<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark har brug for et coronapas

Selvfølgelig skal vi passe godt på de sårbare, men vi har også en forpligtelse til at sørge for de virksomheder, der er hårdt ramt af coronakrisen, og som tjener penge til samfundet.

Det er snart et år siden, at corona gjorde sit indtog i Danmark. Af flere omgange har vi oplevet vores land blive lukket delvist eller helt ned. Det har været nødvendigt for at beskytte vores samfund. Men med faldende smittetal i flere kommuner og regioner er det måske på tide at se lidt fremad og tænke i genåbning.

Flere har allerede forslået regionale genåbninger. En glimrende idé. For jeg kan ikke se, hvad der skulle være i vejen for, at en frisørsalon i en region med lav smitte genåbner – selvfølgelig hvor de nødvendige forholdsregler er taget med f.eks. én kunde i salonen, mundbind og afspritning.

Men vi skal også tænke i andre baner. For som det er nu, skal vi nok indstille os på en fremtid, hvor vi må lære at leve med coronasmitten. Vi har allerede set, hvordan nye varianter og mutationer overtager i smittebilledet. Jeg tror, at det billede vil være en del af vores hverdag mange år frem. Men hver gang, vi ser smitten blusse op, kan vi ikke lukke samfundet ned. Derfor kræver det, at vi tager forskelligt værktøj i brug ved en genåbning. På en måde, hvor vi holder gang i økonomien, men også passer på folkesundheden.

Undskyld mig – de, der holder gang i vores samfund både sundhedsmæssigt og økonomisk, skal da ikke give en forlomme til borgere, der ikke har villet rette sig efter vores myndigheder. Helt ærligt, der er altså andre i vores samfund, vi er mere afhængige af, og hvis frihed fra coronaens klør sikrer, at Vestegnens borgmestre har penge til drive kommunerne for.

Vaccinen er allerede blevet udrullet, og landene er i fuld gang med give borgerne et prik i huden. Men det er selvsagt ikke nok – slet ikke efter et noget uskønt forløb, som EU-Kommissionen har stået i spidsen for. En supplerende løsning kunne være at lave et såkaldt coronapas. Med det i hånden giver det én adgang til at kunne bevæge sig ud i samfundet igen. I den forbindelse er det vigtigt, at vi ikke skaber et A- og et B-hold. Derfor skal passet ikke kun forholde sig til, hvorvidt man er vaccineret eller ej. Det skal også forholde sig til andre faktorer såsom test, eller om man har så mange antistoffer i kroppen, at man er immun.

Selvfølgelig står særligt udsatte og sundhedspersonale først for, når det gælder vaccinationer og et såkaldt coronapas. Men vi bør også tænke på, hvem der er i næste geled. Det kunne være folk, der varetager et job, hvor menneskekontakt er uundgåeligt – f.eks. pædagogerne og personalet i supermarkederne. De har om nogen også været udsatte i denne tid. Men vi har også en særlig forpligtelse til at rykke vores erhvervsliv op på prioriteringslisten. Det er er dem, der holder hjulene i gang og betaler regningerne for vores velfærdssamfund.

Det vil være til stor gavn for de virksomheder, der i dag enten er ramt af restriktioner, eller som er tvangslukket og derfor har lavere omsætning. Mange bløder, og mange må dreje nøglen om. Tag bare eksporterhvervet, der har oplevet en tilbagegang på hele 8,1 pct. Hvis de blev udstyret med et coronapas, ville de kunne få sat en stopper for de blodrøde tal på bundlinjen. Det har de i den grad brug for.

Derfor gjorde det mig en anelse vred, da jeg for nylig kunne læse borgmesteren fra Ishøj mene, at Vestegnen bør rykkes forrest i køen for at blive vaccineret pga. mange smittede. Men undskyld mig – de, der holder gang i vores samfund både sundhedsmæssigt og økonomisk, skal da ikke give en forlomme til borgere, der ikke har villet rette sig efter vores myndigheder.

Helt ærligt, der er altså andre i vores samfund, vi er mere afhængige af, og hvis frihed fra coronaens klør sikrer, at Vestegnens borgmestre har penge til drive kommunerne for.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.