<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Højere EU-budget bliver uden min stemme

Jeg kan ikke sige ja til en øget pengeregn og mere føderalisme. Vi skal være med i EU, men vi skal ikke være til grin for vores egne penge.

Inden året rinder ud, skal Europa-Parlamentet stemme om EU’s budget for de næste syv år. Længe har flere lande krævet, at budgettet skal stige de kommende år.

Allerede nu kan jeg slå fast, at det bliver uden min stemme. For der er nogle tidsler, jeg simpelthen ikke kan stemme for, hvis jeg skal kunne se mig selv i øjnene og være tro mod det, jeg står for og har sagt.

For det første klinger fælles gæld og højere skatter ret dårligt i mine ører. For den såkaldte genopretningsfond, som er tæt forbundet med EU’s budget, skal de 360 mia. euro af de samlede 750 mia. euro findes ved, at EU-landene i fællesskab skal hæfte for lån gennem såkaldte euro-obligationer.

Vi skal ikke være til grin for vores egne penge. Derfor trækker jeg en streg i sandet og siger nej tak til en pengeregn og mere føderalisme over EU.

Stop en halv.

Vi bruger ikke engang euroen i Danmark, hvorfor i alverden skal vi så inddrages som kreditorer? Danmark skal ikke hæfte for andre landes gæld, som i nogle tilfælde kun er blevet forværret, ved at man ikke i tide har gennemført nødvendige reformer.

I planen for det syvårige budget lægges der også op til, at EU bliver skatteopkrævende. Det vil sige, at vi i Danmark skal have kommuneskat, statsskat og direkte EU-skat. Det går ikke. Det vil betyde, at EU får egne indtægtskilder via skatter og en større hungeren efter flere penge.

Det er helt forkert at tro, at man kan beskatte og gældsætte sig ud af alting. Faktisk mener jeg, at EU’s budget allerede er højt nok – man burde kunne klare sig for 1.200 mia. kr. om året. Nationalstaterne er ikke et pengetræ, hvor man kan plukke poser med penge, når grådigheden overstiger fornuften.

For det andet er den føderale tankegang stærkt dominerende i Europa-Parlamentet. Derfor vil flere penge fra landene betyde mere indflydelse og magt til EU. For visionen i EU er klar og entydig. EU skal være en føderal magtbastion, hvor medlemslandenes selvbestemmelse langsomt glider i baggrunden, og magten centraliserer sig i Bruxelles. Jeg går ikke ind for, at EU bare skal vokse sig større og blande sig i alt.

Det er den helt forkerte vej at gå. Vi skal stå vagt om nationalstaternes suverænitet. EU skal ikke bestemme, hvordan vi indretter vores land, og hvad vi bruger vores penge på. Danmark skal være en suveræn nation i al fremtid. Længere er den ikke.

For det tredje er der spørgsmålet om EU’s ydre grænse. Gentagende gange har EU nedprioriteret at styrke den, når muligheden har budt sig for at opruste den. Noget, jeg er helt uforstående over for. Særligt nu, hvor den seneste tids terrorhandlinger skriger på, at der er behov for, at EU bruger en større del af budgettet på beskyttelsen af de ydre grænser og borgerne i Europa. EU skylder borgerne at komme ind i kampen, styrke bevogtningen og lukke den ydre grænse. Men ak nej, hver gang er det, som om kommissionen og stats- og regeringslederne stikker fingrene i ørerne og i kor synger la-la-la.

Misforstå mig ikke, det er ikke, fordi jeg ikke mener, at vi hører hjemme i EU. For vi er bedst tjent med at sikre vækst og arbejdspladser i hele Europa. Danmark er afhængig af landene omkring os. Vi er blevet rige og mere trygge på grund af EU – ikke på trods. Men omvendt skal vi også passe på Danmark. Vi skal ikke være til grin for vores egne penge. Derfor trækker jeg en streg i sandet og siger nej tak til en pengeregn og mere føderalisme over EU.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Rune Lund
05.12.20, 00:33
- bilaftale mangler ambitioner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere