Jeg fik en anelse hovedpine, da det kom mig for øre, at vi i denne uge skulle stemme om en europæisk strategi til at bekæmpe kvindelig omskæring i verden. Sagen i sig selv fejler ikke noget. For omskæring af piger er en inhuman og brutal behandling. Det er en omtvistelig krænkelse af piger og kvinders menneskerettigheder. Og det er et indgreb, der har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for de piger, som bliver udsat for det.
Der er mange forklaringer på, hvorfor pigeomskæring er opstået, og hvad den skal gøre godt for. Forklaringerne varierer fra land til land eller fra gruppe til gruppe. Nogle mener, at det tæmmer kvindens seksuelle lyster og bevarer hendes jomfruelighed indtil ægteskabet. Nogle mener, at omskårne piger er afdæmpede og fornuftige, mens ikke-omskårne piger mangler pli, slår ting i stykker og er glemsomme. Nogle mener, at det er en tradition, der skal fastholdes for at værne om en kulturel identitet. Og endelig er der nogle der mener, at det ikke er muligt at finde en ægtemand til pigen, hvis hun ikke er omskåret.
Forklaringerne kan være mange. Men for mig hopper kæden simpelthen af, når man i EU-regi i et vagt forsøg på politisk korrekthed, koger det ned til kun at være et spørgsmål om ligestilling mellem kvinder og mænd. Det har åbenbart intet at gøre med kultur eller religion, må man kunne forstå. Ja, selv Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, vil ikke vedkende sig, at kultur og religion også spiller ind. Nej, det er kun ligestillingsargumentet, hun smider på bordet. Hvordan i alverden kan man mene, at det ikke også hænger sammen med kultur og religion? Det er mig en gåde.
Alligevel har mindst 200 millioner nulevende piger og kvinder på verdensplan lidt skæbnen kvindelig omskæring. Indgrebet er især udbredt i dele af Afrika og Mellemøsten. Lande hvor vi ved, at omskæring af piger er tæt forbundet med et kulturelt ritual eller en hellig pligt. Helt ærligt, drop nu forsigtigheden og stå ved, at pigeomskæring i høj grad handler om kultur og religion.
Det er et alvorligt problem, som vi på ingen måde må negligere. Det har fyldt meget i mit parti. Så meget, at daværende formand for Venstre Anders Fogh Rasmussen gav partiets Frihedspris til Ayaan Hirsi Ali, som er kendt for sin kamp mod kvindelige omskæring. Ligesom Ayaan Hirsi Ali, har vi også taget parti – kvindernes parti.
