<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark skal blive ved med at være et landbrugsland

Vi ikke behøver at smadre landbrugssektoren for at gå forrest i klimakampen. Danmark står for 0,1 pct. af verdens samlede CO2-udledning.

Klimaet er en dagsorden, som er kommet for at blive. Og det er egentlig ikke så underligt, for klimaforandringerne er en af vores tids største udfordringer. Et grænseoverskridende problem, som vi alle, uanset alder på dåbsattesten eller nationalitet, er nødt til at forholde os til. Derfor skal alle områder og sektorer i vores land finkæmmes for at tilpasse sig målet om at reducere CO2-udledningen.

Regeringen har derfor igangsat forhandlingerne om et grønnere landbrug. For at nå i mål peger flere på, at det blandt andet er nødvendigt at udtage et sted mellem 10.000 og 100.000 hektar landbrugsjord fra fødevareproduktionen inden 2030 – alt efter hvem du spørger.

Det betyder ganske enkelt, at landmændene mister penge i kassen, og at Danmark mister eksportindtægter og arbejdspladser, når vi har mindre jord at dyrke. For jo mindre, der skal gøres på den enkelte gård, jo færre hænder kræver det. Politisk lægger man op til at kompensere landmanden med en pose penge, der ikke nødvendigvis dækker de manglende indtægter, landmanden har udsigt til.

Jeg synes, at det er trættende, at man tror, at man kan kompensere sig ud af alt. En kompensation hjælper jordejeren, men ikke de mennesker, der står med en fyreseddel i hånden. Deres arbejdspladser bliver ikke erstattet, selv om de spiller en vigtig rolle flere steder vest for Valby Bakke.

Samtidig er der en overhængende fare for, at når vi begrænser fødevareproduktionen i vores land, vil flere flytte produktionen væk fra dansk jord. Til lande, hvor det er billigere at producere, men hvor dyrevelfærden og kvaliteten til gengæld er markant ringere. Til lande, hvor produktionen er langt mere klimabelastende. Husk på, at Danmark har en af verdens mest klimavenlige landbrug- og fødevareindustrier. Hjælper det så verdens klima at tvinge den danske produktion til at flytte til andre lande? Nej – tværtimod.

Lad os være ærlige, vi redder ikke klimaet ved at flytte produktionen ud af landet. I stedet flytter vi blot klimaproblemerne over grænsen. Det vil være naivt at tro, at hvis vi fra den ene dag til den anden beslutter os for at skyde køerne, så stopper folk også med at drikke mælk og spise kød. Forbruget vil stadig være der. Verdens befolkning bliver ikke bare med et knipseslag forvandlet til selleribøf-spisende folk. Derfor er det nonsens at forære vores arbejdspladser og produktion til andre lande.

Vi når kun i mål, hvis verden følger trop og én-til-én indfører de samme klimatiltag som i Danmark. For så ville der ikke være en gevinst at hente ved at flytte produktionen andetsteds. Men så god er verden ikke. Se blot til Kina, hvor der må siges at være lang vej igen.

Betyder det så, at vi ikke skal gøre noget og vise vejen frem? Betyder det, at landbruget ikke skal igennem en grøn omstilling? Selvfølgelig ikke. Omvendt minder jeg bare om, at vi ikke behøver at smadre landbrugssektoren for at gå forrest. Danmark står for 0,1 pct. af verdens samlede CO2-udledning. I Danmark har og skal vi have ambitioner om at reducere vores udledning.

Vi skal bare huske på, at ingen lande kan eller vil lære af os, hvis vi kører vores lands fødevareproduktion i sænk. Vi skal netop bevise, at vi i Danmark med vores miljøteknologi kan få landbruget og klimaet til gå hånd i hånd.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
10.04.21, 15:03
Den stålsatte tro på social ingeniørkunst er så stærk som nogensinde hos socialdemokraterne. Læs mere
Af Harun Demirtas
10.04.21, 14:50
Man kan ikke bede om et menukort og vælge den, der passer én bedst. For det er ikke en ret man bestiller. Patienten er der for at få hjælp, og dette hjælp, vil vil alle glædeligt give, så længe vi kan. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
10.04.21, 09:08
Når børn får lov at tage beslutninger, som ud fra deres modenhedsmæssige perspektiv er uoverkommelige, skader man dem mere, end man gavner. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
10.04.21, 08:00
De små poder i klasselokalerne bliver afgørende for, hvad vi vil med vores samfund og demokrati Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.04.21, 12:00
Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg. Læs mere
Af Annika Smith
08.04.21, 16:30
Det bør mane til selvransagelse, at mange danskere mener, at dele af medierne svigter i coronadækningen. Læs mere
Af Henrik Dahl
08.04.21, 10:00
Regeringens forslag om en udvidelse af racismeparagraffen er en direkte trussel mod ytringsfriheden. Læs mere
Af Uffe Elbæk
08.04.21, 00:00
Der er intet belæg for påstanden om, at forskningskvaliteten og forskningsfriheden i Danmark er under pres eller for den sags skyld i frit fald. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.04.21, 19:13
Det hele handler om fordeling af goderne. I dette økonomiske system bliver en lille gruppes interesser plejet, og vi andre bliver spist af med almisser. Læs mere