<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Atomkraft er grøn energi

Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning.

Forestil dig, at du ikke har råd til at betale din elregning midt i vintermånederne. Som konsekvens går dit tv ufrivilligt i strejke, og den eneste underholdning inden for den nærmeste rækkevidde er spillekortene, der ligger godt gemt i kommodens rodeskuffe. Din telefon løber tør for strøm, mens du scroller Instagram igennem, og uden el i stikkontakten må du begrave telefonen og puste støvet af bøgerne på bogreolen, hvis tiden skal slås ihjel på de mørke og lange vinteraftner.

Vi kan simpelthen ikke bevæge os ned af den grønne vej uden at have atomenergi med i rygsækken. Det er ikke nok kun at satse på vindenergi. Europa har også brug for stabile energiforsyninger, hvis vi vil forhindre, at familier over hele Europa må gå for lud og koldt vand.

Dine radiatorer må også lade livet for en stund, derfor pakker du dig ind i utallige tæpper for at undgå klapperende tænder og blå læber.

Scenarier, mange danskere og europæere i en nær fremtid kan se frem til som følge af, at priserne på gas og el er eksploderet – og som kun ser ud til at fortsætte. EU-landene er nemlig dybt uenige om, hvilke midler der skal tages i brug for at løse manglen på energi. Og regningen? Ja, den hænger forbrugerne på.

Spørger du mig, mener jeg, at atomenergi er en del af løsningen. Også selv om det i manges ører lyder kontroversielt. I Danmark har vi altid været imod atomenergi, så at tro, at vi tager det i brug som energikilde, har nok urealistiske lange udsigter. Men det ændrer ikke på, at jeg mener, at atomenergi burde føjes til EU’s liste over grønne energikilder.

Der er skabt et fejlagtigt billede af, at atomenergi ikke er grønt. Det passer ikke. Flere rapporter viser, at atomenergi udleder mindre CO2, end vindenergi gør.

Vi kan simpelthen ikke bevæge os ned af den grønne vej uden at have atomenergi med i rygsækken. Det er ikke nok kun at satse på vindenergi. Europa har også brug for stabile energiforsyninger, hvis vi vil forhindre, at familier over hele Europa må gå for lud og koldt vand. Derfor er der i den grad brug for atomkraftværker.

For fortsætter energikrisen, risikerer vi at skabe en europæisk hær af gule veste, der vil demonstrere på gader og stræder. Og det tjener bestemt ikke den grønne omstilling. Tværtimod. Det vil blot skabe stor folkelig modstand mod et grønnere Europa.

Vi er så fokuseret på, at vindenergi er den eneste rigtige løsning, at alle andre energikilder nærmest udelukkes på forhånd eller er blevet plastret til i krav og regler, at det med det samme opgives at tages i brug. Men sandheden er, at energi fra vindmøller kommer og går, som vinden blæser. Tag f.eks. solenergi – en af de mest lovende vedvarende energiteknologier, der skaber elektricitet fra frit, uudtømmeligt sollys. Desværre er der en lang række hindringer, der afskrækker folk i at investere i store solcelleanlæg. På trods af at de mange opstillede solpaneler er med til at beskytte grundvandet og allerede nu er konkurrencedygtigt med vindenergi og på sigt betydeligt billigere.

Jeg så gerne, at vi støtter opførelsen og brugen af europæiske atomkraftværker. På den måde ville vi slå flere fluer med ét smæk. Vi ville få sat en stopper for de tårnhøje elregninger, der lurer rundt om hjørnet. Vi ville mindske Europas afhængighed af russisk gas. Vi ville få en stabil energikilde, der ikke er afhængig af vinden. Og vi ville kunne gøre brug af en energikilde, der er ligeså grøn som vindenergi.

Mens vi venter på nye atomkraftværker, kunne vi passende satse på solenergi. En solcellepark er også flottere og mindre indgribende end en vindmøllepark i baghaven.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere