<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Giv ludomanerne et forbud mod spilreklamer i julegave

Vi skylder ludomaner og deres pårørende en gang for alle at få skabt et forbud mod spilreklamer, både på nettet og på tv.

For præcis et år siden lovede skatteminister Morten Bødskov, at han ville indkalde til forhandlinger om nye regler for spilreklamer. Først var meningen, at forhandlingspartnerne skulle mødes i foråret for at lægge arm. Men det blev hurtigt udskudt til sommeren, så til efteråret og nu, ja, der er det hele udskudt til næste år. Jeg er med på, at skatteministeren ikke kunne forudse coronaepidemien, som har sat store dele af samfundet og det politiske liv i stå.

Men udviklingen i antallet af ludomaner går altså ikke i corona-hi, ligesom forhandlingerne gør. Ludomaner kan ikke vente til foråret og i mellemtiden bare sove sig væk fra alle fristelserne i de spilreklamer, der møder dem, når de tænder for flimmerkassen.

Det kræver handling her og nu. Garantier om en form for handling med en ukendt tidshorisont forhindrer ikke tilbagefald for ”gamle” ludomaner og stopper ikke ”nye” ludomaner fra at blive udklækket.

Tværtimod går det den forkerte vej, fordi man politisk ikke har turdet gøre det, der skal til for at bremse udviklingen. I stedet ses der passivt til, mens antallet af ludomaner stiger stødt. Siden 2005 er antallet af personer, der lider af ludomani, steget med 61 procent. Det er efterhånden så grelt, at 125.000 danskere i dag har spilleproblemer.

Og vi har gennem tiden ikke gjort det nemmere for ludomaner at hjælpe dem ud af spilafhængighedens greb. Vi har tilladt et væld af spiltilbud og påmindelser om at få én til at spille. Markedsføringen af spil er eksploderet. I 2012, da spilleloven blev liberaliseret, var der ca. 400 spilreklamer i døgnet. I 2019 voksede tallet til 1.200 spilreklamer. Det svarer til én hver 74. sekund. Og til hvilken gavn? Ingen. Men derimod tusinde ødelagte skæbner.

Det ville derfor klæde det politiske spektrum at rette op på fejlen og få gjort spilreklamer forbudt, uanset om det er på nettet eller på tv. Det skylder vi ludomanerne og deres pårørende. Vi har allerede et reklameforbud for tobak og alkohol, fordi det er skadeligt for individet. Nøjagtig ligesom ludomani, som er en anerkendt lidelse på linje med alkoholisme.

Der er utallige eksempler på, hvor galt det kan gå. Unge, der har oparbejdet en så stor gæld, at de aldrig bliver gældfrie. Familier, der bliver revet itu og må gå fra hus og hjem. Ludomaner, der bliver forladt af børn og ægtefælle. Desværre vil det fortsætte, hvis ikke vi som samfund sætter foden ned og siger, at det er ikke det samfund, vi ønsker.

Nu ved jeg godt, at spilbranchen vil tordne mod mig og sige, at mit forslag om et totalt forbud mod spilreklamer vil øge udbuddet af ulovlig spil. Men det argument køber jeg ikke. Folk kan stadig spille lovligt, de skal bare ikke udsættes for fristelserne til at gøre. Det ulovlige marked vil være der uanset, om vi forbyder spilreklamer eller ej. Det skal bekæmpes, og det skal ikke blokere for, at vi sætter en stopper for spilreklamer.

Med alt det in mente kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor det skal være så svært på tværs af partierne at blive enige om, at der skal sættes en stopper for spilreklamer. Hvorfor blive ved med at vente? Hvorfor ikke bare give den julegave til de danske ludomaner og deres familier, som de i den grad fortjener.

Så kære Folketing: Få nu én gang for alle sat en stopper for spilreklamer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere