Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU skal betale for beskyttelse af de ydre grænser

EU betaler flere penge end nogen anden region til verdens fattigste. Vi bruger mange af pengene forkert i EU. Man kan skabe sikkerhed og gøre mere gavn for langt, langt flere mennesker ved at hjælpe i nærområderne.

I sidste uge besluttede kommissionen, at EU ikke skal finansiere beskyttelsen af EU´s ydre grænser. Det var selvfølgelig en fejl, for fællesskabet har et ansvar for vores sikkerhed, og det er ikke rimeligt at lade grænselandene stå med hele ansvaret. Flygtningepresset stiger, og uanset om vi ser til Hviderusland mod øst eller til Middelhavet mod syd, står det klart, at situationen, som den er nu, ikke er holdbar.

Lad mig slå fast, at vi i Europa selvfølgelig har et humanitært ansvar. Vi bor i en af de mest velstående dele af verden, og det forpligter. Vi skal leve op til flygtningekonventionerne og beskytte de mennesker, der forfølges i deres hjemland, fordi de tror på den ”forkerte” gud, kommer fra den ”forkerte” minoritet eller elsker en person af det ”forkerte” køn. Det siger sig selv.

Som det er nu, svigter EU både de egentlige flygtninge og verdens fattige. Beviserne skyller op på strandene i Sydeuropa.

Problemet er bare, at det ikke kun er forfulgte mennesker, der søger asyl. Størstedelen af Europas asylsøgere kommer hertil med drømmen om et bedre liv. De er økonomiske flygtninge, der ender som illegale immigranter.

Langt de færreste af de mennesker, der søger asyl i Europa, får afslag, fordi de ikke er flygtninge i henhold til flygtningekonventionerne, og det er kun en brøkdel af dem, der rejser tilbage til deres hjemlande. Resten forbliver i Europa som afviste asylsøgere og illegale indvandrere.

Det er et kæmpe problem. For opbakning til at beskytte de reelt forfulgte humanitære flygtninge forsvinder, hver gang vi modtager en økonomisk flygtning. Vi kan ikke hjælpe alle, og lige nu bruger vi ressourcerne på de forkerte mennesker.

Hvis vi skal beskytte de mennesker, som flygtningekonventionen er sat i verden for at beskytte, kommer vi simpelthen ikke uden om at begrænse vores økonomiske byrder. Det gør vi blandt andet ved at styrke EU’s ydre grænser.

Det kan lyde hårdt, men vi må sige nej til økonomiske flygtninge. Og som de fleste europæiske statsledere er ved at indse, kan det ikke lade sig gøre uden hegn og vagter. ”Fort Europa” er for nogle ikke en rar tanke, men der er ingen vej udenom.

EU betaler flere penge end nogen anden region til verdens fattigste. Vi bruger mange af pengene forkert i EU. Man kan skabe sikkerhed og gøre mere gavn for langt, langt flere mennesker ved at hjælpe i nærområderne end ved at åbne grænserne til Danmark og Europa. Eksempelvis bruger vi i Danmark hundredtusindvis af kroner på hver eneste af de udviste asylsøgere, der sidder i Kærshovedgård ved Ikast, og som ikke vil rejse hjem. Tænk, hvor meget gavn de samme penge kunne gøre i Afrika. Lignende eksempler kan findes i alle andre europæiske lande. Jeg begriber simpelthen ikke, hvad klogskaben er i den nuværende model i Europa.

Alvoren er tydeligvis gået op for de fleste europæiske statsledere. Det er også på tide, for EU’s borgere vil noget andet. EU er nødt til at tage borgernes frygt for migration og illegal indvandring alvorligt.

Som det er nu, svigter EU både de egentlige flygtninge og verdens fattige. Beviserne skyller op på strandene i Sydeuropa med jævnlige mellemrum.

Derfor må kommissionen træde i karakter, ændre sin beslutning og sikre beskyttelsen af unionens ydre grænser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.