<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU skal ikke have beføjelser til at bestemme over dansk velfærd

I søndags løb Europadagen af stablen. En kærkommen lejlighed til at reflektere over, hvad det europæiske samarbejde betyder for os. Og, lige så vigtigt, hvad EU i fremtiden skal rumme.

EU er først og fremmest et projekt, der samler nationer og borgere i Europa om demokrati og fælles frihedsværdier. EU startede som et handelssamarbejde, skabt på ryggen af Anden Verdenskrig. Tanken var, at samhandel skaber fred og samarbejde. Det er lykkedes. I Danmark er vi blevet rige på grund af EU – ikke på trods. Faktisk holder det indre marked hånden under hver femte arbejdsplads og sikrer en dansk lønmodtagerfamilie 65.000 kr. om året. Det har sikret velstand i vores land, og det skal vi værne om.

Jeg er af den overbevisning, at EU i fremtiden fortsat skal rumme handelssamarbejdet. Men EU skal også kunne løfte de ting, vi alene ikke kan løse – som f.eks. vor tids største grænseoverskridende udfordring – nemlig klimaforandringerne. Danmark er på mange måder et foregangsland inden for grøn omstilling. Men vi kan ikke stå alene. EU skal gå forrest i den grønne omstilling og skubbe resten af verden til at føre en effektiv klima- og miljøpolitik med mindre luftforurening, mere grøn transport og grøn energi.

Et andet ansvar, EU har, er at sikre en stærk ydre grænse, der forhindrer ulovlig migration og styrker indsatsen mod terror. Det er derfor helt afgørende, at vi sikrer kontrollen med EU’s ydre grænse. Stod det til mig, blev den oprustet prompte. Det bør nemlig gøres soleklart for alle, som drømmer om at komme hertil, at Europa ikke giver ophold til illegale migranter.

Når det så er sagt, så er der også grænser for, hvad EU-samarbejdet skal rumme. Tag f.eks. socialpolitik og beskæftigelsespolitik. Det er et nationalt ansvar og på ingen måde EU’s opgave. EU skal ikke udvikle sig til en social union, hvor vi risikerer at skulle dele danske velfærdsydelser ud til højre og venstre. De er forbeholdt de danskere, der hver dag står op, går på arbejde, betaler deres skat og bidrager til vores fælles husholdningskasse. Vi har gennem generationer udviklet den danske model og den danske velfærdsstat. Det er vi stolte af. Det skal ikke underlægges EU.

EU skal heller ikke have beføjelser til at kunne fastsætte løn-, skatte- og barselsforhold på tværs af landene. Det er derfor helt galimatias, at der er kræfter, der ønsker, at EU skal vedtage en fælles mindsteløn, som risikerer at smadre den danske model. Det er jeg indædt modstander af.

EU skal heller ikke stikke næsen i skatteforhold. Skatteopkrævning bør være en national kompetence – det er grundlaget for vores velfærdssamfund. Derfor er det helt uacceptabelt, når EU leger med tanken om at indføre skatter, der fjerner skatteindtægter fra vort land, og som derved gør Danmark fattigere.

Jeg anerkender, at der er udfordringer på skatteområdet særligt på det digitale område, men jeg mener, at vi skal løse dem i OECD-regi.

Som jeg ser det, skal fremtidens EU-samarbejde sikre fælles fodslag om klimaforandringerne, en stærk ydre grænse, fred og tryghed, økonomiske muligheder og arbejdspladser. Områder, hvor Danmark ikke kan stå alene. Jeg mener, at EU skal holde fokus på det, den er sat i verden for, så vi ikke ender i et føderalt Europa.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere