<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi må aldrig tage kærligheden til vores land for givet

Vi skal ikke acceptere, at folk fra andre lande kommer hertil og udnytter vores gæstfrihed. Kriminelle udlændinge, der render rundt med et langt kriminelt cv, har intet at gøre her.

I lørdags blev grundlovsdag fejret landet over. Dagen giver os anledning til at reflektere over, hvor beriget vi egentlig er i Danmark. For det er noget særligt, det, vi har i Danmark. Den danske grundlov. Det danske demokrati. Det skal vi ikke tage for givet, og vi skal aldrig glemme, hvor heldige vi er. Hvor heldige du og jeg er over, at vi kan forsamle os, ytre os og tro på, hvad vi vil.

For grundloven er det fundament, som sikrer borgere i Danmark grundlæggende frihedsrettigheder. At vi må mene, sige og tro, som vi vil. Vi kan fortsat leve det liv, vi lever. Det frie liv. Med retten til forskellighed.

Jeg vil have, at mine børn og børnebørn oplever det Danmark, jeg kender.

Det danske samfund er bygget på værdier, normer og idealer, som mange misunder os for, og det må vi aldrig glemme. Derfor skal vi sætte pris på dem, og vi skal bevare dem. Vi skal bevare Danmark. Og vi skal blive ved med at forsvare og kæmpe for det danske demokrati.

Desværre har vi gennem årene i Europa set, at der findes kræfter, som vil et andet samfund end vores. Kræfter, som ikke vil de værdier, vi står for. Kræfter, som ikke ønsker den ligestilling mellem mænd og kvinder, vi går ind for, hvor kvinder og mænd er lige meget værd. Kort sagt, vores måde at leve på har fjender.

Vi skal kæmpe imod den islamisme, der truer vores demokrati og de værdier, som vores samfund er bygget på. Kommer man til Danmark, må kravet være, at man skal være med og indordne sig den kultur, de idealer og normer, vi lever under. Derfor skal vi ikke acceptere alle mulige hensyn, som drejer Danmark i en helt anden retning.

Jeg accepterer ikke, at når Danmark viser folk den gæstfrihed, at de må komme hertil og bo og leve, så ytrer de had mod det danske samfund og indoktrinerer andre til at begå vold mod kvinder og børn. Vi kan og må ikke acceptere tvangsægteskaber og barnebrude. Unge piger skal under ingen omstændigheder tvinges ind i ægteskaber med ældre mænd. Det er et middelalderligt uvæsen, som ikke hører hjemme i vore dage – og slet ikke i Danmark. Vi skal sætte foden konsekvent og hårdt ned, når mørke kræfter prøver at udbrede idéer, der undergraver vores grundlæggende værdier. Det vil vi ikke være vidner til. Vi skal kæmpe for og sikre det Danmark, vi har. Det Danmark, vores forfædre har skabt.

Vi skal ikke acceptere, at folk fra andre lande kommer hertil og udnytter vores gæstfrihed. Kriminelle udlændinge, der render rundt med et langt kriminelt cv, har intet at gøre her. For den slags adfærd viser, at man intet godt vil vores land. Det bør prompte kvitteres med en flybillet retur til ens hjemland. Hvis man som gæst i vores land ikke kan indordne sig i vores samfund og overholde vores love og regler, ja, så er man ganske enkelt ikke velkommen her. Længere er den bare ikke.

Jeg er optaget af at passe på Danmark. At passe på danskerne. At værne om vores værdier. For jeg vil have, at mine børn og børnebørn oplever det Danmark, jeg kender. Derfor må vi aldrig tage kærligheden til vores land for givet. Vi skal forsvare det hver eneste dag. For jeg tror på, at hvis demokratiet skal bestå i fremtiden – og hvis demokratiet skal udvikle sig, i takt med at samfundet udvikler sig – så kræver det, at vi står vagt om det. Så kræver det, at vi ikke tager det for givet. Hvis vi tager det for givet, forgår det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere