Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Apples skattefinte i Irland skal stoppes nu

EU-domstolens blåstempling af Apples skattefinte i Irland kalder på handling her og nu. Det er helt urimeligt med en skatteprocent på 0,005 for store multinationale selskaber. Der er behov for en fælles bund under selskabsskatten i EU.

Forestil dig, at den rigeste mand i byen betaler 0,005 procent i skat, imens du selv med en ganske almindelig lønmodtagerindkomst betaler 50 procent. Er det rimeligt? Nej, det er det naturligvis ikke. Vi skal alle betale vores fair del af skattebetalingen, hvis vi også fremover skal kunne sende vores børn i skole, give vores ældre medborgere en værdig alderdom og komme på sygehuset, når helbredet skranter.

Derfor er det heller ikke rimeligt, når globale virksomheder slipper for at betale skat i Irland, mens lignende selskaber i Danmark eller Sverige giver deres bidrag. Selvom jeg ikke mener, at EU skal bestemme over hverken dansk eller irsk skattepolitik, så kan selv en blind se, at den form for skattekonkurrence mellem EU-landene er dybt skadelig.

Det skal derfor være slut med, at multinationale selskaber ikke betaler den skat, de skal. Det skaber uretfærdig konkurrence og skader danske virksomheder. Og det skader i sidste ende vores velfærd og fællesskab, når virksomheder placerer deres overskud i skattely og slipper for at betale den rette skat i eksempelvis Danmark.

Når EU-domstolen alligevel blåstempler Apples skattefinte i Irland, så kalder det på handling her og nu. Derfor foreslår jeg en fælles europæisk bund under selskabsskatten og fælles regler for, hvad der beskattes. Det vil nemlig gøre det vanskeligt for globale virksomheder, som tjener deres penge i EU, helt at undgå at betale skat. Og samtidig bliver det sværere for medlemsstaterne at udkonkurrere hinanden.

Jeg ved godt, at vores venner hos de Konservative - med Pernille Weiss i spidsen i Bruxelles - taler lodret imod en europæisk bund under selskabsskatten. Men for mig handler det om rimelighed. Det er ikke rimeligt, at lønmodtagere skal betale halvdelen af deres indkomst i skat, mens globale virksomheder med milliardoverskud helt kan slippe.

Jeg siger dermed ikke, at vi skal harmonere selskabsskatten. For det vil skade den sunde konkurrence mellem landene. I Danmark er selskabsskatten 22 procent. Dertil kommer en række andre skatter og afgifter. Alt det bidrager til, at vi i Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, som også kommer virksomhederne til gode. I Frankrig er selskabsskatten over 30 procent og i Slovenien er den ca. 15. Når virksomheder slår sig ned der, vil der være andre fordele eller ulemper. Derfor foreslår jeg, at EU finder et passende niveau, som stadig gør det muligt for landene at indrette sig på forskellige måder. Det kunne eksempelvis være 10 eller 15 procent.

Til gengæld vil jeg gerne stærkt advare imod, at vi handler overilet og lader EU indføre en masse ny lovgivning på skatteområdet, som risikerer at skade danske interesser og virksomheder. EU består af 27 forskellige lande, hvor én skatte-model ikke kan presses ned over os alle. Eksempelvis lever Danmark af eksport og udenlandske investeringer, og vi risikerer at blive tromlet af de store lande med andre interesser end vores, hvis vi afgiver vores vetoret på skatteområdet. Derfor skal det også fremover være et flertal i det danske Folketing, som bestemmer over dansk skattepolitik – hverken franske kommissærer eller polske parlamentarikere.

Der er ingen tvivl om, at international skattespekulation er et grænseoverskridende problem. Og det skal vi løse uden at give EU råderet over dansk skattepolitik. Men hvis vi vil bevare vores velstand og velfærd i fremtiden, er der behov for at alle bidrager med deres rimelige del. Både lønmodtagere og globale virksomheder. Med en bund under selskabsskatten sætter vi en stopper for, at globale virksomheder kan unddrage sig skat i EU. Det er kun rimeligt og den helt rigtige vej at gå.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen!   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
06.08.20, 13:50
Lige nu sker der ting og sager, der er værd at holde alvorligt øje med i Hviderusland. En brutal diktator kæmper for sin trone. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 18:55
Religionsfriheden er udvidet ved lov i 1992. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.08.20, 18:17
Og det skyldes selvsagt deres i snit langt lavere kvalifikationer. Læs mere
Af Christina Egelund
05.08.20, 17:30
”Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.” Sådan afslutter Mikael Jalving sit blogindlæg ”Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko”. Den afslutning er et rammende resumé. For helt ærligt, så er det en lang opvisning af, at Jalving ikke forstår ret meget, når det kommer til udlændingepolitik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.08.20, 10:27
Grundtvig ønskede større frihed, end grundloven giver Læs mere