Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis EU vil være en stor spiller, skal man også turde træffe svære beslutninger

Hvis EU fremover vil spille en rolle som global sikkerhedsmagt, så er der behov for at sige klart fra overfor regimer, som truer vestens sikkerhed. Ellers kan vi godt glemme alt om at blive taget seriøst af bl.a. USA og Storbritannien

Dommedagsprofeterne stod i kø efter amerikanske styrker i januar dræbte den højtstående iranske general og øverstbefalende for de iranske specialstyrker Qassem Soleimani. Man frygtede det brutale regime i Irans hævn og en eskalering af den i forvejen spændte situation i Mellemøsten.

Det er meget muligt, at tingene kunne være endt anderledes, end de foreløbig har gjort. Den Iranske hævn kom få dage efter i form af gengældelsesangrebet mod amerikanske baser – annonceret i forvejen til vestlige myndigheder. Og da det iranske styre ulykkeligvis kom til at skyde et passagerfly ned, vendte den iranske befolkning deres vrede mod regimet selv. Det har indtil videre afholdt Iran fra at tage yderligere skridt mod amerikanske styrker i området.

Man kan mene meget om amerikanernes metode. Men jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at det var general Qassem Soleimani, der var hjernen bag angreb på amerikanske, britiske og med stor sandsynligvis også danske styrker. Han var med til at styrke militserne i området og svække vestens sikkerhed. Og han var symbolet på, at Iran skridt for skridt forsøger at blive en atommagt. Nogle vil derfor mene, at det var legitimt, at USA handlede, da muligheden bød sig.

Den amerikanske militære aktion blev ikke overraskende mødt med noget der mest af alt minder om hændervridning fra EU. I Europa-Parlamentet var der også noget nær larmende tavshed – også da passagerflyet blev skudt ned. Og det er selvom fordømmelserne ellers sidder temmelig løst, når det handler om USA og Israel. Det hænger nok sammen med, at EU gør alt for at holde fast i den iranske atom-aftale fra 2015, som udskyder Irans planer om at udvikle atomvåben, mod at vi dropper sanktioner mod landet.

Det er omstridt, hvad den aftale overhovedet er værd på den længere bane. Derfor tror jeg, at der er behov for vi griber tingene anderledes an, hvis vi skal sikre, at Iran ikke bliver en atommagt. Men det vil kræve tunge og svære beslutninger. Også fra EU. Samtidig har vi i længere tid vendt det blinde øje til alt det andet, som foregår i Iran. For imens EU forfølger atom-aftalen, så opbygger det iranske regime mellem- og langdistanceraketter, der kan nå vores del af verden. De udvikler GPS-styrede systemer til de mere end 100.000 raketter, de har liggende i Libanon rettet mod Israel. Landet sponsorerer Hizbollah og militser i Yemen, som er med til at destabilisere området og holde liv i terrororganisationerne i Mellemøsten.

Jeg tror på, at Iran er et rationelt land med et rationelt styre. Forstået på den måde, at hvis landet har en reel trussel hængende over sig, så vil de naturligvis droppe ambitionerne om at blive en atommagt. Derfor skal EU stoppe med at vride hænder og i stedet give håndfast støtte til amerikanernes bestræbelser på at afholde Iran fra at udvikle atomvåben.

Det gælder også, hvis EU fremover vil spille en større rolle som global sikkerhedsmagt. For så er der behov for, at EU kan skrue bissen på og sige klart fra, når tyranniske regimer truer vores allierede i blandt andet Mellemøsten. Ellers er jeg bange for, at EU godt kan glemme alt om at blive taget seriøst i den globale kamp om at sikre frihed og sikkerhed i den vestlige del af verden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere