Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal ikke bøde for Sydeuropas gæld

Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge.

Coronakrisen og den efterfølgende økonomiske krise har ramt EU som en hammer. Landene har lukket ned, virksomheder er bukket under, og tusinder er blevet arbejdsløse. Særligt slemt står det til i lande, hvor man ikke i tide har rustet sig til krisen. Herhjemme har vi vedtaget store arbejdsmarkedsreformer. Højere pensionsalder, skattereformer og kortere dagpengeperioder. Det har gjort ondt. Til gengæld har det rustet dansk økonomi til dårlige tider som nu.

Det står i skærende kontrast til andre EU-lande, hvor man gennem mange år har forsømt at gennemføre nødvendige reformer. Hvad betyder det så? Ja, nu er pengekassen så tom. Tilbage står den almindelige borger, som et af de mange ofre, krisen rammer ekstra hårdt. Det er ikke, fordi jeg ikke kan se, at der er behov for europæisk samarbejde, hvis EU skal på fode igen. Danmark er ikke en øde ø. Vores økonomi er dybt afhængig af eksport til andre lande i EU. Så selvfølgelig er vi nødt til at give en hjælpende hånd til de EU-lande, som lige nu er hårdest ramt.

Men vi må for alt i verden ikke være til grin for vores egne penge. Længe er vi blevet tudet ørerne fulde med behovet for større EU-budgetter, nye EU-skatter og euroobligationer – og med corona oven i hatten er det krav bestemt ikke blevet mindre. Det er jeg lodret imod. Vi skal ikke bøde for, at vi i tidens løb har truffet de rigtige beslutninger, så vi har undgået at hænge på en kæmpe statsgæld, som andre lande gør. Sig mig, skal vi hæfte for, hvad skiftende sydeuropæiske regeringer gennem tiden har gjort eller ikke har gjort? Svaret er ganske enkelt nej.

Sagaen om flere penge til EU stopper dog ikke her. For nylig forslog Tyskland og Frankrig en coronakrisepakke på intet mindre end 3700 mia. kr. – som vel at mærke skal lægges oven i EU’s budget på 1200 mia. kr. om året. Og få dage senere blev det overgået af EU-Kommissionen, som spillede ud med en gigantisk genopretningsfond på i alt 5600 mia. kr. Problemet med forslagene er ikke, at man vil hjælpe de mest trængende EU-lande. For ingen er tjent med, at de ryger ud over afgrunden. Det vil ikke kun skade dem – men også Danmark og dets velstand.

Nej, problemet er, at pengene skal findes ved at stifte fælles EU-gæld, som alle lande skal hæfte for og betale tilbage. Jeg kan ikke se rimeligheden i, at de lande, der har gennemført svære reformer i tide, hænger på regningen fra dem, der har forsømt at handle. Undskyld mig, men det er fuldstændig urimeligt at kræve, at vi skal forringe dansk velfærd eller blive længere på arbejdsmarkedet, når borgerne i andre lande kan gå på pension mange år før danske lønmodtagere. I min bog er det på ingen måde solidarisk.

Derfor skylder De Radikale, som før var et økonomisk ansvarligt parti, at forklare danskerne, hvordan og hvorfor de skal finansiere både Danmark og de europæiske lande, som har handlet uansvarligt? Det handler ikke om, at vi ikke skal hjælpe hinanden. Selvfølgelig skal vi det – ellers kommer EU ikke helskindet på fode igen.

Det må og skal ikke være en gratis omgang. En hjælpende hånd skal mødes med krav om arbejdsmarkedsreformer og tilbagebetaling. EU-budgettet skal reformeres og prioriteres. Vi skal sikre, at krisepakker tilfalder de lande, som har brug for det. At pengene anvendes til at styrke samhandel og investeringer i de industrier, hvor Europa har en styrkeposition.

Hvis ikke de krav stilles til EU, står vi igen om ti år i samme situation. Og så vil danskerne endnu en gang blive bedt om at udvise EU-solidaritet ved at betale ved kasse ét. Solidariteten gælder åbenbart ikke den anden vej. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere