Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej tak til mere føderalisme og magt til EU

EU’s genopretningsplan er fyldt med føderale tiltag såsom højere EU-budget, højere skatter og en ny EU-traktat. Derfor stemte jeg nej til planen – ikke fordi jeg ikke ønsker, vi skal hjælpe hinanden i denne tid – men fordi jeg ikke ønsker mere føderalisme og mere magt til EU.

Corona-situationen er ikke længere kun en global sundhedskrise, det er også en økonomisk krise. Store dele af erhvervslivet er lukket ned. Millionener har mistet deres job. Og det kalder på, at Europa arbejder sammen om at holde hånden under den europæiske økonomi.

Derfor stemte vi i denne uge om en genopretningsplan for Europa. På overfladen er alt lutter idyl. For hvem kan være uenig i, at vi skal hjælpe hinanden i denne tid. Danmark er afhængig af landene omkring os. Vi lever af at producere og sælge varer til hele verden. Det kan vi ikke, hvis flere EU-lande bukker under i krisen.

Men graver man sig ned i genopretningsplanen, er det tydeligt at se, at krisen bliver brugt som et middel til at give EU mere magt og flere beføjelser. For eksempel kravet om et højere EU-budget. Eller kravet om, at EU’s traktat skal ændres. Eller kravet om flere beføjelser skal flyttes fra landene til EU-institutionerne. Eller kravet om, at EU-landene i fællesskab skal hæfte for lån gennem såkaldte euro-obligationer. Krav som en række lande og EU-Kommissionen støtter op om.

Oveni er genopretningsplanen fyldt med tiltag, som absolut intet har med krisen at gøre. For eksempel kræves det, at EU-landene ubetinget ophæver eksisterende midlertidig grænsekontrol mellem deres nabolande. Jeg mener virkelig ikke, at det er noget, EU skal blande sig i - det skal det enkelte land helt selv bestemme. Et andet eksempel er også, at man kræver en permanent europæisk arbejdsløshedsordning for alle EU-borgere, der betyder, at danske skatteborgere skal betale penge til understøttende ydelser til arbejdsløse i andre EU-lande. Endnu en pind til danske models ligkiste. Forslag, der vil fuldstændig undergrave vores danske model, er på ingen måde acceptable. Samtidig bruges krisen også til at være et spørgsmål om en ligestillingskamp mellem kønnene – en kamp der, så vidt jeg ved, skal kæmpes uanset corona eller ej.

Og ærligt føles det desværre som om at en stor del af dem, der ikke er enige i kravene har opgivet modstanden og nu bare løber med på den føderale galskab, der er i EU. Jeg ser det fra første parket i Europa-Parlamentet, hvor de fleste politiske grupper kræver flere og flere beføjelser flyttet fra landene til EU.

Jeg siger nej tak. Derfor stemte jeg rødt til den samlede vedtagelse. Danmark skal ikke gøres til en delstat i EU. Danmark skal være en suveræn nation i al fremtid. Danmark skal ikke betale mere til EU's budget på bekostning af dansk velfærd. Danmark skal ikke hæfte for andre de euro-landes gæld. Og Danmark skal selv være herre over vores egne grænser.

Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker en genopretningspakke. Tværtimod. For vi er bedst tjent med at sikre vækst og arbejdspladser i hele Europa. Og jeg mener, at vi i EU står stærkere sammen, når det handler om sikkerhed og frihandel, end vi ville gøre hver for sig. Jeg hylder det europæiske samarbejde med den velstand og tryghed, det har ført med sig i årtier.

Men jeg vil ikke acceptere, at vi er til grin for vores egne penge. For en ny EU-traktat, større EU-budget, højere skatter, ophævelse af midlertidig grænsekontrol og fælles EU-obligationer er ikke med til at genoprette den europæiske økonomi. Nej, det er blot med til give EU mere magt og nationalstaterne markant mindre. Og derfor bliver det altså en rød stemme herfra.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
11.08.20, 20:35
Det er et af de groveste anslag mod mennesker, der tjener mere end andre, at de får mindre udbetalt end nogle, der tjener mindre. Læs mere
Af Jens Kindberg
11.08.20, 07:11
Sønderborg, Mariagerfjord og Skive – det er de 3 steder i Jylland, hvor det giver mere mening at spille på rød på kasinoet i Munkebjerg end at sætte penge i mursten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.08.20, 12:00
Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
10.08.20, 00:34
EU skal indføre sanktioner overfor Europas sidste diktator Læs mere
Af Mikael Jalving
09.08.20, 10:00
Vi har brug for at se os lidt over skulderen. Vi kan også kalde det historisk dannelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen. De fleste vil gerne være påpasselige og er mere tolerante over for byens diversitet end mange ældre.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere