg for det i Koranen og hadith. Sidstnævnte illustrerer i øvrigt, at uddannelse ikke nødvendigvis er en garanti mod radikale holdninger, da netop denne gymnasiepige af lærerne var blevet præsenteret som en rigtig rollemodel, flittig, vellidt og med høje karakterer. Hun gav også udtryk for at være meget ambitiøs, og drømte om at læse jura. Samtalen med hende forløb således:

I.: Mener du, at man skal straffes for utroskab?

  1. : Man skal stenes.

I.: Er det fordi, det står i hadith?

  1. : Det ved jeg ikke, jeg ved bare at man skal stenes, lige som hvis en pige ikke er jomfru, så skal hun også stenes, ligesom bøsser og lesbiske.

I.: Jamen skal man også stenes, hvis man ikke er jomfru?

  1. : En kvinde skal stenes, hvis hun mister sin mødom. Medmindre hun bliver gift med den person, hun har været sammen med. Ellers kan hun jo blive ved og blive ved og blive ved, og så kan man jo risikere sygdomme.

Denne respondet udvider altså ”steningsrepertoiret” med homoseksuelle og piger, som har haft førægteskabelig sex, hvilket der så vidt jeg ved ikke er belæg for i hverken Koranen eller hadith.

I den politiske debat har det været diskuteret, om man kan modvirke radikale holdninger ved at lukke eller overvåge moskeer. Lige i dette tilfælde vil det ikke hjælpe meget, da denne respondent ikke gik så meget i moske, men til gengæld så religiøse programmer på arabisk satellit-tv. En anden pige, en konvertit med niqab, læste en del importeret litteratur derhjemme, hvilket man jo heller ikke ville kunne forhindre hende i. Hun kom frem til følgende:

  1. : Først og fremmest er det islamisk at straffe utroskab, og sådan er det. En anden ting er, at det er tilladt at blive skilt. Du kan godt blive skilt, hvis du ikke er lykkelig i dit ægteskab. Hvis du går ud bag ryggen på nogen… manden har ret til at gifte sig med flere, hvis han har de behov. For kvindens vedkommende, det kan hun selvfølgelig ikke gøre, men så må hun bede om skilsmisse, hvis hun ikke føler, at hendes behov bliver dækket ordentligt. Men hvis hun går bag om ryggen på ham, så er det at kvinden kan risikere at blive gravid med en anden mands barn, og det bliver noget roderi. Familien den bliver fuldstændig splittet, når det bliver opdaget og det ødelægger en masse ting.

I.: Hvilken straf synes er passende?

  1. : Så er det jo stening, er det ik’

I.: Mener du også netop i forbindelse med sådan noget her, at hvis kvinderne gør noget dumt, at de skal straffes for det?

  1. : Ikke mere end mændene. Jeg mener, at det er det samme for kvinden og manden. Nogen gange er kvinderne islamisk set bedre stillet end mændene er, f.eks. hvis en kvinde har været utro og er blevet gravid så skulle hun stenes, men først når hun har født barnet og indtil barnet er blevet ammet og til han kan klare sig selv, uden moren, den frist har hun, hvorimod manden….

Hun er altså kommet frem til, at hvad angår stening, er kvinden islamisk bedre stillet end manden, da hun, hvis hun er gravid, skal vente med at blive stenet indtil hun har født og ammet barnet indtil fravænning. (I øvrigt i overensstemmelse med Ibn Muslims hadith Bog 017, Nr 4206).

En anden pige kommer til gengæld jævnligt i moskeen, faktisk en af dem, der er med i Moskeerne bag sløret (ikke Grimhøjvej). Hun argumenterer på linje med Minhaj ul-Quran-imamen fra mit forrige indlæg med, at en masse betingelser skal være opfyldt, før en hudud-straf kan udføres:

Ifølge sharia så vil det være, at både hende og manden som hun har været utro med, skal stenes. De sætter altid vægt på, at det er kvinden, der skal stenes, men det er faktisk begge parter. Men hvis man kender sharia rigtig godt, så ved man også, at det vil være næsten umuligt at give nogen sådan en straf. For det første skal der være vidner på…Så må det jo foregå udenfor. Ifølge islam må man kun banke på tre gange ved en person og hvis vedkommende ikke lukker op og man kan høre dem derinde, hvis ikke de lukker op, så skal man gå. Så på den måde ville det jo næsten være umuligt, med mindre det var noget der foregik ude på gaden. . En ting jeg lige skal tilføje er, at man skal se dem være sammen, det skal ikke være dækket af et tæppe eller noget, så man skal kunne se det hele og det er rimelig svært. Der er faktisk også en historie, jeg tror det var Omar, en af profetens efterfølgere. Jeg tror nok at det var Omar, så vidt jeg husker. Så sagde han, at han havde set en dame, der var sammen med en mand. Han havde set det hele, så det var helt hundrede procent. Så spurgte de så om der var andre vidner til det, så sagde han ’nej der er ikke andre vidner til det’. Så sagde de ’så skal du tie stille om det’, så sagde han ’Jamen jeg har set det, jeg har set det med mine egne øjne’. Så sagde de ’Du skal tie stille og aldrig tale om det igen, fordi der ikke er andre vidner på’. Men altså stening, det var noget der blev gjort, hvis der var vidner på og det var helt sikkert at alt blev vist. Så det må betyde, at det var sket ude på gaden. Ellers ville det være umuligt. For jeg tror heller ikke…Om det så er manden, der kommer hjem og ser det, så er det vel kun manden og så er det vel dækket af en dyne eller et eller andet andet. Det er næsten umuligt vil jeg sige, at få nogen dømt efter den lov. Men det er vel også for at bevare den der moralske… Det er jo også for at forhindre folk i at gøre sådan noget. Men man kan så også sige, at hvis sådan noget foregår ude på gaden, så er det rimelig langt ude, ifølge mange hvert fald. Det forhindrer vel sådan noget. Det er hvert fald ikke klogt at gøre det i et land, hvor de har sådan en lov.

 

Den historie om Omar, hun refererer til kender jeg ikke, og jeg har ikke kunnet finde den i de autoritative hadith-samlinger af Ibn Muslim og Sahih Bukhari. I disse samlinger fremstår Omar snarere som ham, der minder folk om, at de ikke må glemme steningsstraffen, for hvilken han opstiller følgende regler: the punishment of the Rajam is to be inflicted to any married person (male & female), who commits illegal sexual intercourse, if the required evidence is available or there is conception or confession (Volume 8, Book 82, Number 817).

En anden har fået decideret omvendt fat i de hadith, der omhandler stening af det jødiske par (se hadith-oversigten nævnt i mit indlæg ”Hvad siger de islamiske helligtekster egentlig om stening?).

I: Stening kan du jo ikke finde i Koranen, det kan du ikke. Det har jo været en normal straf i mange lande og der er en hadith, der siger at profeten en dag så, at der var en af de jødiske minoritetsgrupper, som var ved at stene en kvinde, hvor han siger ’Det er Moses’ straf, den er forældet i vore dage’. Jeg har det sådan, at så længe du ikke finder det i Koranen, så er der ikke nogen, der kan komme og sige at det er islamisk. Der sætter jeg grænsen.

En anden skelner mellem Danmark og muslimske lande:

Straffen i et muslimsk land er at hun bliver stenet, jeg har ikke set det, men hørt om det. Men det er Gud, der bestemmer om han skal straffe hende efter Dommedag, hun får en hård straf der. Det samme hvis en mand er med en mand.

En tredje skelner mellem gamle dag og i dag:

I gamle dage var det stening til døde, men i dag kan man ikke tillade sig at gøre det, fordi der ikke er en islamisk dommer, så derfor siger man at der er en gud der straffer. Det samme gælder for en mand. Man kan ikke tillade sig det i dag fordi det engang har været gældende. Sharia kan man ikke bruge i dag, det er et andet samfund, en anden kultur, tradition, samfund, alt er anderledes. Der er ikke nogen qadi (islamisk dommer) i dag, så Gud straffer på Dommedag.

En folkeskolelærer var splittet mellem sine egne følelser og islamisk jura:

Jeg ved ikke hvor aktuelt det er, det er ikke så nemt, det der med stening. Altså det er ikke fordi jeg synes folk skal gå rundt og kaste sten på hinanden… men igen skal der være nogle vidner, der skal være fire der ikke har med hinanden at gøre, det skal være virkelig argumenterende, før man går i gang med det. Jeg tør ikke danne et billede af det i mit hoved, hvor voldsomt det kunne være, men der skulle virkelig være noget slemt og som sagt der skulle argumenteres for det, for at man kunne straffe en på den måde. Jeg tænker, at hvis man trods alt nåede dertil, at en kvinde har fortjent den straf, så skal man måske alligevel overveje, hvad der fik hende til at gøre det, jeg synes ikke man bare skal kaste sig ud i det. Det kan være sygdom, det kan være mange ting. Jeg tør ikke kommentere mere, jeg har ikke viden nok. Men islam er for mig logisk, der er logiske forklaringer, der er ikke en eneste lov eller ordre som ikke har en logisk forklaring. Men igen hvordan tolker man?

En tyrkisk kvinde tog udgangspunkt i personlig moral og samvittighed snarere end islamisk jura, og tilføjede en anekdote:

Selvfølgelig skal utroskab være strafbart. Moralsk er det jo meget forkert overfor din egen partner, at have et andet forhold kørende ved siden af. Det er meget dobbeltmoralsk og destruktivt for ens egen personlighed. Det er jo nok mest det, og samvittigheden der er forbundet med det. Men der er mange, mange arabiske kvinder, jeg kender, og kurdiske kvinder, som er gift og har børn og går med tørklæde, men som har en elsker ved siden af. Det er efterhånden meget udbredt. Og man hvisker og tisker om det, og der er mange der ved det. Men det er ikke noget man tør at råbe højt, netop pga. de konsekvenser det har. Jeg kender en kvinde, der var sammen med sin elsker, så fandt hendes bror og hendes mand ud af det, hvorefter de bliver stukket med en kniv, hende og hendes elsker. Manden og broderen kom i fængslet.

En somalisk pige var af lærerne blevet beskrevet som en, der var i en spændende frigørelsesproces. Hun kom ikke i moskeen mere, og fortalte mig, at hun endda overvejede at tage tørklædet af. Hun forholdt sig i første omgang slet ikke til islamisk jura, men tog alene udgangspunkt i sin egen holdning. Hun åbnede op for den moderne menneskeretslige opfattelse af, at folks privatliv som udgangspunkt ikke kommer dommere eller præster ved, men alene er en sag mellem de involverede:

 

  1. : Jeg ved ikke rigtig hvilken holdning jeg har til det. Hvis du er utro, så er det ud, så er det skilsmisse og så må det være det. Jeg ser ikke rigtig en løsning i at straffe eller noget, det er jo mellem de der to mennesker, det har intet at gøre med alle mulige andre.

 

Det var interessant, tænkte jeg, og ville se, om hun ville gå så langt som en direkte kritik af det religiøse dogme. Det gjorde hun dog alligevel ikke. Da jeg spurgte, hvordan hun så forholdt sig til stening, svarede hun:

  1. : Det er rigtigt nok, i følge religionen er det det rigtige at gøre. For mig er det fint nok, hvis man er i sit eget land. Men hvis man er her i Danmark, så er det noget helt andet, der gælder. For eksempel, så var der den sag om hende, der blev voldtaget i Saudi-Arabien, hun blev pisket, men der tænker jeg, det er de regler de har, at hun må ikke gå ind i fremmed mands bil, og de regler, dem kendte hun, før hun gik ind i bilen, og så må hun jo tage konsekvensen af det, hun har gjort. Mændene er jo også blevet straffet, det er jo ikke kun hende. Mændene er også blevet pisket og er kommet i fængsel, og sådan er det. Men det var jo nogle regler, hun kendte, det er ikke noget, hun var ubevidst om og ikke vidste hvad var. (…) Hvis man ved at det er sådan det foregår, så ved du, at du ikke skal gøre det.

Alle ovennævnte respondenter gik i øvrigt mere eller mindre tildækkede, fra konvertitten i niqab over en enkelt jilbab til forskellige former for tørklæde. Den somaliske pige nøjedes med et afrikansk tørklæde, der kun lige dækkede håret.

De to sidste respondenter var tyrkere uden tørklæde. De placerede sig selv længst væk fra en bogstavtro brug af islam:

Det er ens privatliv, jeg synes ikke andre skal blande sig – det er to personer, de kan selv finde ud af hvad de skal gøre. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal stene dem, så kan de jo bare gå fra hinanden og blive skilt hvis de gerne vil.

Hvis det sker, skulle manden spørge sig selv hvorfor hun har gjort det. Måske er det hans fejl, måske er han ligeglad med hende. Hvis det er hans fejl, så skal der ikke ske hende noget, så må han bare blive skilt, så hun kan blive gift med den hun elsker. Men selv hvis det ikke er hans fejl, så kan han ikke straffe hende, ingen har ret til at straffe andre, det er kun Gud, der må straffe.

 

Ud fra det datamateriale, jeg her har fremlagt, kan man godt ane nogle tendenser: de tre piger, som ikke gik i moske, og for hvem religion ikke fyldte så meget, tog udgangspunkt i deres egen etik frem for shari’a. De piger, som en gang imellem kom i en moske, ville ikke undsige shari’a, men argumenterede for, hvorfor det ikke var så relevant i Danmark/i dag. De mest radikale udsagn kom fra piger, der fik deres information fra satellit-tv eller importeret litteratur.

Da det var en såkaldt kvalitativ undersøgelse, vil jeg dog ikke konkludere for entydigt på den. Men man kan godt bruge ovenstående som udgangspunkt for en åben diskussion omkring, hvor den enkelte placerer sig selv på det kontinuum, de nævnte holdninger repræsenterer.

Men for at komme tilbage til udgangspunktet, så må det vist stå klart nu, hvorfor det ikke giver mening at generalisere om, hvordan muslimer i Danmark forholder sig til stening og andet af samme hudud-skuffe. Alle holdninger er mulige, om man så må sige. Det er vigtigt at være bevidst om det, så man ikke fremmedgør dem, man måske selv er enig med. De kan have nok at slås med i forvejen, og har måske snarere brug for anerkendelse af, at de går imod den strøm, som nogle imamer og satellitprædikanter prøver at trække dem ind i.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Tina Magaard (f. 1970) er lektor på Aarhus Universitet, på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi. Tidligere konsulent for Integrationsministeriet og islamismeforsker ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet samt Center for Multireligiøse Studier, Aarhus Universitet. Nuværende forskningsprojekt fokuserer på integration på arbejdspladsen.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.12.17, 10:57
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her