<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Få så de vanvidsbilister væk fra vejene

Samfundet skal ikke acceptere, at billister, der kører med hovedet under armen, hensynsløst smadrer andres liv. Straffen skal op.

I sidste uge blev en 26-årig mand af retten i Odense idømt tre års fængsel for uagtsomt manddrab af tre personer. Manden var beruset, kørte vanvittigt og stak af fra stedet. Han overlevede, men det gjorde de tre andre ikke, som sad i den bil, manden bragede ind i. Og straffen? Tre år for tre menneskeliv.

Burde vi​ som samfund ikke godt kunne fastsætte en straframme, der afholdt galninge fra vanvidskørsel? Det kan godt være, at skiftende regeringer har strammet op. Men vi har tilsyneladende ikke gjort det godt nok.

Selvfølgelig kan ingen straf nogensinde kunne råde bod for de liv, der er gået tabt. Men jeg må tilstå, at jeg finder det krænkende, at man kan få en så lav straf for uagtsomt manddrab af tre personer. Velvidende om, at strafferammen er fængsel op til otte år – men den valgte man ikke at udnytte.

Jeg er med på, at grunden til, at strafferammen sjældent anvendes fuldt ud, er, fordi man forbeholder muligheden til de værst tænkelige tilfælde. Helt ærligt, denne ulykkelige sag er da netop det værst tænkelige. Prøv at tænk på, hvilken lidelse den pågældende familie går igennem. Tre familiemedlemmer, der med et knipseslag er blevet taget fra de efterladte.

Det er på ingen måde retfærdigt over for familien, at gerningsmanden slipper med tre år. Et år per liv. Prøv lige at bagatellisere familiens tab lidt mere. Den afsagte dom provokerer min egen retsfølelse – for hvis jeg stod i familiens sted, ville jeg i den grad blive overrumplet med en følelse af svigt.

Derfor burde der være langt strengere straffe til vanvidsbilister. Desværre er denne tragiske episode ikke enkeltstående. I denne uge så vi en familiefar blive slået ihjel af en vanvidsbilist foran sine to børn, der sad på bagsædet.

Gang på gang kan man læse i politirapporter, hvordan narko- og spirituspåvirkede bilister kører dræbende vanvittigt. Det er, som om at der i dag ikke findes en straf, der er hård og stor nok til at afholde folk fra at køre ulovligt eller hasarderet.

Burde vi som samfund ikke godt kunne fastsætte en straframme, der afholdt galninge fra vanvidskørsel? Det kan godt være, at skiftende regeringer har strammet op. Men vi har tilsyneladende ikke gjort det godt nok. For hvis ikke vores politi, retssystemer og fængsler kan følge med, ja, så er vi lige vidt. Der skal ganske enkelt mange flere ressourcer til, hvis vi vil leve i et retfærdigt og fredeligt retssamfund.

Senest er regeringen kommet med udspillet ”Vanvidskørsel skal stoppes”. Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, at man vil styrke indsatsen mod vanvidskørsel ved f.eks. at muliggøre en øjeblikkelig konfiskering af bilen sammen med en bøde og fængselsstraf.

Men hvis der skal gøres alvor af udspillet, kræver det ganske enkelt flere ressourcer til alle led: politiet, Kriminalforsorgen, domstolene og anklagemyndigheden. Oveni skal der sikres en form for minimumsstraffe, så strafferammerne bliver så høje, at det får store konsekvenser, hvis man opfører sig som en vanvittig galning bag rettet. Og politiet skal gives de fornødne beføjelser til, at de kan gribe hårdere ind på stedet, så man undgår, at man må lade vanvidsbilister køre igen.

Vanvidskørsel koster alt for mange liv og ødelagte familier hvert år. Vi bør ikke vente til næste døgnrapport, før der bliver taget hårdt fat om problemet – det er allerede mange menneskeliv for sent. Man kan håbe, at de seneste eksempler får domstolene til at benytte sig af den fulde strafferamme fremover. Vanvidsbilisterne skal væk fra vejene nu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
29.10.20, 00:37
Khader opfører sig som Trumpisterne på Fox News, når han udbryder ”Fake News" om det, han ikke kan lide at høre. Læs mere
Af Martin Ågerup
28.10.20, 20:14
Tjener man 450.000 kr. ville man få godt 12.000 kr. efter skat Læs mere
Af Henrik Højlund
27.10.20, 20:28
Den nye danske film Shorta sender et vigtig signal om indvandrerproblematikkens kompleksitet Læs mere
Af Rune Lund
27.10.20, 08:36
Drop den meningsløse propaganda om ikkevestlig indvandring Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.10.20, 20:41
Flyselskaberne risikerer at lide samme skæbne som i tusindvis af raske mink Læs mere
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.10.20, 04:51
Danskerne er ikke vant til de store udsving i deres levevis. Derfor har coronaen været en rutsjebanetur – også for mig, der bor i USA Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere