<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danske skattepenge frådses væk på udenlandske studerende

Er den sande skandale de mange penge, som uddannelsesinstitutionerne bruger på at lokke udenlandske studerende til Danmark på de danske skatteborgeres regning? Nej, skandalen er deres motiv bag.

For nylig kunne man læse, at flere danske videregående uddannelsesinstitutioner i løbet af de seneste to år har brugt omkring 23 mio. kr. på udenlandske agenter. Årsagen til pengeregnen er, at uddannelsesinstitutionerne gerne vil lokke flere udenlandske studerende til at komme til Danmark og studere.

Jeg må indrømme, at jeg er en smule målløs. Det er ikke, fordi vi mangler udenlandske studerende. Nej, siden en EU-dom i 2013 er antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark, nærmest eksploderet. En dom, der slog fast, at borgere fra EU-lande har ret til SU, hvis de blot arbejder 10 til 12 timer om ugen ved siden af studiet. Institutionerne skal bruge deres penge på uddannelse, ikke på agenter og flere udenlandske studerende. Vi har allerede en kæmpe regning at betale med de, vi allerede har, og faktisk ser SU-udgifterne ud til kun at stige de kommende år fra 528 mio. kr. til 650 mio. kr. i 2023.

Sagen rejser flere spørgsmål. Er den sande skandale de mange penge, som uddannelsesinstitutionerne bruger på at lokke udenlandske studerende til Danmark på de danske skatteborgeres regning? Nej, skandalen er deres motiv bag. Uddannelsesinstitutionerne bliver nemlig belønnet med flere penge fra staten jo flere studerende, de har gående – uanset om de er danske eller udenlandske.

Vi har ikke betalt til ​at lade den danske velfærdsmodel blive udsultet af EU-borgere helt kvit og frit uden nogen form for modregning og modydelse.

Kan det virkelig passe, at kassedamen skal finde sig i at se hendes skattekroner blive ødslet på at give udenlandske studerende en gratis uddannelse, SU og adgang til SU-lån i stedet for på velfærdsydelser, der kommer os alle til gavn?

For sandheden er, at tusindvis af udlændinge kommer til Danmark og stifter SU-lån og rejser fra regningen. Faktisk skylder udenlandske statsborgere Danmark omkring 1 mia. kr. i SU-gæld.

Læg dertil, at en stor del af de udenlandske studerende efter endt uddannelse ender på dagpenge eller straks rejser hjem til deres hjemland. Tilbage står danske skatteborgere med en så lang næse og har tabt gevaldigt på uddannelsesinstitutionerne hungren efter udenlandske studerende. Vi har nemlig udsigt til at skulle hænge på endnu en ekstra udgift efter have spildt en hulens masse penge på en række nyuddannede, der har fået en gratis uddannelse, og som aldrig kommer til at betale det tilbage til det danske samfund.

Hvis Folketinget og regeringen ikke snart tager fat om nældens rod og tager et opgør i EU, så risikerer vi, at vores danske velfærdsmodel bliver slået itu, når danske skattebetalte velfærdsydelser bliver gjort universelle for andre landes statsborgere.

Det kalder på, at der kigges på, om vores uddannelsessystem er skruet rigtigt sammen og om den måde, uddannelsesinstitutionerne modtager penge på, er den rigtige. For som er det nu, har vi sat danske unge i skarp konkurrence med udenlandske studerende, og det har aldrig været ideen med vores uddannelsessystem.

Husk på, at det danske velfærdssystem er skattefinansieret. Gennem generationer har vi betalt til, at vores velfærdsydelser først og fremmest kommer vores egne danske skatteborgere til gavn, så vores børn og børnebørn f.eks. kan få en gratis uddannelse og SU.

Vi har ikke betalt til at lade den danske velfærdsmodel blive udsultet af EU-borgere helt kvit og frit uden nogen form for modregning og modydelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere