Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kassen er tom for mange – og det kan blive endnu værre

Jeg tænker, at det er logisk, at vi som samfund ikke kan leve med, at priserne løber løbsk på de varer, som vi har allermest brug for i dagligdagen. På et eller andet tidspunkt bliver det for surt og hvad så?

Der er ikke meget godt at sige om den såkaldte verdenssituation. Krigen i Ukraine fortsætter på fjerde måned, som på trods af markante mæglingsforsøg fra flere lande efter alt at dømme er langt fra sin afslutning. Faktisk taler flere kendere af Rusland om, at vi muligvis kan forvente en yderligere optrapning. Det kan blive både grimt og langvarigt.

Priserne på især fødevarer, brændstof og opvarmning stiger hele tiden både i Danmark, men lavinen ruller endnu hurtigere i resten af Europa. Renteniveauet vokser, og boligøkonomer taler om, at prisudviklingen i de store byer i Danmark er for nedadgående. Ergo bliver vi fattigere.

Den sanktionerede russiske gas er den store synder i regnestykket. Men knapheden på råvarer til at producere fødevarer er også et stort problem i det dystre, aktuelle verdensbillede. Lige nu er kornsiloerne i de ukrainske havne fyldt til bristepunktet, fordi det er svært at skabe sikre transportveje til forarbejdning eksempelvis i Europa. Bønderne i Ukraine ved ikke, om de skal så og høste mere korn, for kan man få eksporteret råvarerne – endsige få dem opbevaret. Der er mange spørgsmål og få svar i den aktuelle krise.

Når jeg læser nyheder og ser tv, så tænker jeg ofte på, hvad tålegrænsen egentlig er for helt almindelige mennesker i helt almindelige lejligheder og huse helt almindelige steder i Danmark?

Lad danskerne beholde flere af deres egne hårdt tjente penge – giv dem købekraften tilbage.

Jeg tænker, at det er logisk, at vi som samfund ikke kan leve med, at priserne løber løbsk på de varer, som vi har allermest brug for i dagligdagen. På et eller andet tidspunkt bliver det for surt og hvad så? Når borgernes opsparinger og købekraft udhules, som vi ser lige nu, så fortæller verdenshistorien, at det ofte har skabt både social uro og politisk panik.

Regimer er blevet væltet på den konto, men mindre blodige magtskifter har også fundet sted. Eksempelvis da Reagan slog Carter ved det amerikanske præsidentvalg i 1980. Dengang var den amerikanske økonomi under et voldsomt pres, og inflationen var tårnhøj. Under en af de afgørende tv-debatter kiggede Reagan ind i kameraet og talte direkte til seerne. Han stillede to helt enkle spørgsmål, som lød: Er du bedre stillet i dag, end du var for fire år siden? Er det nemmere for dig at købe ting i butikkerne, end det var for fire år siden? Resten er som bekendt historie, og den tidligere Hollywood-skuespiller kunne efterfølgende indtage Det Hvide Hus.

Jeg tænker ikke, at ret mange danskere ser deres liv være bedre i dag end for fire år. Men faktisk er det værre i mange andre europæiske lande, hvor prisstigningerne er endnu højere. Også der er der særligt to varekategorier, der går igen - el, gas og brændsel er den ene, fødevarer er den anden.

Desværre er meldingen fra rigtig mange produktionsvirksomheder, at de forventer at hæve priserne yderligere. Samtidig ser det ikke ud til, at sanktionerne på den russiske gas løftes lige foreløbig. Det ligner en uløselig knude, hvor vi enten skal spænde bæltet yderligere ind eller risikere at smide yderligere brænde på det økonomiske bål ved politisk at hjælpe befolkningen mod de stigende priser. Det sidste bliver sværest, fordi det hænger uløseligt sammen med risikoen for endnu højere inflation.

Så en opfordring til mine tidligere kolleger på Christiansborg. En løsning kunne være at lave finansierede skattelettelser, som ikke vil påvirke inflationen nævneværdigt. Men til gengæld vil det mindske byrden for de hårdtarbejdende danskere, der bidrager til vores samfund og betaler skat. De skulle nødig miste lysten til at gå på arbejde. Lad danskerne beholde flere af deres egne hårdt tjente penge – giv dem købekraften tilbage. Det er faktisk også en vej at gå.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.