<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringen skal ikke lade sig skræmme af uddannelses-Danmarks dommedagsprofetier

Decentrale uddannelser er nøglen til vækst og udvikling i hele landet. For det er en kæmpe barriere, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det

Denne sommer har de varme vinde blæst hen over uddannelsesområdet. Erkendelsen af, at der er behov for gode uddannelsesmuligheder i hele landet, er sunket ind i store dele af Christiansborg – ikke mindst hos regeringen, der med et ambitiøst uddannelsesudspil har sat helt nye standarder for decentraliseringsdagsordenen på uddannelsesområdet.

Samme gode toner hørte vi fra Venstre i det spæde forår, der med sit uddannelsesudspil blandt andet satte en målsætning om, at 7.000 nye uddannelsespladser skal etableres i provinsen frem mod 2025.

Der er jo ingen, som siger, at man skal splitte højtspecialiserede forskningsmiljøer til atomer. Tværtimod.

Forhandlingerne om uddannelse er i fuld gang, mens store dele af Uddannelsesdanmark som forventet har råbt vagt i gevær over for regeringens planer om at sikre flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Jeg håber ikke, at hverken regeringen eller resten af Christiansborg lader sig skræmme af dommedagsprofetierne i debatten.

Det undrer mig faktisk, at argumenterne for en mere decentral uddannelsesstruktur synes så fjern for store dele af uddannelsesaktørerne. For det er en kæmpe barriere for vækst og udvikling i hele Danmark, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det, hvis de ønsker at dygtiggøre sig. Sådan har virkeligheden været i årevis i mange land- og yderkommuner. Det er også en skam for de unge, der vælger at blive frem for at flytte, at deres uddannelsesmuligheder er så indskrænkede. Faktisk er det et ressourcespild i min optik.

Meldingerne om at flytningen af uddannelsespladser rundt om i landet vil forringe rekrutteringsgrundlaget for virksomheder i byerne samt bykommunernes evne til at tiltrække velfærdspersonale, køber jeg ikke. Tværtimod vil det styrke rekrutteringsgrundlaget for virksomheder, kommuner og regioner i hele Danmark, når de unge rykkere tættere på de virksomheder, kommuner og regioner, der efterspørger dem. Der er jo ingen, som siger, at man skal splitte højtspecialiserede forskningsmiljøer til atomer. Tværtimod.

Ved at lægge op til, at universiteterne selv kommer med bud på , hvilke uddannelser der enten skal rykkes rundt i landet eller beskæres i de store byer, , har regeringen med sit udspil netop lagt op til, at flytningerne sker klogt og med øje for uddannelsernes kvalitet og efterspørgsel. Jeg håber selvfølgelig, at universiteterne har viljen og modet til at prioritere at flytte uddannelser ud de steder, hvor det giver mening, frem for nedskæringer, ellers må der politiske prioriteringer til.

Da Landdistrikternes Fællesråd i midten af maj fremlagde vores uddannelsesudspil, var det ikke mindst med en anbefaling om at sikre stærke synergier mellem lokale videns- og erhvervsmiljøer samt de lokale stedbundne ressourcer. Derfor var det en glædelig overraskelse, at regeringens udspil tog højde for netop dét.

At skabe flere uddannelsesmuligheder i hele landet handler ikke om at forringe uddannelsesmulighederne i de fire største byer. Det handler om at skabe endnu flere uddannelsesmuligheder for unge i hele Danmark. Og det kommer i sidste ende os alle sammen til gavn, når unge over hele landet uddanner sig til pædagoger, læger, ingeniører eller jurister.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Steffen Husted Damsgaard (f. 1976) er formand for Landdistrikternes Fællesråd – den partipolitisk neutrale interesseorganisation for landdistrikter, med fokus på et sammenhængende Danmark i balance. Han er desuden formand for Teknik- & Miljøudvalget i Lemvig Kommune. Bloggen vil komme vidt omkring – fra EU-politik til christiansborgske dilemmaer over civilsamfundets ildsjæle. Dog altid med afsæt i landdistrikterne. Damsgaard bor selv på landet sydvest for Lemvig by.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.07.21, 12:15
Kirkefolket har naturligvis samme ytringsfrihed som alle andre. Om igen, Venstre. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.07.21, 20:00
Krænkeren er problemet. At vende det på hovedet er provokerende og blokerer for løsninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.07.21, 00:00
Den socialdemokratiske totalstat er lige præcis det, som det borgerlige Danmark mangler for at vågne op Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.07.21, 00:00
Boligministeren kan glemme alt om at tvinge danskere til at bosætte sig i områder med høj koncentration af ikkevestlige beboere. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.07.21, 20:00
Sentimentaliseringen af alt det udenom cykelsporten er et led i en bredere samfundsudvikling. Læs mere