Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Glem ikke danskerne i klimadebatten

Klimamålet om 70% CO2-reduktion i 2030 må ikke betyde, at udledningen af klimagasser flyttes ud af Danmark. Det gør os fattigere og giver mere forurening. Vi skal turde række regeringen hånden, hvis ikke støttepartierne er parate til at nedjustere klimaambitionen, hvis den viser sig umulig at nå

Klimdagsordenen er et emne, som i tidens løb har vokset sig større og større til nu, hvor det nok er tidens største. Og det kan jeg godt forstå. For klimaforandringerne er en grænseoverskridende udfordring, som får store konsekvenser for alle. Ingen kan være uenige i, at vi skal handle nu, for at bekæmpe klimaforandringerne. Blandt andet derfor blev der i Danmark skabt enighed om, at vores klimaftryk skal reduceres med 70 procent allerede i 2030. Det er verdens mest ambitiøse målsætning.

Lad os derfor være ærlige. Det kommer til at koste knaster. Og det kommer til at ramme os alle. Klimarådet vurderer for eksempel, at de årlige omkostninger for at nå klimamålsætningen vil stige til 15-20 milliarder kroner årligt frem mod 2030. Det kommer til at kunne mærkes. Og lige nu famler vi lidt i blinde, for ingen ved hvordan løftet om de 70 procent præcist skal indfries, hvad det helt præcist kommer til at koste, og hvem der i sidste ende skal betale.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal handle. For det skal vi. Og klimaudfordringerne skal løses på tværs af landegrænser. De kan ikke løses af et land alene. Og indtil videre virker det for mig til, at Danmark har sat en tårnhøj ambition på 70 procent reduktion af klimaaftrykket, fordi det klinger godt i ørerne, og fordi man gerne vil være duksen i klassen. Jeg har intet imod høje ambitioner og bestræbelser efter at være den bedste i klassen. Men kæden hopper af, hvis ikke ens ambitioner er i trit med virkeligheden. Og det er ingen skam at indrømme, hvis barren er blevet sat for højt. Hellere det, end at stræbe efter urealistiske mål, hvor vejen er brolagt med fejl og uindfriede forventninger. Erkendelse kræver mod, og det viser ansvar.

Vi skal turde have modet til at turde nedjustere ambitionen, hvis den viser sig umulig at nå - uden at vores samfund knækker midt over. For som det er nu, så kan jeg godt frygte, at det bliver familien Danmark, vores danske virksomheder og danske arbejdspladser, der bliver taberen. Særligt når vi har partier i Folketinget, som vender det blinde øje til den virkelighed, at det er danske virksomheder skaber velstanden i samfundet. Dem kan vi ikke lukke ned for, uden at det bliver ganske almindelige danskere, som kommer til at betale prisen. Enten ved et velfærdstab. Ved færre arbejdspladser. Eller ganske enkelt fordi de på grund af for eksempel afgifter ikke får råd for eksempel til oksekød eller ferie med familien. Alt imens direktøren i den store Audi drøner videre til sin næste middagsaftale med store røde bøffer på menuen.

Og det hjælper ej heller meget vores land, hvis vi i godhedens tegn eksporter danske arbejdspladser ud af landet. Det bliver verden ikke bedre af. Tvært imod. Det gør os fattigere og giver mere forurening.

Derfor skal vi borgerlige være parate til at tage ansvar. Vi skal turde række regeringen hånden, hvis ikke støttepartierne er parate til at nedjustere klimaambitionen, hvis den viser sig umulig at nå. Det skylder vi danskerne. Det skylder vi vores virksomheder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
11.08.20, 20:35
Det er et af de groveste anslag mod mennesker, der tjener mere end andre, at de får mindre udbetalt end nogle, der tjener mindre. Læs mere
Af Jens Kindberg
11.08.20, 07:11
Sønderborg, Mariagerfjord og Skive – det er de 3 steder i Jylland, hvor det giver mere mening at spille på rød på kasinoet i Munkebjerg end at sætte penge i mursten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.08.20, 12:00
Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
10.08.20, 00:34
EU skal indføre sanktioner overfor Europas sidste diktator Læs mere
Af Mikael Jalving
09.08.20, 10:00
Vi har brug for at se os lidt over skulderen. Vi kan også kalde det historisk dannelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen. De fleste vil gerne være påpasselige og er mere tolerante over for byens diversitet end mange ældre.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere