<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Udenlandske borgere skal ikke have ret til danske velfærdsydelser

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at øremærket barsel til mænd er blevet en realitet. Lad mig slå fast: Det er ikke en blomst, der er groet i min have. Faktisk har jeg tidligere i denne avis udtrykt, at det er den forkerte vej at gå. For det er endnu et skridt imod et føderalt EU med en social union.

Og det er ikke, fordi jeg er modstander af, at mænd tager en større andel af forældrenes samlede barsel.

Det er ikke, fordi jeg er modstander af mere ligestilling mellem kvinder og mænd. Men jeg er modstander af, at EU skal blande sig i, hvordan danske og europæiske familier indretter deres liv. De nye barselsregler er – for mig at se – et klart udtryk for mistillid til familier.

Vi bør have tiltro til, at danske borgere ved, hvad der er bedst for deres familier, og respektere deres ret til selvbestemmelse.

Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU gør danske velfærdsydelser tilgængelige for alle borgere i Europa.

Oveni åbner barselsreglerne for en ny sluse af velfærdsydelser, EU-borgere helt frit kan udnytte, som de har lyst til. Det skyldes, at reglerne giver EU-borgere ret til at holde øremærket barsel i Danmark op til ni år efter fødslen af deres barn.

Det betyder ganske enkelt, at en EU-borger kan få et barn i sit hjemland og senere få et job i Danmark og kræve at afholde barsel på dagpenge eller fuld løn.

Forestil dig, at en EU-borger beslutter sig for at stige ombord på det næste fly mod Danmark med sine tre børn. Ankommet og med dansk muld under fødderne kan EU-borgeren ånde lettet op med udsigt til at få barselspenge for alle tre børn. Efterfølgende stiller EU-borgeren sig selv dette spørgsmål: Hvad kan Danmark kvit og frit ellers tilbyde til borgere, der hidtil ikke har betalt en skattekrone til det danske samfund?

Først og fremmest kan de få en gratis uddannelse betalt af danske borgere, der hver dag står op, går på arbejde, betaler deres skat og bidrager til vores fælles husholdningskasse i en god tro om, at deres hårdt tjente penge vil komme danskerne til gode. Og kniber det med at få økonomien til at hænge sammen derhjemme, kan EU-borgeren glæde sig over, at de har ret til SU på lige fod med danske studerende efter blot 10-12 timers ugentligt arbejde. Og bliver EU-borgeren træt af vores land efter endt uddannelse, kan de rejse glade hjem med et diplom i hånden og som tak lade danskerne hænge på regningen for deres gratis uddannelse og SU-lån, som tit ikke betales tilbage.

Hvis EU-borgeren vælger at blive i vores land, og jobsøgningen ikke giver pote med det samme, er der også hjælp at hente. Ligesom der er hjælp at hente, hvis EU-borgeren vælger at sige sit job op efter én måned i landet. For både den udenlandske studerende og den udenlandske arbejdsløse har nemlig samme ret til dagpenge som danske borgere. På trods af at den udenlandske studerende ikke har bidraget med en krone. Og reglerne er tilmed så fleksible, at den udenlandske arbejdsløse kan tage de danske dagpenge med til hjemlandet i op til seks måneder.

I min verden er det helt grotesk. Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU gør danske velfærdsydelser tilgængelige for alle borgere i Europa. Danske skatteydere skal ikke betale for borgere, der ikke bor i vores land, eller som opholder sig her som en døgnflue. For danske velfærdsydelser bør altså tilhøre danskerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere