<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Barselsregler vil diktere familielivet

Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale.

Twitter og omegn havde svært ved at få armene ned, da arbejdsmarkedets parter forleden indgik en ”aftale” om øremærket barsel til mænd. Baggrunden er EU-regler, som sigter efter at skabe bedre barselsrettigheder for lønmodtagere i hele Europa. Et led i aftalen er at øremærke en lige portion barsel til far og mor.

Problemet med EU-barslen er, at hvis ikke far tager den øremærkede del, så bortfalder den del af barslen helt. Frem for at blive overført til moren. Og her er der kun en person til at betale prisen. Nemlig barnet.

Reglerne har været længe undervejs. Og så længe, jeg kan huske, har et flertal i Folketinget været imod. Dels fordi EU ikke skal blande sig i indretning af det danske velfærdssamfund eller være en social union. Dels fordi det har været et bærende princip for et bredt politisk flertal, at det skal være op til den enkelte familie at fordele barslen mellem forældrene.

Jeg vil gerne slå en ting fast med det samme. Jeg er ikke modstander af, at mænd tager en større andel af forældrenes samlede barsel. For går man hjemme med sit lille barn, knytter man uundgåeligt et helt særligt tæt bånd. Den chance kan jeg kun opfordre alle fædre, som har muligheden, til at gribe. Men jeg vil holde fast i, at ikke alle familier har den mulighed eller det ønske. Det mener jeg, at politikerne skal respektere.

For problemet med EU-barslen er, at hvis ikke far tager den øremærkede del, så bortfalder den del af barslen helt. Frem for at blive overført til moren. Og her er der kun en person til at betale prisen. Nemlig barnet, som hele barselsorloven gerne skulle handle om.

Jeg er helt med på, at hvis vi gerne vil sikre kvinder fuldstændig ligestilling på et konkurrencepræget arbejdsmarked omkring hovedstaden, så er det bedst, at mænd tager mere barsel. Men de sidste dages debat viser tydeligvis, at der er mange familier, som siger klart nej tak til ”gaven fra EU”.

Måske fordi manden er selvstændig og ikke har mulighed for at lukke forretningen i nogle måneder. Eller fordi nogle familier har valgt at indrettet sig sådan, at kvinden bruger mere tid hjemme til gavn for børnene, mens faren sikrer det økonomiske grundlag for at skabe gode og trygge rammer. Børn i de familier vil med EU’s regler blive stillet ringere og få mindre tid hjemme sammen med deres forældre. Det viser erfaringer fra andre lande, og det er simpelthen ikke rimeligt.

Jeg anerkender fuldt ud, at der stadig er en opgave med at få flere mænd til at tage mere barsel. Og det er ikke rimeligt, når en kvindelig ansøger til en stilling bliver valgt fra, fordi hun er en yngre kvinde. Det skal vi have gjort op med, og det kræver en kulturændring. Men på områder, der griber så dybt ind i familien, skal vi gå varsomt frem. Vi skal have tiltro til, at danske borgere ved, hvad der er bedst for deres familier, og vi skal respektere deres ret til selvbestemmelse.

Løsningen kan i hvert fald ikke være at straffe alle familier og lade det gå ud over børn. Det har jeg svært ved at se klogskaben i.

Danske statsborgere skal bestemme over indretningen af det danske velfærdssamfund. Sådan burde det være, og derfor er jeg umådeligt trist over, at EU blander sig. Og dette på trods af, at skiftende ministre har stemt imod forslaget nede i EU. Vel at mærke med bred opbakning i det danske Folketing.

Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Desværre vil den EU-dikterede barsel skabe begrænsninger for familier og i mange tilfælde gå ud over både forældre og børn.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.10.21, 13:45
Lad os nu sige det, som det er. En baby i folketingssalen er et mediestunt. Og medierne bakker op. Læs mere