Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig provokerer det bønnemøde os

Indvandrere skal som alle andre også tage sig sammen og udvise ansvarlighed og samfundssind. Og det er respektløst over for alle os andre, der overholder reglerne, at man samles alt for mange – og udviser åbenlys ligegyldighed over for regler og andre mennesker.

I søndags samlede over 30 muslimer sig til bøn på en p-plads ved Gellerupparken i Aarhus. Det skete, på trods af at Folketinget for nylig blev enig om at forlænge forsamlingsforbuddet på højst 10 personer til den 8. juni. Fællesbønnen var derfor en klar overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Personerne holdt ikke den ene meters afstand, som Sundhedsstyrelsen nu anbefaler.

Hvis vi skal tro på, at vi i fremtiden på tværs af religioner kan have en fælles sammenhængskraft, er vi alle nødt til at vise, at vi efterlever det samme sæt regler. Tilflyttere til vores land skal vise, at de gerne vil integreres og ikke fortsætte med at leve efter de normer og regler, der er i det land, de kommer fra.

Jeg synes, at det er respektløst og et udtryk for hensynsløshed, at beboerne i Gellerup ser stort på reglerne. Særligt når alle andre under coronaepidemien ofrer noget for begrænse smitten. Det er dybt provokerende og et problem, når enkelte opfører sig, som om at de er bedøvende ligeglade.

Bønnekald: Få overblik over begivenhederne i Gellerup

Det er jo ikke, fordi de pågældende ikke er blevet informeret. I forbindelse med ramadanen advarede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mod at holde ramadan, som man plejer – netop for at undgå fællesbøn og store fællesmiddage efter solnedgang. Ministeriet havde også fået hængt plakater op på ni sprog for at informere muslimer i Danmark om coronaens begrænsninger for ramadanen.

Men til ingen verdens nytte. Det handler nemlig ikke om, at de ikke kendte til reglerne. Det handler om, at de nægtede at overholde dem. Hvad får de ud af det? Ja, de øger risikoen for smitte for alle os andre, der har taget reglerne og anvisningerne alvorligt. Vi risikerer, at genåbningen af Danmark skrider, når for mange opfører sig uansvarligt. Det går bare ikke. Slet ikke, når vi ved, at smittetallet er højere i indvandrermiljøer end i resten af samfundet. De skal som alle andre også tage sig sammen og udvise ansvarlighed og samfundssind. For deres egen skyld. For deres familiers skyld. Og for resten af samfundets skyld.

Vi er alle nødt til at respektere de regler og anvisninger, som vores sundhedsmyndigheder har udstedt. Uanset hvilken religion man kommer fra. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan forstå ærgrelsen over ikke, at ens religions højtider ikke bliver afholdt, som det plejer. Vi kristne har også savnet at kunne besøge vores kirker – særligt i påsken. Men derfor stiller vi kristne os ikke ud på gaden i hobetal og afholder en påskegudstjeneste. Nej, vi overholder reglerne.

DF og Nye Borgelige vil have forbud mod moskéers bønnekald

Ligesom vi efterlever forsamlingsforbuddet på højst 10 personer, når en af vores kære skal bisættes eller begraves. Det er ufatteligt trist, at ikke alle kan samles og tage afsked med den afdøde. Men regler er regler. Det er bare ikke alle, der tænker sådan. Det så vi senest med Yahya Hassans begravelse, hvor flere hundrede var samlet for at tage afsked med digteren. Ligesom i april, hvor op mod hundrede deltagere var samlet til en muslimsk begravelse i Brøndby. Alt for mange mennesker, der står helt tætpakket sammen – stik imod vores myndigheders anbefalinger.

Uanset om man er muslim eller kristen, og uanset om man bor i Gellerupparken eller i en lille fynsk landsby, så gælder der de samme regler. De kan ikke gradbøjes. Episoder som fællesbønnen splitter os og provokerer os med rette. For det danske folkefærd er meget autoritetstro, og vi går op i, at de regler og love, der gælder for alle, overholdes. Ingen bør føle sig kaldet til at tro, at vores love undtagelsesvis ikke gælder for dem. Hvis vi skal tro på, at vi i fremtiden på tværs af religioner kan have en fælles sammenhængskraft, er vi alle nødt til at vise, at vi efterlever det samme sæt regler. Tilflyttere til vores land skal vise, at de gerne vil integreres og ikke fortsætte med at leve efter de normer og regler, der er i det land, de kommer fra. Det har mange nydanskere forstået, men helt åbenlyst ikke nok.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}