Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Thyra Frank er en forbilledlig minister

Ministre skal ikke bedømmes på mængden af lovgivning, de producerer.

Der har, stort set lige så længe Thyra har været minister, været en jagt og en kritik af hende som minister. Kritikken har lydt på, at hun ikke ville kunne styre embedsværket, og at hun ingen erfaring har. Og så er hun også på det seneste blevet kritiseret hårdt, blandt andet af David Trads, for ikke at have fremsat nogle lovforslag fra sit ministerium.

Ret skal være ret, jeg så først og fremmest helst, at Liberal Alliance slet ikke sad i regering, og dernæst så jeg også helst, at det absurde høje antal af ministerier (22 ministre) blev kraftigt beskåret, for der burde ikke være behov for så mange. Slet ikke hvis vi gjorde tingene anderledes og flyttede ansvarsområderne fra politikerne og ud i samfundet til private og civilsamfund.

Når det er sagt, så er Thyra Franks ageren som minister langt bedre, end hvad man har set andre ministre finde på. Det er positivt, at der ikke bliver fremsat lovforslag – for der er ikke behov for mere lovgivning i Danmark, tværtimod kunne det være forfriskende, at nogle sagde stop for ny lovgivning.

Ministre skal heller ikke, som David Trads gør, bedømmes efter kvantiteten af lovforslag, de har på deres område, men snarere hvor gode de er til at få effektiv lovgivning implementeret og få luget ud i dårlig, overskydende og ligegyldig lovgivning. Hvis det bliver ud fra mængden af lovforslag, hvert ministerium producerer, som de skulle bedømmes ud fra, ville du se et bureaukrati, der ville drukne i papir og kontrol i endnu højere grad, end hvad tilfældet er i dag. Det ville resultere i, at den enkelte medarbejder i administrationen hurtigt ville skippe lovgivningen og bare gøre, hvad der er mindst besværligt for administrationen, og det vil kunne skade borgernes retssikkerhed.

Og med den mængde af lovgivning, der bliver produceret, så frygter jeg, vi er på vej i retning af, at man drukner bureaukratiet i fodnoter, undtagelser og undtagelser til undtagelserne i stedet for at holde det langt mere simpelt – at skære mange af lovene fra.

Et eksempel kunne være dagpengelovgivningen, som a-kasser forvalter ud fra. Den lovgivning fylder i alt 29.231 sider! Der er ingen chance for, at dem, der skal arbejde ud fra lovgivningen i hverdagen, har kendskab til bare en fjerdedel af loven, og så kommer det til at gå ud over retssikkerheden, da hverken ansatte i a-kassen eller vedkommende, der skal på dagpenge, kender sin retsstilling.

Løsningen synes ligetil; i stedet for at lappe lovgivningshuller med andet lovgivning bør vi tage flere fundamentale diskussioner, om hvorvidt det i første omgang kan være rigtigt, at der lovgives på området. Skal staten indblandes f.eks. i a-kasser, eller kan man give ansvaret til civilsamfund og private aktører, hvor der ikke er behov for den samme regulering, som hvis staten er inde over?

Det første skridt i den retning er, at man fra ministeriernes side stopper op og ser, om den lovgivning, man allerede har, er tilstrækkelig, eller om det måske er den, der er problemet, før man opfinder ny lovgivning og nye problemer. Og der har Thyra vist vejen – for der er ikke behov for mere lovgivning. Der er behov for mindre lovgivning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Nielsen (f. 1994) er klassisk liberal og fhv. landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Han kæmper for et Danmark og en verden, hvor individet kommer før kollektivet.
Seneste blogs
Af Camilla Burgwald
19.08.19, 12:26
“Hvor mange bedste venner har du?”  Allerede for 15 år siden, var det mest almindelige svar på dette spørgsmål "INGEN" i en undersøgelse blandt amerikanere. Tyve år tidligere var det mest almindelige svar på samme spørgsmål "to" (2). Hvad i alverden skete der imellemtiden? Og sker det også her? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.08.19, 06:00
Det er frikvarter i det røde kabinet. Den udlændingepolitik, som statsministeren gik til valg på, er allerede ædt op af dårlige undskyldninger. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.08.19, 16:53
Nej, det er netop ikke falske nyheder, der er problemet. Det er alt det, som de etablerede medier ikke fortæller om. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
17.08.19, 12:33
Det må være det spørgsmål, man står med efter denne uges store fokus på, hvilke personer der tegner Venstre. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.08.19, 11:38
Nye digitale platforme åbner en vifte af muligheder, og fremtidens arbejdsmarked kan blive sindssygt spændende. Men for at det skal blive så spændende som muligt for os, der udfører arbejdet, er det vitalt, at vi tager det organiserede arbejdsmarked med ind på det nye digitale arbejdsmarked. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.08.19, 17:32
Vi er ikke så langt, at der i dag er et decideret tredje arbejdsmarked for LGBT+ personer lige nu, men hvis politikerne ikke handler snart og søsætter initiativer, må det altså ikke overraske nogen, hvis vi snart får et LGBT+ arbejdsmarked Læs mere
Af Nauja Lynge
16.08.19, 13:16
Tag rigsfællesskabet alvorligt, inden vi bliver til grin i hele verden. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.08.19, 11:23
Man aner jo aldrig om Trumps tale er det ene eller det andet Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.08.19, 09:04
Den politiske debat er nerven i demokratiet. De opgaver, der skal løses for Danmark, er som oftest komplicerede og kræver både debat og omtanke. Læs mere
Af Rune Lund
14.08.19, 12:38
-men hvorfor skal pengene tages fra hospitaler og minimumsnormeringer? Læs mere