Forleden var der en annonce i en række landsdækkende aviser om en syg kvinde. En gribende historie om Natasja, som er nyresyg. Hun er 27 år og har to børn og har i tre år ventet på en nyretransplantation. Annoncen var indrykket af en privat person, som hjælper Natasja i en situation, hvor det danske sundhedsvæsen efter min mening svigter.
At være nyresyg og have behov for en nyretransplantation kan være det samme som at have en langsom dødsdom hængende over hovedet. For i Danmark er der ikke nyredonorer til alle patienter. Det betyder, at flere danskere desværre afgår ved døden, mens de hænger fast i en venteliste. Eller risikerer at blive så svækkede af dialysebehandlingen, at når der endelig dukker en egnet nyre op, så er kroppen ikke i stand til at klare den store operation.
Jeg har selv to venner, som har været ramt af nyresygdom så alvorlig, at de har haft behov for nyretransplantation. Jeg har set deres lidelser, oplevet deres håb om en ny nyre og overværet frustrationerne, når den nye nyre alligevel ikke “passede”. Efter flere år fik de begge en ny nyre, den ene med stor succes, den anden med mindre held. Jeg er virkelig trist på nyrepatienters vegne, og det er frustrerende for både for den syge og de pårørende at vente på en nyre.
Derfor slog jeg også lyttebøfferne til, da jeg blev kontaktet af Claus. Det er ham, som har indrykket annoncen. Han har selv haft nyresygdom tæt inde på livet, da hans hustru har været syg. Heldigvis var de selv i stand til at betale en operation i udlandet. Så frem for at parkere sig på en venteliste i Danmark, valgte familien at tage til udlandet for at få en operation. Den koster ifølge Claus 800.000 kr. i USA.
Når det var muligt og helt legitimt, hænger det sammen med, at man i USA har et veludviklet system med såkaldte nyrekæder. Hvis man som nyresyg kender en, som gerne vil donere sin nyre, men som ikke er matcher en selv, kan man gennem en nyrekæde finde en anden donor, som er et match. Systemet er også ved at blive udviklet i Danmark sammen med andre nordiske lande. Men vores system er ikke i nærheden af at have samme volumen som det amerikanske. Derfor kan folk på venteliste i Danmark blive matchet med flere forskellige donorer i USA, mens der slet ikke er nogen match i Danmark.
Problemet er bare, at danske nyrepatienter som Natasja ikke kan få operationen i USA betalt på det offentliges regning. Hun skal pænt vente på, at der dukker en nyre op i det system, Danmark er tilknyttet. Uagtet at hun venter på en donornyre fra det danske system, som ingen ved, hvornår kommer. Og om den overhovedet når at komme, før det er for sent. Medmindre hun naturligvis har penge til selv at betale turen til USA og operationen.
Så er det, jeg spørger, om vi ikke kan vi ikke gøre det lidt bedre? Kan vi som land være bekendt, at Natasja måske er prisgivet, selv om der findes en egnet donor, fordi det danske sundhedsvæsen kun accepterer, at patienter bliver opereret i Danmark med nyrer fra det danske donorsystem. Og fordi hun ikke selv har penge til operationen i USA. Mens Claus, der har midlerne til det, helt lovligt kan tage til udlandet og få en livreddende operation.
Søren Gade: Organdonorer skal ikke være reservedelslager for folk, der ikke selv vil give
Jeg synes ikke, at det er fair. Vi kan ikke vende det blinde øje til Natasja og det døve øre til Claus’ opråb. I så fald accepterer vi en urimelig behandling af danske nyrepatienter. Og spørgsmålet er, om det ikke er billigere for samfundet at betale 800.000 kr. for en operation i USA end dialysebehandling i Danmark, sygeperioder og i værste fald for tidlige dødsfald?
