Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad siger de islamiske helligtekster egentlig om stening?

Der står ikke noget om stening i Koranen. Men hvor står det så? Og hvorfor er det vigtigt?

 

Lige en uddybning af forrige indlæg. Mange (også muslimer) tror, at stening er nævnt i Koranen, men det er det ikke. Til gengæld står stening beskrevet i Hadith, en samling fortællinger med status som lovtekster på linje med Koranen. Der findes i de autoritative samlinger af Ibn Muslim og Sahih Bukhari 49 hadith om stening for ægteskabsbrud, så det er altså ikke bare en enkelt ”svipser”, men et vedholdende tema. (Se bilaget ”Stening i hadith” på min hjemmeside.)

Stening for ægteskabsbrud er en reminiscens fra det Gamle Testamente, som Muhammed var bekendt med. Men på Muhammeds tid var jøderne selv gået bort fra stening.   I flere hadith (af Ibn Muslim bog 017, nr. 4211, 4212, 4213 og 4214, samt af Sahih Bukhari Vol. 8, bog 82, nr. 825) fortælles det, hvordan Muhammad idømmer et jødisk par stening, med henvisning til at det står i Det Gamle Testamente. Hvorpå Muhammed siger: “O Allah, jeg er den første til at genoplive dit bud (om stening), efter at de (jøderne) havde afskaffet det”. Muhammed tager sin mission alvorligt, og mange af de 49 hadith beretter, hvordan Muhammed i forskellige situationer personligt beordrede folk stenet.

Efter Muhammeds død blev hans tro følgesvend Omar kalif. Omar bliver nervøs for, om folk vil glemme, at ægteskabsbrud skal straffes med stening, nu hvor det ikke står i Koranen. Så derfor holder han en prædiken, hvor han indprenter muslimerne, at ”stening er en pligt”. (Se hadith af Ibn Muslim, 017: 4194, samt hadith af Sahih Bukhari Vol. 8, 82: 816 samt Vol. 8, 82:817).

Den sidste af de fire såkaldte “retledede kaliffer”, Ali, følger også Muhammeds eksempel (se hadith af Sahih Bukhari, Vol. 8, Bog 82, Nr. 803.) Her fortælles det, at Ali stenede en kvinde til døde på en fredag, altså den muslimske helligdag, og kommenterede ”Jeg har stenet hende i overensstemmelse med Allahs Budbringer (=Muhammed)’s tradition. Endnu andre hadith giver ordet til nogle af Muhammeds tro følgesvende, som fortæller, hvordan de personligt var med til at stene den og den.

Pointen er, at i disse fortællinger udføres stening af dem, som muslimske børn i Koranskolerne lærer at elske, altså profeten Muhammed, de første fire kaliffer, samt Muhammeds ledsagere. Ligeledes advares der mod at glemme stening, fordi det ville være brud på guds lov – og det kan man komme i Helvede for.

Denne baggrund kan være med til at forklare, hvorfor imamer, som ellers går for at være moderate, kan gå i baglås eller snakke udenom, hvis samtalen falder på stening.

Del artiklen